Læsetid: 3 min.

Der var engang en krig

De største helte og de værste slagmarker vækkes til live i Scott Turows første roman uden for retssalen
18. maj 2006

Da Scott Turow begyndte at skrive Helt almindelige helte, mente han, at alt var, som det plejede at være. Den ene hovedperson, David Dubin, er en dygtig jurist akkurat som tilfældet er med hovedpersonerne i hans seks forrige romaner. Den anden, Davids søn Stewart Dubinsky, er oven i købet ham, der i sin egenskab af krimireporter et par gange er observeret i periferien af Turows fiktive univers for at finde en eller anden form for sandhed til sin avis.

Det er også sandheden, Stewart Dubinsky er på jagt efter i Helt almindelige helte. Hurtigt går det dog op for læseren - akkurat som det gjorde for den 62-årige amerikanske forfatter selv - at det denne gang hverken drejer sig om at opklare et mord, som i gennembruddet Måske uskyldig (1985) eller om at få en måske uskyldig dødsdømt frikendt, som i Sidste appel (2003).

En fars hemmeligheder

Det er nemlig ikke en nutidig thriller, Scott Turow har skrevet, men derimod en historisk spændingsroman, der i høj grad finder sit drive i sine detaljerede beskrivelser af krigens gru, som den udfolder sig i Europa i 1944.

Da David dør, finder Stewart en stak af farens gamle breve. Et af dem er fra en tidligere kæreste, der referer til en militærretssag mod David. Anklagerne er alvorlige, og den 55-årige overvægtige Stewart, hvis kone og børn netop er flyttet fra ham, beslutter sig for at efterforske sagen, som han intet anede om.

Sideløbende med denne fortælling, ruller faren sin historie op. Hvordan det kan lade sig gøre, bør ikke røbes her, og i det hele taget er plottet så fuld af overraskelser, at det blot skal konstateres, at romanen i den grad lever op til Stewarts indledende postulat: "Alle forældre har hemmeligheder. Min far havde tilsyneladende flere end de fleste andre mennesker."

Den første tredjedel af Helt almindelige helte er set i det sentimentale skær, der for tiden på godt og ondt farver en del af USA's og Vesteuropas syn på Anden Verdenskrig - fra tv-serien Kammerater i krig til Tom Brokaws portræt af generationen, der blev voksne på den tid, The Greatest Generation (1998) - og har man svært ved at sluge påstanden om, at det værste en ung mand i krig kan gøre, er at være sin jomfruelige forlovede fra hjemstavnen utro, og orker man hverken sexede modstandskvinder med fransk accent eller officerer beskrevet som "rå børster" (i Ole Lindegård Henriksens sikre oversættelse), så kan disse indledende og klicheprægede benøvelser være en drøj omgang at stå igennem.

Kød på historien

Da først vor helt almindelige helt i jagten på en ualmindelig mandhaftig agent med egen dagsorden bliver fanget ved fronten, kommer der imidlertid kød på historien.

En gådefuld løjtnant viser sig at bære på hemmeligheder, der stiller spørgsmål ved det gode Amerika, som David er vokset op i. Krigen viser sig at være et mareridt, hvor folk skider i bukserne, mister lemmer og dræber hinanden på tilfældig vis, mens sultende jøder i koncentrationslejrer sprætter deres gassede medfanger op for at spise den mad, der ligger ufordøjet i mavesækkene. Og hjemme i dagens USA begynder et og andet naturligvis også at dæmre for Stewart...

Scott Turows sikre sans for ved hjælp af realistiske kulisser og essentiel spænding at afvikle store dramaer fornægter sig således heller ikke denne gang. Helt almindelige helte er endt som en pokkers underholdende og glimtvis både grufuld og tankevækkende roman, der nok skal finde sit publikum blandt forfatterens fans og tidens mange Anden Verdenskrigs-aficionados.

Scott Turow: Helt almindelige helte. Oversat af Ole Lindegård Henriksen. Hovedland. 400 sider. 289 kr. ISBN 87-7739-842-4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her