Læsetid: 4 min.

Engang var Polarhavet 24 grader varmt

For 55 mio. år siden førte et kolossalt udslip af drivhusgasser til en opvarmning af Nordpolen, skriver forskere i tidsskriftet Nature. 10 mio. år senere var begge poler dækket af is
6. juni 2006

BOSTON - Teorien lyder besnærende. Forskere kan bruge studier af klimaet i de arktiske egne for 55 mio. år siden til at forudsige klodens fremtidige klima og vurdere følgerne af den globale opvarmning i dag.

Det vurderede tre artikler i tidsskriftet Nature offentliggjort i sidste uge.

På det mere jordnære plan rapporterede amerikanske forskere samtidig, at klimaopvarmningen vil gøre udendørsliv i USA mere ubekvemt - mange vil sige farligere - end det på mange måder allerede er. Prognosen lyder på flere biller, myrer og tæger.

For folk med have virker det som om fremtiden allerede er her. Dette års tilvækst af insekter er imponerende, i hvert fald i New England-staterne, hvor ahornsukkertræet ifølge forskerne vil dø ud omkring 2050 som følge af opvarmningen. Endvidere skulle brændenælder blive større og brænde mere, hvilket kan blive storslemt, fordi den amerikanske brændenælde er giftig. Ikke den slags man laver suppe af.

De ændringer, vi ænser i klimaet lige nu - det uregerlige vejr med voldsomt nedbør, lange perioder med varme og tørke, flere subtropiske orkaner - er imidlertid intet at sammenligne med de radikale omsving, som jordens klima har undergået i et større tidsperspektiv over millioner af år.

Efterhånden er det almen viden, at iskapperne på Nord- og Sydpolen er begyndt at smelte som følge af menneskeskabt klimaopvarmning. Det er endvidere accepteret af videnskaben, at der ikke altid var is på polerne. Faktisk er det et relativt nyligt fænomen i jordens meget lange historie.

Hidtil har forskere beregnet gennem computermodeller, at Nordpolens gennemsnitstemperatur i sommermånederne var 14 grader celsius for 55 mio. år siden. Men nu har en forskningsekspedition dokumenteret, at den arktiske temperatur var helt oppe på 24 grader. Om sommeren var det altså næsten lige så varmt på Nordpolen som ved Ækvator.

Intens drivhuseffekt

Den eneste mulige forklaring på så høje temperaturer i det arktiske hav er et kolossalt stort udslip af kuldioxid, metan og andre gasser, som må have skabt en intens drivhuseffekt med temperaturstigninger til følge. Klimaforskere ved næsten intet om, hvad der forårsagede dette udslip. De er kun sikre på, at geologiske forskydninger ikke kan forklare opvarmningen af Nordpolen.

En af forfatterne til artiklerne i Nature, Appy Sluijs fra universitetet i Utrecht, mener, at ud over drivhusgasser kan et tykt stationært skylag i stratosfæren have opfanget varmen. En anden mulighed er tropiske orkaner, som i kraft af deres frekvens og enorme styrke kanaliserede en konstant strøm af varmt vand nordpå til det arktiske ocean.

Ekspeditionen fandt sted i august 2004 og bestod af et moderskib Vidar Viking, der blev beskyttet af to isbrydere mod fastfrysning af isen i et område 250 km syd for Nordpolen. Forskerne var ifølge Nature i stand til at bore 430 meter ned i den bjergryg - kaldt Lomonov - som på det sted ligger 975 meter under polarhavet. Det gav nok prøver til at nå 55 mio. år tilbage i tiden.

Hidtil man kun kunnet bore 10 meter ned, hvilket gav kendskab til de arktiske egnes klimahistorie 400.000 år tilbage. Man har dog fra studier af iskappen vidst, at den mindst er 10 mio. år gammel. De europæiske forskere på Vidar Viking fandt imidlertid små sten, som kun kan være blevet transporteret af gletchere for 45 mio. år siden. En istid må altså være sat ind i de mellemliggende 10 mio. år.

Det er den potentielt vigtigste opdagelse, fordi man ved, at det antarktiske kontinent isede til for ca. 43 mio. år siden (at tage prøver så langt tilbage på Sydpolen er lettere, fordi der er fast grund under iskappen). Istiden på de to poler satte således ind på samme tidspunkt. Den blev så fulgt af perioder med opvarmning og nedkøling. Iskappen på Sydpolen opstod først for 14 mio. år siden. Prøverne fra polarhavet bekræfter, at iskappen blev formet omkring Nordpolen i samme periode.

Myg flyver længere

Den umiddelbare konklusion må altså være, at klimaet på begge poler har fulgt samme mønster gennem klodens historie - det gælder opvarmning såvel som nedkøling. I den forstand er den den globale opvarmning, vi oplever i dag, ikke anderledes. Den afgørende forskel synes at være den ultrakorte tidsramme, i hvilken de næste 50-100 års forventede temperaturstigninger vil finde sted. Det er abnormalt for klodens klimahistorie og skyldes naturligvis menneskelige aktiviteter. En brat fremfor en glidende ændring over mange tusinder og millioner år kan mærkes af vores sanseapparat. Ikke alene bliver amerikanske brændenælder større og giftigere, når der slippes mere CO2 ud i atmosfæren. Japanske biller lever længere. Tæger kryber nordpå og myg flyver længere afstande i et varmere klima, siger forskere fra Duke University i North Carolina.

Fyrretræer synes også at producere mere pollen under en højere koncentration af CO2 i luften, udtaler Dr. Paul Epstein fra Harvard Medical Scool til The New York Times: "Det vil føre til flere tilfælde af høfeber i befolkningen."

Det måske mest deprimerende ved sidste uges klimanyheder er historien om, at oliebranchen har taget notits af alt det organiske stof fra døde alger og planter, som polarekspeditionen gravede op fra dybt under havet. Geologers formodning er, at der findes kolossale oliereserver under polarisen, skriver The New York Times. Man kan blot håbe, at de aldrig bliver boret op og benyttet som brændsel. I så fald ville iskappen med sikkerhed smelte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu