HANS ENGELL turde ikke, da det kom til stykket. De konservatives lange seje træk med borgerlige resultater stoppede i går, da K-forhandlerne pludselig fik kolde fødder. Til stor fornøjelse for Venstre, trak Engell & Co. sig ud af forhandlingerne om næste års finanslov.
Hvad der skulle have været en gentagelse af sidste års politiske gevinst for både regeringen og de konservative endte i stedet med et dobbelt nederlag.
Det kan undre, at Engell ikke stod distancen.
Med sit nej til regeringen skal han igen placere de konservative som et borgerligt oppositionsparti i strid konkurrence med Venstre, der trods hårde odds fik held med deres kampagne for et sammenhold mellem K og V.
Det ligner et konservativt selvmål.
Selv om Venstre og de konservative måske kan styrke det borgerlige samarbejde, så har Engells nej også styrket venstrefløjen.
Enhedslisten og SF er igen kommet ind i den politiske varme, når Mogens Lykketoft nu vil søge at strikke en finanslov sammen ved hjælp af en stribe enkeltaftaler.
Dèn politiske situation har Hans Engell skabt, selv om regeringen havde strakt sig et godt stykke for at komme de konservative i møde - især med et nyt skatteudspil med tre ret omfattende elementer, boligskat, personskat og erhvervsskat.
TIRSDAG FORMIDDAG i denne uge fremlagde skatteminister Carsten Koch regeringens skattepolitiske redegørelse anno 1996. Det var ikke årets nybrud på bogmarkedet, men dog godt 300 sider med seriøse ord og tal.
I dag er skatteministerens værk kørt ud på et sidespor efter et virkeligt ødelæggende angreb under forhandlingerne med de konservative.
For hvad var det, der her dukkede op på arenaen: Intet mindre end en minireform på skatteområdet. Med store ændringer af selskabsskat, realrenteafgift, bundskat, arbejdsmarkedsbidrag m.m. I et notat fra Finansministeriet til forhandlingerne taler man under overskriften "Bedre skattestruktur" ganske enkelt om, at der nu på væsentlige områder foreslås "....mærkbare strukturforbedringer".
HVORDAN HÆNGER det så sammen med den kun tre dage gamle redegørelse fra Carsten Koch om regeringens skattepolitik? Svaret er ganske enkelt: Det hænger overhovedet ikke sammen.
Hovedlinjen om tirsdagen var at fastslå, at der ikke skal laves om på skattepolitikken.
I forordet gentages, at den nugældende skattereform fra 1993 (vedtaget af de nuværende regeringspartier) kun er ved at blive indfaset.
Reformen begynder derfor først rigtigt i 1998. Derfor understreger skatteminister Carsten Koch, at "regeringen har ingen planer om en ny skattereform". Mindre justeringer kan komme på tale, men ellers er der blot behov for "i ro og mag" at gennemgå systemet.
For som ministeren skriver: "Det er gavnligt, at foretage hovedeftersyn af reglerne uden et udefra kommende tidspres".
Denne kloge tekst udkom tirsdag. Samme dag begyndte rygterne om et nyt større skatteudspil at husere på Christiansborg. Og torsdag nat sad regeringen og de konservative så og forhandlede reform af skattepolitikken!
Det er pinligt, at regeringen nu lukker op for store skatteændringer endnu inden den sidste skattereform er trådt i kraft for alvor. Det er usagligt og forvirrende.
HVIS SÅ indholdet i skatteudspillet var helt genialt kunne man måske bære over med det.
Men det er en rodebutik, der savner logik og sammenhæng.
Udgangspunktet er at selskabsskatten bør sænkes. I skattepolitisk redegørelse fra i tirsdags kan man læse, at den danske selskabsskat ikke er enestående høj i EU.
Den er da også siden 1989 sænkes fra 50 til 34 procent. Samme skatteredegørelse har ironisk nok et længere afsnit om, at den samlede danske aktionærbeskatning er en af laveste i EU.
At der kan være logik i en realrenteafgift på aktier - som nu foreslået af regeringen - kan man sagtens argumentere for. Men det kunne man også, da skattereformen blev lavet i 1993.
Trods de skattepolitiske krumspring stod de konservative af. Regeringen siger derfor, at den nu er henvist til et kludetæppeforlig. Den kan den og dens udspil selv være.
jr,mol (jr,Jacob Mollerup)
