Læsetid: 6 min.

Enhedslistens religiøse vækkelse

Enhedslisten har trådt tvivlsomme skridt for at imødekomme et kontroversielt medlem. I denne proces er partiet blevet omfavnet af muslimske imamer, som aktivt skiller rigtige muslimer fra forkerte muslimer. Enhedslistens kirkepolitik er ved at blive skudt i sænk
Enhedslisten har trådt tvivlsomme skridt for at imødekomme et kontroversielt medlem. I denne proces er partiet blevet omfavnet af muslimske imamer, som aktivt skiller rigtige muslimer fra forkerte muslimer. Enhedslistens kirkepolitik er ved at blive skudt i sænk
13. juni 2007

Enhedslisten har gennem den seneste tid taget flere skridt væk fra partiets ellers fornuftige kirke-politik. Udviklingen er cementeret med opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid (AAH), som jeg udelukkende kender til fra pressens omtale.

Dette indlæg må endeligt ikke læses som modstand mod folk som går med tørklæde, ej heller imod tørklædeklædtes deltagelse i det politiske liv. Indlægget er udtryk for en dybtfølt bekymring for opstillingen af en person, som aktivt markedsfører sig selv som en religiøs personlighed.

Konsekvenserne af at Enhedslisten skal 'rumme' en højt profileret religiøs kandidat, har vi allerede set enkelte indikationer på. Enhedslistens medlemmer begynder at nedtone religionens betydning eller endda at tillægge den positive egenskaber. Det har debat-siden modkraft.dk vist to eksempler på. Dels en fremtrædende aktivist med tæt kontakt til både Folketingsgruppe og Hovedbestyrelse, som sammenligner AAHs religiøsitet med 'øko-freaks', og dels en ansat på Christiansborg, som henviser til religionens fremtrædende position hos f.eks. befrielsesbevægelserne MST og zapatisterne. Man kan let forestille sig en 'øko-freak', som lader sin hverdag, påklædning og politik tage udgangspunkt i den økologiske tankegang, men der er en afgørende forskel mellem religion og økologi - nemlig at udbredelse af økologi er officiel Enhedsliste-politik. Det er udbredelse af religion (endnu) ikke. Argumentet om religionens progressive betydning for befrielsesbevægelser i Brasilien og Chiapas understreger i mine øjne det dystre perspektiv i opstillingen af AAH. I stedet for at se behovet for samfundsforandring som en stærkere drivkraft end religion, vendes tingene på hovedet og religionens tillægges en selvstændig progressiv rolle. Både MF Per Clausen og MF Jørgen Arbo-Bæhr har bidraget til denne nye forståelse af Enhedslistens kirke-politik. Fælles for deres udtalelser er, at de ikke kan se problemer i, at det offentlige rum er præget af religion.

Risici og potentialer

Der skal være plads til, at troende mennesker kan opstilles på fremtrædende pladser i et socialistisk parti. Der er ikke tale om et principielt problem, når AAH opstiller til Folketinget. Problemet opstår alene på baggrund af den konkrete fremtræden, AAH giver. AAH præsenterer sig selv som en religiøs person, som fortolker verden gennem sin religion og vil foretrække at leve i et "muslimsk styret demokratisk land" - hvis hun kunne vælge et hvilket som helst samfund. Desuden er problemstillingen ikke begrænset til troende personer, men vil være relevant i alle tilfælde, hvor Enhedslisten vælger at opstille folk som på markant vis er i konflikt med Enhedslistens 'normale' værdisæt. Et eksempel kunne være hvis Bengt Burg (BB) søgte opstilling. BB er (var?) medlem af Enhedslisten og har kritiseret Enhedslisten for ikke at se de positive elementer i markedsøkonomien.

Udover risikoen for at Enhedslistens kirke-politik vil ændre sig på baggrund af AAHs opstilling, risikerer Enhedslisten at knytte alliancer med reaktionære grupper af muslimer. Det er tydeligt, at AAH har lagt afstand til de 'sorteste' fortolkere af koranen, men der er fortsat elementer i hendes politiske politiske/religiøse holdninger, som giver anledning til bekymring:

Hun anser det at bære tørklæde som et ligestillingsprojekt og tildeler kvinden et medansvar for objektificeringen af hendes køn. Samtidig fjernes fokus fra markedsliggørelsen af kvindekønnet og flyttes til forholdet mellem kvinde og mand. Det bliver kvindens personlige ansvar at undgå seksuelle overgreb. Hun mener, at det er forkert for muslimer at gå på diskotek. Desværre er det ikke uddybet, hvorfor det er forkert. Mine tanker går til forbud mod musik, dans og andre former for festivitas, som vi også kender fra indre missionske kredse i den kristne tro.

Hun mener, at homoseksualitet er en privat sag og har desværre ikke uddybet sin holdning til emnet. Den vejledning i fortolkning af islam, som AAH linker til på sin hjemmeside, giver desværre grund til yderligere bekymring. Fra islam.dks vidensbase-ansvarlige er meldingen nemlig, at "det rent religiøst ikke er muligt at legitimere den form for livsstil [homoseksualitet]."

De ovenstående tre punkter kan spores tilbage til AAHs religion, og bekymringen styrkes af at de mest fremtrædende muslimer i Danmark aktivt støtter AAHs kandidatur. Rune Lund (MF) ironiserede i Ekstra Bladet over imamernes støtte, og på trods af den åbenlyse humor i at imamerne åbenbart nu tager afstand fra dødsstraf og støtter homoseksuelles rettigheder, så burde alvoren fremgå for alle.

Enhedslistens svigt

Det er min opfattelse, at Enhedslisten har svigtet big time, ved ikke at tage kritikken af AAH seriøst. Enhedslistens ledende personer har - på sympatisk vis - slået kreds om AAH og henviser rituelt til, at hun har gennemgået 'forhør' om hendes politik, at hun har svaret på de kritiske spørgsmål, nok må være nok, og desuden kan kritikerne ikke dokumentere noget. Det er en prisværdig tillid, men hvis der er indhold i tilliden, hvorfor har Enhedslisten så ikke lavet det interview med AAH, som tager disse diskussioner og forklarer, hvordan hun kan være lodret uenig i de fortolkninger af koranen, som de mest fremtrædende imamer formidler - i øvrigt de samme imamer hun selv henviser til fra sin hjemmeside?

Alliancen med islam

Det er oplagt, at Enhedslisten knytter alliancer med religiøse mennesker. Religionen fylder mere og mere i den offentlige debat, og der findes religiøse mennesker, som bidrager til samfundsdebatten med progressive indslag. Der er desværre ikke rigtigt noget, som tyder på, at AAH fortolker koranen progressivt. Hun henviser fra sin hjemmeside til islam.dk og Muslimer i Dialog (M-I-D) som de eneste religiøse links, og både islam.dk og M-I-D fortolker koranen dybt reaktionært på centrale punkter. Det gælder Abdul Wahid Pedersen fra M-I-D, som anser sekulariseringen af samfundet som den vigtigste "ideologiske fjende", og som beskriver dødsstraf som en integreret del af islam. Fatih Alev fra islam.dk citerede jeg tidligere for, at det ikke er muligt at legalisere homoseksualitet, og desuden støtter Fatih Alev analysen af, at dødsstraf er en integreret del af islam. AAH skal naturligvis ikke stå inde for, hvad der står på de hjemmesider, hun linker til, men det vil da være logisk at spørge hende, hvorfor hun netop har valgt disse to hjemmesider? At spørge hende om der ikke skulle findes andre hjemmesider med mere humane fortolkninger af islam?

Det fremgår faktisk af et interview med Fatih Alev, at der findes muslimske retninger, som ikke anerkender de skrifter, hvor dødsstraffen dikteres. Disse 'reformister' bliver dog ikke anerkendt som muslimer af Fatih Alev. Det interessante ved reformisterne er, at de fortolker koranen ud fra dens historiske kontekst - altså en metode som traditionelt er brugt og anerkendt på venstrefløjen. Det virker mere oplagt, at Enhedslisten søgte en alliance med denne gren af islam. Det er desuden muligt at finde muslimer med en mindre vidtgående fortolkning af islam end AAH, islam.dk og M-I-D. I KVINFOs serie om 'usynlige succeser' (portrætter af succesfulde indvandrer-kvinder) kan man således finde muslimske kvinder, som enten ikke går med tørklæde eller ikke har en muslimsk ægtefælle.

Afslutning

Enhedslisten har trådt tvivlsomme skridt for at imødekomme et kontroversielt medlem. I denne proces er partiet blevet omfavnet af muslimske imamer, som aktivt skiller rigtige muslimer fra forkerte muslimer. De 'rigtige' muslimer anser AAH som deres kandidat, og dermed styrker Enhedslisten denne ene religiøse retning frem for andre, og Enhedslistens kirke-politik skydes i sænk.

Det virker som om, Enhedslisten - i misforstået solidaritet med en undertrykt befolkningsgruppe - forveksler AAHs ret til at deltage aktivt i det danske demokrati, med AAHs ret til at deltage aktivt i Enhedslistens demokrati. Enhedslisten adskiller sig fra det danske samfund ved at ekskludere folk, som ikke deler partiets politiske visioner, og når opstillingen af AAH kræver så kreative fortolkninger af partiets politik, så tillader jeg mig at tvivle på visdommen i beslutningen. Jeg forbeholder mig dog retten til at blive klogere, og ser frem til AAHs transformation fra religiøs frontfigur til socialistisk ballademager.

Claus Pedersen er tidligere hovedbestyrelsesmedlem af Enhedslisten

* Kronikken onsdag: Mere nysprog, please!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu