Læsetid: 3 min.

Enhedsskolen bedst til at bryde social arv

Enhedsskolen er bedst til at bryde den sociale arv, viser EU-analyse. Regeringens planer om at niveaudele læreruddannelsen, mødes med skepsis fra studerende og opposition
7. februar 2006

Enhedsskolen er bedst til at bryde med elevernes negative sociale arv. Det viser en analyse, som Teknologisk Institut har foretaget for EU-kommissionen. Dermed ser regeringens bestræbelser på at indføre større grad af niveaudeling i skolen ud til at ville skabe en negativ effekt i form af sociale uligheder. Argumentet for, at niveaudeling samlet set fører til bedre resultater, skydes ned af chefanalytiker Jens Henrik Haahr fra Teknologisk Institut.

"Det kan vi ikke finde dokumentation for. Tværtimod kan vi se, at man opnår en større spredning, og at elevernes socioøkonomiske baggrund slår kraftigere igennem i lande, hvor man niveaudeler," siger han.

Analysen, der bygger på PISA og to andre internationale undersøgelser, peger desuden på, at enhedsskoler også klarer sig bedre i læsetest. I Tyskland deles eleverne efter fjerde klasse, og landet ligger læsekompetencemæssigt i bund med 22 procent dårlige læsere, mens de nordiske landes enhedsskoler ligger på mellem seks og 17 procent.

Opfordrer til niveaudeling

Læreruddannelsen er i øjeblikket til forhandling på Christiansborg, hvor regeringen lægger op til, at fremtidens folkeskolelærere skal undervise enten små eller store elever. Det betragter både de studerende og oppositionen som et skridt på vejen til en niveaudelt folkeskole.

"Der må være en politisk hensigt med at opdele uddannelsen. Det fører til en begrænsning af skolernes organiseringsmuligheder, og kan opfattes som en decideret opfordring til at niveauinddele," siger lærerstuderendes formand, Jakob Andersen.

Han mener, at en bevarelse af enhedsskolen forudsætter en bevarelse af enhedslæreren, og at man fremfor at målrette uddannelsen efter alder, bør åbne for faglig specialisering. Det kan ske ved at lade de studerende uddanne sig udelukkende inden for naturfag eller humaniora frem for at kræve, at de tager fag fra begge blokke.

Socialdemokraterne er skeptiske i forhold til en grundlæggende opdeling af læreruddannelsen, og de radikale plæderer for en bevarelse af enhedslæreren. Margrethe Vestager (R) henviser til specialiseringskurser frem for en egentlig opdeling. Regeringens ønske om at niveaudele uddannelsen i både dansk, matematik og naturfag har derfor svære kår i forhandlingerne. Hos Dansk Folkeparti bakker man op om en deling i dansk og matematik, mens resten af fagene 'er til forhandling', som ordfører Martin Henriksen udtrykker det. Han henviser til, at fag-didaktikken i dansk og matematik kan styrkes, når lærerne er uddannet til enten at undervise store eller små klassetrin.

"Men vi skal ikke have seminarier, hvor man kun uddanner lærere til store eller til små elever. Det skaber risiko for a- og b-uddannelser," siger han.

$SUBT_ON$Haarder tilfreds

Undervisningsminister, Bertel Haarder (V) peger på, at en inddeling af linjefag i dansk målrettet mod store eller små elever skal sikre, at de små lærer at læse. Ministeren afviser samtidig, at han barsler med planer om niveaudeling i folkeskolen.

"Den enhedsskole, man skabte i 1975, havde til hensigt at gavne alle elever. Det modsatte var resultatet, fordi man forsømte elever fra bogligt svage hjem. Men jeg har lige fået flertal for en ny folkeskolelov, og det er jeg tilfreds med," siger Bertel Haarder.

Ifølge den konservative ordfører, Carina Christensen, kan en niveaudeling i selve skolen være med til at sikre, at de gode elever bliver udfordret og de bogligt svage også bliver taget hånd om. Hun er skeptisk over for konklusionen om, at enhedsskoler er bedst til tage hånd om de svage.

"Der kan være mange forklaringer på, at nogle lande klarer sig bedre end andre. Man er nødt til at se mere detaljeret på, hvordan de forskellige skolesystemer er indrettet," siger hun til Ugebrevet A4.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her