Læsetid: 4 min.

Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag

Meget har forandret sig, siden Søren Krarup forlod den gode, gamle skole med huen på
15. juni 2006

Søren Krarup lever i sin helt egen virkelighed.

Det demonstrerer han tydeligt i sin kronik i Information den 3. juni, hvor han beskriver sit møde med "vrængende nåle- og ringebehængte gymnasiaster" fra sit eget gamle gymnasium på Christianshavn - et besøg, der endte som "en eklatant fiasko i lutter ufred og surhed".

Som den lærer, der havde bedt Søren Krarup om at være vært under 3.D's ekskur-sion til Folketinget på deres sidste skoledag, er jeg nødt til at reagere på hans manipulatoriske og usandfærdige beskrivelser af mine elevers holdninger og opførsel i sit politiske grundlovsdagsbudskab.

Det er ikke rimeligt at beskrive eleverne som en flok intolerante, anarkistiske ek-stremister. Ifølge et prøvevalg spænder de partipolitisk fra Venstre til Enhedslisten. Okay, ud af de 21 er der da et par med tilknytning til det autonome miljø. Det er dem, Søren Krarup fokuserede så meget på, at han helt overså de mange andre og mere 'stue-rene' typer i klassen.

Det er korrekt - og beklageligt - at to af dem nægtede at give hånd, da Søren Krarup tog imod os. Det er også korrekt, at tonen blev så hård, at et par elever forlod DF's gruppeværelse. Men Søren Krarup undlader at fortælle, at de gik i protest mod hans konstante afvisning af deres spørgsmål og synspunkter med ord som "total uvidenhed, tåbelig umodenhed, overfladisk sludder". Altså hele det karakteristiske krarup'ske vokabularium, som vi kender så godt fra medierne. Det hjalp ikke, da nogle elever erklærede, at de ligefrem følte sig chokerede over at møde en så hånlig, nedladende og vredladen behandling.

Det er også groft generaliserende at påstå, at "de (klassen) havde ikke noget tilovers for Grundloven", bare fordi én elev erklærede, at menneskerettighederne for hende var vigtigere end den nu 53 år gamle grundlov. De har skam stor respekt for demokratiet, men har nok (som mange andre) svært ved at fatte Søren Krarups noget specielle skelnen mellem grundlovens frihedsrettigheder og de menneskerettigheder, han ikke kan døje.

Efter besøget gik jeg hjem og skrev nogle noter ned ud fra en anelse om, at Krarup nok fandt på at misbrugeuenigheden med mine elever politisk. Her er et par eksempler på hans måde at tale til unge mennesker på:

"Her har vi så Jacob Brønnum Scavenius Estrup. Der er nok ingen af jer, der ved, hvem han var!" "Jo, han var diktator engang i 1800-tallet." Det overhørte Søren Krarup og docerede uanfægtet videre: "Estrup var en hædersmand- den bedste konseilpræsident nogensinde." Hvorfor? Jo, Estrup havde haft grundloven på sin side, da han år efter år opløste Folketinget for så at regere med provisoriske love og kongelig støtte. Krarup så i øvrigt gerne Landstinget genindført.

Den danske virkelighed

Han fortsatte sine belæringer i DF's raritetskabinet af et gruppeværelse, prydet af store malerier i den rette nationale ånd fra 1848.

Nu handlede det om den danske virkelighed anno 2006. "Vores virkelighed er den globaliserede verden," sagde en elev. "Næ, globalisering - det er bare noget med informationsteknologi. Den virkelige virkelighed er den danske virkelighed, vi som danskere har rod i og er forpligtet på," bemærkede Søren Krarup.

Det hjalp ikke at gøre Krarup opmærksom på, at nutidens elever på Christianshavns Gymnasium har rødder andre steder end på Amager og omegn som i hans tid og henvise til de kinesiske, færøske, rumænske, arabiske og latinamerikanske gener, der findes i klassen. Da en elev fortalte om sine identitetsproblemer som født og opvokset i Danmark, men med et forældrepar fra to andre lande, lød Krarups svar, at hun så nok ikke hørte hjemme i Danmark.

Ak ja, meget har forandret sig, siden Krarup forlod den gode, gamle skole med huen på. Det var dengang, eleverne stod ret for lærerne og udover tærsk fik nyttig paratviden om Estrup, Grundloven og den nationale kamp om grænselandet. Det har ikke været sjovt for den gode pastor emeritus at vende tilbage til København på sine gamle dage. Selv virkeligheden i hans gamle fodboldklub har ændret sig, for Fremad Amagers divisionshold er i dag ret så multietnisk.

Det var to verdener, der sad over for hinanden denne smukke forårsdag i DF's gruppeværelse.

Da eleverne var gået, blev jeg stående lidt for at evaluere besøget sammen med Søren Krarup. Han var tydeligvis ked af det. Det var jeg egentlig også - på hans vegne. Her havde han mulighed for at diskutere med og måske ligefrem blive inspireret af en flok sjove, kvikke, åbne, nysgerrige og engagerede unge mennesker, som jeg gennem tre år er kommet til at holde meget af - uanset deres piercinger, mærkelige hårfarver, grimme tøj m.m.

Men eleverne mødte kun en sur, gammel mand. De kan så trøste sig med et af de ordsprog i vandrehallen, som Søren Krarup præsenterede os for: "Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag".

Anders Bjørn er lektor ved Christianshavns Gymnasium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her