Læsetid: 7 min.

Der hvor vi alle er enige

8. marts 2006

Under Byen er kendt for at være en hel speciel intens koncert-oplevelse. På deres nye plade har de forsøgt at indfange den energi, de normalt har på scenen. En stemning baseret på begejstring, spontanitet og angst. Angst er også en kreativ energi

Når man sætter en Under Byen-plade i anlægget er der straks en speciel stemning, der indfinder sig. Et drømmende sted, hvor de mange forskellige instrumenter på én gang smelter sammen og står isoleret i eksperimenterende kompositioner. Henriette Sennenvaldts vokal er forvrænget og lyrikken, ordene, får et ekstra lag. Ordet betyder ikke mere end den måde, det bliver sunget på. Det bliver en lyd. Lyrisk lyd. Men med Under Byens nye plade Af Samme Stof Som Stof i ørerne, føler man sig ikke blot henført til et andet sted. Man føler, at de faktisk står i lokalet. Støjende, insisterende, energiske og meget virkelige. Vokalen er forvrænget på en ny måde, der får den til at fremstå som blot endnu et instrument.
Tre repræsentanter fra den otte mand store fragmenterede helhed Under Byen møder Information en sen aften i hjembyen Århus og forklarer, at den mere energiske lyd var en ambition fra starten på efterfølgeren til de anmelderroste Kyst fra 1999 og Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen fra 2002.
Trommeslager Morten Larsen: »Vi har spillet utroligt meget live de seneste år, og det har haft en indflydelse på pladen. Vi ønskede at ramme den energi, vi har live. Dér hvor vi var et stærkt fælles udtryk, og dér hvor vi alle er enige.«
Når man spiller otte sammen, bliver man nødt til at være et demokratisk band for at nå den enighed. Men hvad betyder det egentlig, at man er et ’demokratisk band’?
»Det betyder, at man er tre år om at lave en plade,« siger Morten Larsen og pianist/komponist Thorbjørn Krogshede og percussionist Stine Sørensen griner.
»Vi har nogle grundpæle, vi arbejder omkring og så kommer alle med forslag. Det diskuterer vi så og finder ud af om fungerer. Nogle gange kan det tage meget lang tid…« siger Stine Sørensen.
»Henriette kommer med en tekst, og Thorbjørn har grundlaget til en sang, og så arbejder vi derudfra, og alle blander sig også i hinandens instrumenter. Ingen er fredet,« supplerer Morten Larsen.

Gå aldrig lige hjem
I det hele taget debatteres der meget i Under Byen. Hver gang de har givet koncert vendes den og evalueres. Hvad fungerede, hvad var mærkeligt, hvad fungerede, selv om det var mærkeligt?
»Det er meget vigtigt, at man efter en koncert ikke bare skilles og går hjem til hver sit hotelværelse. Vi er gode til at efterarbejde koncerter,« siger Stine Sørensen.
Og de må også efterhånden have god træning i det. De har touret i det meste af Europa og skal snart af sted til Frankrig igen.
Thorbjørn Krogshede mener, at det kunne have været farligt for bandet. »Det er nemt at forfalde til en rutinemæssig indstilling, og det fungerer bare ikke, hvis man giver koncert med den tilgang. Dér har det bestemt hjulpet, at vi har spillet så mange forskellige steder. Selv om om det selvfølgelig er forholdsvis det samme, når først man står på scenen, så er der alligevel en forskel i mentalitet i de byer og lande vi har spillet,« siger han.
Det har også betydet noget for pladen. Live-lyden har de arbejdet så målrettet efter, at de også har indspillet på én gang. Vokal, kalimba, stål-percussion, trommer, piano, cello, violin, sav osv. osv. Alt sammen sammen for at opnå den insisterende intensitet, de mange spillejob har givet deres live-optræden.
»Vi ville have den upolerethed, der typisk kendetegner en live-optræden og en demo-plade. Mange bands oplever, at de efter at have været i studiet og har gennemarbejdet numrene, så lyder demoen faktisk bedre, fordi den har den dér umiddelbarhed og spontanitet, som man normalt kun oplever live. Man kan sige, at vi egentlig har forsøgt at udgive en demo-plade,« siger Morten Larsen.
For at etablere den stemning og intensitet som kendetegner en Under Byen live-optræden kræver det en del af musikerne hver gang, de går på scenen.
»Man bliver nødt til at være på på en helt bestemt måde. Det påvirker jo os alle, hvis der er én, der har en dårlig dag. Men det kan også være godt at spille på negative energier,« siger Morten Larsen.
»Hvis man føler sig tom og sur, så skal man banke eller anden nervøs åbenhed frem i sig, og så kan det blive helt fantastisk,« siger Stine Sørensen.

At miste kontrollen
Thorbjørn Krogshede mener det handler om at mærke efter, hvordan man har det og så forsøge at give slip. Det hjælper ikke desperat at opretholde illusionen om, at man er tændt.
»Det er netop det, der kan løse problemet. At miste kontrollen kan udvikle sig følelsesmæssigt.«
Første gang Under Byen skulle præsentere den nye plade var ved en koncert den 5. januar på Jazzhouse i København. En koncert, der meget hurtigt blev udsolgt, og hvor anmelderne var ved at falde over hinanden for at komme til at se det århusianske band, der så mange gange før havde imponeret. En koncert, der kunne fremkalde en homogen stemning i bandet: Angst.
»Ja, jeg tror ikke, der har været så meget angst i bandet siden 1998,« siger Morten Larsen, der har været med i Under Byen fra starten: »men det var positivt. Det gav en god fællesskabsfølelse. Vi havde alle den dér: ’Uha, det her er farligt’. En form for kollektiv nervøs psykose,« siger han.
De ved, at den eksperimenterende lyd, de insisterer på at blive ved med at udvikle, kan risikere at give bagslag, men den risiko dyrker de.
»Vi bliver nødt til at eksperimentere. Vi er otte forskellige mennesker med otte forskellige musikalske tilgange, og det skal være sjovt og udfordrende for os alle sammen,« siger Morten Larsen.
Og bliver Under Byen nogensinde politisk er det dér.
»Vi vil have lov til at lave musik som vi vil have det. Vi lader os ikke begrænse,« siger Morten Larsen.
»Men vi bliver aldrig konkret politiske,« siger Stine Sørensen konfronteret med spørgsmålet om musikere har en rolle i politisk sammenhæng.
»Men jeg kan godt se, at de stemninger vi frembringer under vore koncerter, kan have politiske referencer. Og man har jo et ansvar i alt, hvad man gør,« siger hun.
Under Byens politiske tilgang handler måske mere om, at have et kosmopolitisk blik.
»Jeg mener, at vores musik er meget apolitisk, men i udgangspunktet er al musik jo med til at nedbryde grænser og skel mellem kulturer, og det er vi da helt sikkert med til uden nogensinde at blive konkret politiske,« siger Thorbjørn Krogshede.
Det har da heller aldrig været et problem, at publikum i udlandet ikke kan forstå teksterne. Ordene er måske danske, men musikken appellerer universelt. Det er Under Byens koncertaktivitet i hele Europa bevis på.

Lykkeligt publikum
I forbindelse med udgivelsen af pladen Af Samme Stof Som Stof skal Under Byen give en række koncerter i Danmark, og der vil være rig mulighed for kollektive psykoser. De skal også til både Frankrig og Tyskland inden de igen vender tilbage til Danmark: »Ja, det må vi jo godt sige nu,« griner Thorbjørn Krogshede, der tydeligvis har svært ved at skjule begejstringen: »Vi skal spille på Roskilde.« Og fortæller om en koncert, der står som noget helt specielt for ham. Koncerten på Roskilde Festival 2004.
»Jeg var helt rystet bagefter. Det var simpelthen et mega overdrevent fantastisk publikum,« siger han.
»Og jeg var en af dem,« indskyder Stine Sørensen.
Hun havde været med på en intens tour i en måneds tid som vikar, men var endnu ikke en fast bestanddel af Under Byen, så hun stod og fulgte med fra folkemængden foran Odeon-scenen.
»Det er en helt fantastisk gave at opleve det band, man spiller i, live. Jeg var et meget lykkeligt publikum,« siger hun.
Efter Roskilde blev Stine Sørensen så officielt en del af Under Byen.
»Efter den vikartjans blev vi jo nødt til at tilbyde dig fast stilling med pensionsopsparing og det hele,« bemærker Morten Larsen sarkastisk og griner.
Efter et par års intens turneren fremstår Under Byen mere og mere som den demokratiske helhed, der snakkes så meget om. Af Samme Stof Som Stof er blot et skridt videre i udviklingen, siger Morten Larsen:
»En sang er jo i virkeligheden aldrig helt færdig. Den skulle gerne blive
ved med at udvikle sig for hver gang, vi spiller den.
Det er i hvert fald vores ambition under koncerterne. En plade er jo bare et billede af nu og her. Et øjeblik, der lægger en form, som vi kan udfordre, når vi går på scenen.«

Under Byen er: Henriette Sennenvaldt (vokal), Sara Saxild (bas), Thorbjørn Krogshede (piano), Nils Gröndahl (violin/sav), Morten Svenstrup (cello), Morten Larsen (trommer) og Stine Sørensen (percussion), og Anders Stoccholm (altmuligmand – blandt meget andet: kalimba)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her