Læsetid: 3 min.

Ensidig prioritering af højteknologi

Den globale højteknologi-ske forskning i øget resistens mod plantesygdomme som rustsvampe er ensidig og farlig
4. januar 2006

Dansk forskning bliver stadigt mere afhængig af 'ekstern' finansiering gennem store projekt- og programpakker, som udbydes af ministerier, styrelser og forskningsråd. Selv i de 'frie forskningsråd' kan den enkelte forsker kun undtagelsesvis få godkendt et projekt, som ligger uden for de i forvejen udvalgte områder. Det er en bevidst politik, hvis formål er at øge den politiske styring af forskningen og øge 'konkurrencen' blandt forskere. Rationalet må være, at stram politisk styring giver bedre og mere perspektivrig forskning!

Den politiske styring øger risikoen for, at forskningen ensrettes, og at balancen mellem form og indhold forrykkes, så temaer, der er nemme at 'sælge' i offentligheden, favoriseres på bekostning af mindre spektakulære områder. F.eks. oplever de fleste nok, at hverdagen er blevet nemmere med ny teknologi, så hvad er mere nærliggende end øget forskning i 'højteknologi'? Den konklusion kan være rigtig inden for industri, medicin, energi, - og fødevareproduktion. Problemet opstår når den teknologiske tilgang kritikløst overføres til områder, hvor andre løsninger er mere oplagte. Samtidig sker der i hele den vestlige verden en ensidig prioritering af højteknologi inden for stort set alle forskningsområder.

Tag nu fødevareområdet, hvor de fleste problemstillinger er 'biologiske', hvad enten det gælder primær produktion, miljø eller fødevaresikkerhed; - her burde der i høj grad tænkes alternativt. Ikke desto mindre er det nu blevet gængs opfattelse, at problemer i fødevareproduktionen mest effektivt løses med ny teknologi. Dogmet forsøges overført til Den Tredje Verden, på trods af talrige eksempler på fejlslagen implementering af 'ny' teknologi gennem bistandspolitikken.

Påvirkningen foregår via de internationale centre for landbrugsforskning, som er 100 pct. afhængige af donorbidrag fra Vesten. Selv hvis bioteknologi var den mest effektive vej til sundere fødevarer i vores del af verden, så er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældet for bønderne i Bangladesh og Østafrika.

Fejlslagen hvedehøst

Lad mig illustrere det problematiske i denne ensretning med et eksempel inden for mit eget forskningsområde: forebyggelse af svampesygdomme på landbrugsplanter. Rustsvampe er årsag til nogle af de mest skadelige plantesygdomme i hvede, og de udgør et stigende problem globalt, specielt i Centralasien og Afrika. De tager til i styrke, breder sig til nye områder og angriber nye sorter. En ny type sortrust i Østafrika er særligt bekymrende, idet den kan spredes 1.000 km eller mere med vinden og ødelægge hele høstudbyttet.

Traditionel resistensforædling mod rust på hvede spillede en central rolle under Den Grønne Revolution, som var kendetegnet ved forædling af kornsorter med høje udbytter. Resultaterne var banebrydende, og i den forbindelse modtog den amerikanske planteforædler Norman Borlaug i 1970 Nobels Fredspris. Eftersom den introducerede resistens havde god effekt i knap 30 år, så forsvandt interessen hos de bevilgende myndigheder. Men som alle planteforædlere og plantepatologer ved, når det gælder kapløbet mellem svamp og afgrøde, så er mangel på indsats lig med tilbagegang. Rustsvampe på hvede i Østafrika har ændret sig, og er nu i stand til at 'overkomme' den resistens, som blev indført under Den Grønne Revolution. Hvede på millioner af hektarer i Afrika og Asien vil således i de kommende år være modtagelig for rust, og en fejlslagen høst ligger måske lige om hjørnet. Forsigtigt anslået kan årlige tab på 8-10 mio. ton hvede blive virkelighed, - og det i områder, hvor der i forvejen er knaphed på fødevarer, og op mod halvdelen af det daglige kalorieindtag dækkes af hvede.

Højteknologi ikke svaret

Den globale højteknologi-baserede forskning i øget resistens mod plantesygdomme har svært ved at leve op til forventningerne. På et internationalt møde i Australien i september var der således ikke en eneste af indlederne, der inden for en overskuelig tidshorisont turde love ny eller forbedret resistens mod hvedens rustsvampe ved hjælp af bioteknologisk forskning - på trods af store investeringer over hele verden inden for dette område.

Det er sjældent, der kommer noget godt ud af ensidig prioritering - det gælder også i forskningen. Udsultningen på globalt plan af den moderne planteforædlingsforskning (uden GMO) samt forskning inden for plantesygdomsepidemiologi og - forebyggelse er katastrofal, især når det vedrører u-landenes bønder. Det er på tide, at forskere, institutioner og de bevilgende myndigheder tager deres globale ansvar alvorligt.

Mogens S. Hovmøller er seniorforsker hos Danmarks Jordbrugsforskning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her