Læsetid: 4 min.

En ensom og slagen præsident

George W. Bush kæmper bravt imod ustyrlige kræfter i Kongressen. Hans egne partifæller er tæt på at miste tilliden til præsidentens kompetence. Demokraterne går fra en sejr til sejr
31. marts 2007

BOSTON - Mange øjenbryn løftede sig i Washington, da den konservative kommentator Robert Novak i en klumme sidste mandag kaldte George W. Bush "en præsident alene i verden".

Denne rammende beskrivelse gjorde virkelig ondt i Det Hvide Hus. Den 75-årige journalist viderebragte nemlig anonyme republikanske lovgiveres dybe frustration og utilfredshed med deres præsident, hvis regering af Novak og hans kilder blev kaldt "inkompetent".

"Der er to år tilbage af præsidentens embedsperiode, og George W. Bush er mutters alene. I det halve århundrede, jeg har været i Washington, har jeg aldrig set en præsident, der var så isoleret fra sit parti i Kongressen, hverken Jimmy Carter eller Richard Nixon, dengang han risikerede en rigsretssag," skrev Robert Novak.

Denne hårde dom blev bekræftet torsdag, da Senatet med et flertal på 51 mod 47 vedtog en ekstraordinær bevilling til krigene i Irak og Afghanistan, som pålægger Bush at begynde tilbagetrækningen af kampsoldater fra den 1. august og fuldende processen den 1. marts 2008. Der er to grunde til at være forbløffet over udfaldet af Senatets afstemning: Stik imod sædvane besluttede to konservative demokrater og to republikanere i sidste øjeblik at stemme ja til Demokraternes bevillingsforslag. Sejrsmarginen var vigtig, fordi Demokraterne ikke råder over noget naturligt flertal mod Irak-krigen i Senatet.

Men det virkeligt overrumplende var, at det republikanske lederskab i Senatet overhovedet lod afstemningen finde sted.

Mindretalsleder Mitch McConnell havde ellers lovet at blokere debatten i plenum med en 'filibuster', der kun kan annulleres af et flertal på 60 ud af 100 senatorer. Blokeringen blev opgivet under påskud af, at der ikke var et minut at spilde. De amerikanske styrker i Irak måtte ikke vente en dag ekstra på bevillingen, lød forklaringen.

Jorden brænder

Den mere sandsynlige version er, at ingen i den republikanske partigruppe er villig til at bringe ofre for præsidenten. En tredjedel er på genvalg i 2008, og flere af dem kommer fra delstater (Maine, Minnesota og New Hampshire), hvor Irak-krigen er så upopulær, at de ikke har en stor chance for at vinde, med mindre tilbagetrækningen er påbegyndt i efteråret 2008.

Den manglende opbakning fra Kongressens republikanerne til justitsminister Alberto Gonzales er et andet ildevarslende signal om, at jorden brænder under præsident Bush. I USA's politiske system skal justitsministeren ideelt set tage beslutninger uafhængigt af præsidentens og sit partis interesser. Han er med andre ord "folkets advokat", ikke præsidentens juridiske rådgiver. I realiteten forventes en amerikansk justitsminister dog at effektuere præsidentens overordnede politiske linje. Forbundsanklagere udpeges af præsidenten med hensyntagen til deres partitilhørsforhold og deres kriminalpolitiske syn.

Hvis de ikke efterkommer præsidentens prioriteter, kan han afskedige dem på gråt papir. Men hvornår går der partipolitik i den slags sager?

Grænsen er hårfin. I den affære, der rumsterer i Senatet lige nu, har Gonzales på vegne af Bush fyret otte anklagere. I mindst to tilfælde ser det ud som om, det er sket af rent partipolitiske årsager.

Forbundsanklageren i New Mexico besluttede efter præsidentvalget i 2004, at indicier på valgsnyd, angiveligt begået af lokale demokrater, ikke holdt stik.

Trods det mistede han sin stilling - muligvis på anbefaling af Bushs rådgiver Karl Rove. Forbundsanklageren i San Diego kan være blevet fyret, fordi hun aggressivt forfulgte korrupte republikanske partipolitikere.

Under en høring torsdag i Senatets retsudvalg med Gonzales' nu afskedigede stabschef blev nogle af de mest kritiske spørgsmål stillet af republikanske medlemmer. Justitsministerens eget vidnesbyrd om sin involvering i afskedigelserne i en tidligere høring blev flere gange modsagt af hans tidligere chefmedarbejder.

Det er ikke blot Demokraterne, der vil have Gonzales' hoved på et fad. Republikanerne er enige.

Karakteristisk nok tør ingen af dem forsvare justitsministeren af frygt for, at Bush den næste dag sender ham tilbage, hvor peberet gror - altså til Texas. Og så ville republikanerne skammeligt stå med håret i postkassen.

Selv inden for regeringens egne rækker løfter dissidenter nu røsten. Torsdag bekræftede forsvarsminister Robert Gates i en anden kongreshøring, at han ønsker at lukke Guantánamo-lejren og overføre de 385 fanger til USA.

"Retssager ved militære domstole vil ikke nyde international troværdighed. De bør finde sted ved domstole i USA," sagde han direkte i strid med præsidentens og justitsministeren holdning.

Som Bushs juridiske rådgiver var Gonzales hovedansvarlig for tilsidesættelsen af Genève-konventionerne, udarbejdelse af forhørsmetoder i strid med FN's tortur-konvention og oprettelsen af de militære domstole.

Dette dryp-dryp-frafald i præsidentens eget parti kan få katastrofale politiske følger.

Det altoverskyggende stridsemne er, hvordan krigen i Irak skal føres til ende. Her er der lagt op til en langvarig konfrontation mellem det Demokratiske flertal i Kongressen og Det Hvide Hus. Efter påske vil præsident Bush efter planen nedlægge veto mod en ny version af krigsbevillingen sammenskrevet af Kongressens to kamre.

Præsidenten hævder, at en ny bevilling - uden tidsfrist for tilbagetrækning - skal være vedtaget senest den 15. april. Ellers vil det gå ud over soldaterne i Irak.

Men ifølge chefen for de fire værn, general Peter Pace, vil manglen på midler gå ud over reparation af udstyr og træning af styrker, som skal til Irak i efteråret. Det kan forlænge udstationeringen af kampenheder, der skulle hjem på det tidspunkt.

I teorien kan sammenstøddet mellem præsident og Kongres altså trække ud henover sommeren, uden at kampstyrkernes beredskab i Irak af den grund svækkes.

Et muligt udfald er, at Bush må give sig og gå med til en deadline for tilbagetrækning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her