Læsetid: 4 min.

Enten krig eller påske

30. marts 2002

Selv bygger ånden kirke bedst,
trænger så lidt til drot som præst,
ordet kun helliger huset!
Grundtvig

Troen viste sig stærkere end den virkelighed der havde gjort den til skamme: at Jesus, der havde forkyndt at Guds rige (med kærlighed til selv fjenderne) var nær, var blevet henrettet som en forbryder kunne, skønt et faktum, ikke være sandt, ikke være det sidste ord: sandheden var på hans side, han var sandheden og siger det hos evangelisten Johannes direkte om sig selv. Kraften som de havde mødt i ham, mødte de stadigvæk, den var stadig det virkeligste af alt, og den virkelighed hvori dette uhyrlige var sket, havde bevist sin uretfærdighed og uvirkelighed.
Villy Sørensen

FORSIDEN skulle denne leder have stået på ifølge redaktionsledelsens skøn endnu ved påskens begyndelse – indtil det totusindårige, religiøse emne igen blev overhalet af dets egne verdslige følgevirkninger, så en anden leder pludselig blev langt mere aktuel og påtrængende. Den uhyrlige magt-virkelighed, der er bagsiden af mysterierne (på latin: sakramenterne) om nadverens indstiftelse Skærtorsdag og døden Langfredag og opstandelsen Påskedag, behandles derfor på forsiden!
På nøjagtig de samme kvadratkilometre, ja, hvad angår Jerusalems hellige klippe på de samme kvadratmetre, finder vi de hellige begivenheder for to tusinde år siden og de krigeriske i disse timer. Det er så mærkeligt, at man kunne blive religiøs af det, hvad ikke så få da også er blevet. Eller det er så uhyrligt, at det kunne skade både den ene og den anden barnetro, hvad mange da også har erfaret.

RIGTIGNOK har en nylig Gallup ifølge Berlingske Tidende konstateret, at »danskerne er uvidende om påsken« – blot en fjerdedel af danskerne véd, at påsken er kristendommens og dermed den danske folkekirkes største og mest grundlæggende højtid – så er det dog værd at vide, at de jøder og den kristne USA-præsident George W. Bush og de muslimer, som nu præger forsiden, i kronologisk rækkefølge, udtrykkeligt ifølge deres egne helligste skrifter dyrker den samme Gud (Allah), har den samme Abraham til stamfar – og betragter den samme klippe i Jerusalem som hellig.
Hvilket for en mekanisk betragtning burde virke forenende. Men liv er ikke mekanik, uanset hvor meget vi med vores maskinelle rationalitet og magt-logik pengedirigerer, paragrafregulerer og gensplejser det. Og så er vi just i den anden logik, bio-logikken (bio er græsk og betyder liv), der for en indskrænket rationalitet kan opfattes som et mysterium, men som altså »bare« er livets egen logik og som i sine stærkeste udtryksformer genspejles i kunst og – religion.

ELLER spejles i den daglige snak og samtale, dialog, mellem mennesker, som de historisk set har været og såmænd stadig er som flest. Hvad enten de nu tror, at de tror, eller tror, at de ikke tror, eller bare tror, at de hverken tror det ene eller det andet. Det dagligdags religiøse (og kunstneriske) kommer tydeligt for en dag, når man ikke tvinger sig selv og andre til at forholde sig traditionelt til de tre bogstaver g og u og d, fordi de er belemrede med forestillinger, der for mange netop er noget – uhyrligt. Som det der foregår i Mellemøsten lige nu. Politiken og Vilstrup fik lørdag i sidste uge den fornuftige idé at lade folk vælge, at de i stedet for dogmatisk at opfatte Gud som den almægtigt kristne Dommer og tilgivende Far i Himlen også kunne forbinde de tre bogstaver med »en slags energi i universet« eller med »et udtryk for naturens kræfter« eller med »en helt personlig stemme i hvert menneske«, ånden altså, som Grundtvig hævder bygger kirke bedst og aldeles uden behov for hverken verdslig eller religiøs magt! Resultatet blev, at af de ellers så ukristeligt kirkefremmede danskere var der kun 20 procent, som ikke tror på Gud...!
Om de så tror, at al biologi inderst inde er en kausal-logisk maskine og en krokus i virkeligheden en fejludviklet grusbunke, der bare skal pilles tilstrækkeligt fra hinanden i molekyler og atomer og genomer for at kunne begribes og beherskes som sådan, melder Politiken og Vilstrup ikke noget om. Måske er de 20 procent gudsfornægtere bare bange for at blive forvekslet med de 19 procent, som stadig fastholder, at »Gud er en dømmende og tilgivende Far i Himlen«.

DEN Villy Sørensen, hvis sidste store værk Jesus og Kristus er citeret ovenfor, sagde allerede i sin ungdom: »Inderst inde er det ontologiske (metafysiske, religiøse) og det biologiske naturligvis et og det samme.« Det handler om livskraften, der overvinder magten. Langfredag blev Jesus dræbt. Påskemorgen overvandt kraften døden. Det er påskens mysterium.
Men når der går magt i kraften og den vil have al magten, bliver religionens bagside dominerende. Se forsiden.

el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu