Læsetid: 3 min.

Entreprenant egoist?

23. juli 2002

»Amerikas største økonomiske behov netop nu er en højere etisk standard.«
George W. Bush

Det siger sig selv, at man kun kan efterlyse det, der er forsvundet. Når politikere, bankdirektører og erhvervsledere efterlyser etik, ligner det et tegn på, at moralen er blevet væk.
Og der er i øjeblikket mange efterlysninger: Birthe Rønn Hornbech appellerer til danske bankers moral efter afsløringer af, at banker lukker fælleskonti i tilfælde af en ægtefælles død. Det er ikke Venstres politiske ansvar, men derimod bankernes moralske pligt at sikre overlevende ægtefæller.
Da den danske dot.com-pioner 2M Invest torsdag blev begæret konkurs, reagerede bestyrelsesformand Lars Kolind ved at bebrejde pressen den uanstændigt negative omtale af firmaet. Kolind antydede et finansielt justitsmord udført af pressen.
Lørdag konstaterede en læser i Fyens Stiftstidende trist:
»Måske er ord som ydmyghed, moral, etik, anstændighed og mådehold alt for højtidelige eller gammeldags i nutidens sprogbrug.«
Det kan være svært at få øje på moralen i erhvervslivet. De store entrepenører, kapitalismens helte, de, der skaber vækst og visioner og arbejdspladser, er gang på gang blevet forbundet med den forkerte side af loven. Kurt Thorsen og Klaus Riskær er de kendte eksempler. Senest er manden bag 2M Invest, Michael Mathiesen, under mistanke for insiderhandel. For bare et år siden blev Mathiesen beundret blandt kolleger, og statsministeren henvendte sig gerne for at få gode råd.
Skandalerne i SiD synes at indikere, at moralen ikke har det bedre i fagbevægelsen end i det private erhvervsliv.

Den etiske krise er ikke et dansk fænomen. Amerikanske giganter som Enron, Xerox, WorldCom, Adelphia og Tyco er inden for det sidste år blevet afsløret for bedrageri og efterfølgende begæret konkurs. Det fik i forrige uge den amerikanske præsident George W. Bush til i en tale til finansmænd på Wall Street at advokere for en ny anstændighed:
»I dag opfordrer jeg til en ny etik, en etik der vil gøre amerikanske arbejdere stolte af deres firmaer.«
Men Bush-administrationen ligner mere end del af problemet end en del af løsningen. Enron var en af hovedsponsorerne bag præsidentens valgkamp i år 2000. Som medlem af bestyrelsen i Harken Energy solgte Bush 200.000 aktier kort inden selskabet annoncerede betydelige tab. Som direktør og bestyrelsesformand i olieudstyrsselskabet Halliburton er vicepræsident Dick Cheney blevet sagsøgt for at have sminket regnskaberne.
Den amerikanske tv-station CNN har i en fiks formulering omdøbt A/S Amerika til A/S Skandale. Chefen for den amerikanske forbundsbank, Alan Greenspan, vurderede i sidste uge, at skandalernes omfang udgør en trussel mod hele det amerikanske samfund:
»Falsknerierne og bedrageriet ødelægger kapitalismen og det frie marked og i et større perspektiv hele fundamentet for vores samfund.«

Det pÅfaldende er, at den dramatiske efterlysning af etik, er en efterlysning af regulering. Som det franske dagblad Le Monde skrev i en ledende artikel om »kapitalismens aktuelle sygdom«:
»Det drejer sig om at finde en europæisk model til regulering af kapitalismen.«
Den liberalistiske tænkning er ellers kendetegnet ved modstand mod regulering. Det frie menneske er i den optik det gode menneske. Løsningen på alverdens problemer har været at skabe fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, frie markeder og mindre regulering af det dynamiske initiativ. Entreprenøren skulle have frie hænder til at skabe vækst. Det er i samfundets interesse, at entreprenøren forfølger private interesser. En entreprenør kan i den forstand ikke være en egoist.
Man har gennem nye lønningsstrategier ansporet entreprenørens begær efter personlig profit. De såkaldte optioner har fungeret som præstationsfremmende lønninger. De kæder den ansattes økonomi sammen med virksomhedens. Option er et tilbud til den ansatte om at købe en aktie i virksomheden til en på forhånd fastsat værdi. Men optionen indeholder også fristelsen for den ansatte til at sminke regnskaberne og således maksimere sin egen profit. Stiger virksomhedens værdi, indkasserer den ansatte en snild profit. Men som Dagbladet Børsen apropos 2M Invest bemærkede mandag:
»Noget tyder desværre på, at fristelsen til at drive aktiekurserne kunstigt op har været for stor.«
Optionerne har også i en amerikansk kontekst været udråbt til en del af problemet. De har nemlig vist sig at appellere til et begær i den enkelte, hvor egoismen gik ud over aktionærerne.
Det er den nærmest religiøse forestilling om sammenfaldet mellem den enkeltes begær og kollektivets interesser, der synes udfordret i den ny tendens. Det tegner en nuancering af myten om individualismen, når Greenspan ikke hylder det frie initiativ, men advarer mod grådighed.

rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu