Læsetid: 5 min.

Erhverv og dynamit skal afhjælpe ghettoproblemer

Erhvervslivet skal kunne leje sig ind i socialt belastede boligområder, lyder forslaget fra regeringen, der også åbner for at 'bombe' ghetto-problemer væk ved at rive boliger ned. Men dynamit løser ikke sociale problemer, advarer boligforeninger og politikere
23. september 2005

Regeringen lægger det nu i langt højere grad i hænderne på landets kommuner og boligforeninger, om de vil finde bulldozerne frem og rive socialt boligbyggeri ned.

Det sker som det seneste tiltag i regeringens samlede 'ghetto-pakke', og følges op af et lovforslag fra Socialminister Eva Kjer Hansen, der skal gøre det muligt for erhvervslivet at leje sig ind i socialt boligbyggeri. Inden for de sidste 10 år har boligselskaber og kommuner ellers kun fået tilladelse til at rive socialt boligbyggeri ned fem gange. Men nu lemper socialminister Eva Kjer Hansen på nedrivningsreglerne. Det betyder, at selv boliger, der er i en ordentlig stand, ikke er fredet fra nedrivning længere.

"I dag er det sådan, at man nedlægger ejendomme, der er i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at renovere dem yderligere. Men nu giver vi i højere grad boligselskaber og kommuner mulighed for i fællesskab at rive ned i et ghetto-område, så der bliver mere attraktivt med mere lys og luft," siger Eva Kjer Hansen og henviser til, at Nordborg og Frederikshavn kommuner tidligere på ugen fik tilladelse til at rive omkring 140 boliger ned.

Landets to største almennyttige boligselskaber er dog stærkt kritiske over forløse ghettoproblemer ved at jævne boligblokke med jorden.

"De store boligsociale problemer i ghettoerne løses ikke ved hjælp af dynamit. Sociale problemer skal løses med sociale midler - så enkelt er det," siger Henning Kirk Christensen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening (BL), som administrerer 540.000 boliger.

Henning Kirk Christensen mener desuden, at det sociale boligbyggeri i Danmark faktisk er i så god stand, at beboere i ghettoerne fremover næppe vil vågne op til synet af en bulldozer. Derudover er kun 15.000 ud af en halv million almennyttige boliger ledige, fortæller Henning Kirk Christensen:

"Hvor skulle folk bo henne, hvis vi rev deres boliger ned? De fleste af beboerne i ghettoer har ikke råd til at bo andre steder og er glade for deres udmærkede lejligheder. Det er omsonst at tro, at man kan løse ghettoproblemer med snuptagsløsninger, som nedrivninger jo er.

Formanden for Lejernes Landsorganisation, Klaus Hansen, advarer også mod at rive socialt boligbyggeri ned.

"Den sociale sammensætning i ghettoerne er uheldig, men det er absolut forkert at tro, at man løser de sociale problemer ved at rive ned og anvise en svag borger fra et boligområde til et andet - så flytter man jo bare problemet i stedet for at løse det," siger Klaus Hansen.

Eksport af svage

Han mener, at politikerne ofte glemmer, at lige så lang tid det tager at udvikle en ghetto, lige så længe tager det at afvikle den. Det er derfor en mere langsigtet løsning at føre en aktiv boligpolitik end blot at rive ned, argumenterer Klaus Hansen.

"Ved at bruge penge på idrætshaller og kulturelle arrangementer kan man skabe liv og undgå områder, der ligger i dvale. På den måde kan ghettoerne blive mere attraktive," siger han.

Socialministeren mener, at boligselskabernes udmelding, om at nedrivninger ikke løser ghettoproblemer, er forhastede. "Jeg synes, det er vanskeligt at komme med så skråsikker en udmelding om effekten af det her. Men jeg forestiller mig da heller ikke, at der nu vil blive revet ned i hobetal. Det er jo også dyrt at rive ned, fordi man så skal bruge en masse penge på at genhuse folk," siger Eva Kjer Hansen.

Integrationskonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Manu Sareen (R) vender sig netop imod det element i regeringens nye nedrivningspolitik, der går ud på at rive ghetto-beboeres boliger ned for derefter at genhuse dem i et nyt område.

"Det nytter jo ikke noget at symptombehandle problemet med sociale problemer og en skæv beboersammensætning i ghettoerne ved at eksportere indvandrere fra et område til et andet. Folks problemer bliver jo ved med at være der," siger Manu Sareen. Han pointerer dog, at han mener, det er positivt, at kommuner og boligselskaber nu får bedre mulighed for at rive de ejendomme ned, der er faldefærdige og tomme. Integrationskonsulenten frygter dog for, at de lempede nedrivningsregler kan blive misbrugt.

Yderligere marginaliseret

"Det kan for eksempel være, hvis kriteriet for at bulldoze en bygning er at få flere indvandrere og socialt svage ud af kommunen. Det er der jo åbnet for, når det ikke længere kun er faldefærdige bygninger, man må rive ned," advarer Manu Sareen.

Også borgmesteren i Odense, Anker Boye (S), argumenterer mod at løse "boligsociale problemer med mursten".

"Det her tiltag virker som den lette løsning. Stadig flere i samfundet bliver marginaliseret, og der er nu over 900.000 mennesker på overførselsindkomster. Mange bor i socialt boligbyggeri, og man løser ikke deres problemer ved at rykke dem fra område til område, men ved at uddanne og efteruddanne og skaffe folk i arbejde," siger Anker Boye, der også er næstformand i Kommunernes Landsforening.

Blandet beboersmix

Han betegner det dog som positivt, at socialminister Eva Kjer Hansen nu har stillet lovforslag om, at almennyttige boligforeninger kan leje ud til erhverv. Hidtil har sammenblandingen af offentlig boligudlejning og økonomiske erhvervsinteresser ellers været ulovlig. Vollsmose har dog som forsøgsprojekt fået lov til at eksperimentere med at leje lejligheder ud til butikker og private virksomheder.

"Der har hidtil været en begrænset interesse fra erhvervets side, men vi er også stadig i gang med at bygge erhvervsejendomme og er forhåbningsfulde. Hvis man kan få butikker til Vollsmose, vil det måske stimulere folk til at søge jobs i dem og give en bedre blanding af mennesker i området," forklarer Anker Boye.

Og det er en holdning, som formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen, deler.

"Det er et rigtig godt tiltag at få flere virksomheder og butikker ind i ghettoområderne. På den måde kan man få en mere blandet beboersammensætning og måske få flere i arbejde. Uddannelse og beskæftigelse er generelt nøglerne til at få løst de største sociale problemer i ghettoerne," siger han.

Hans kollega i Lejernes Landsorganisation, Klaus Hansen, er dog noget mere lunken over for at leje ud til erhverv:

"Man skal være meget opmærksom på, at et boligområde let bliver fuldstændig dødt om aftenen, når erhvervsvirksomheder rykker ind. Så er det jo ikke et ordentligt boligkvarter, og så bliver området mere trøstesløst - det kan føre til, at negative problemer såsom kriminalitet vokser."

Manu Sareen frygter også boligområder, der dør fuldstændig ud, når klokken er 16, og folk i erhvervsejendommene tager hjem. Han foreslår, at boligselskaberne målrettet går efter at forbedre ghettoers image ved ikke at leje erhvervsejendomme ud til hvem som helst.

"Der kunne være en rigtig god idé med kreative zoner, hvor designere, kunstnere og andre kreative sjæle kunne leje sig ind for billige penge. De kunne også bidrage med liv til gadebilledet om aftenen og have en vis interaktion med beboerne via udstillinger - på den måde kunne man forhåbentlig smitte af på hinanden positivt," siger Manu Sareen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her