Læsetid: 2 min.

Erhvervsliv kritiserer skoletest

Danske elever skal kun testes i formelle fagligheder. Ministeriet har fravalgt kommunikation og problemløsing i ny matematiktest og kritiseres af både forskere og erhvervsliv
16. september 2005

Når danske skoleelever fra næste år skal testes i matematik i 6. klasse, bliver der ikke skelet til deres evne til problemløsning eller kommunikation. Disse kompetencer har Undervisningsministeriet valgt fra i den såkaldte kravsspecifikation, som to konsortier i øjeblikket arbejder ud fra i dysten om at vinde test-udbuddet. Men hvis danske elever skal rustes til fremtidens videnssamfund, er problemløsning og evnen til at tænke kreativt helt afgørende, påpeger flere erhvervsfolk. De beklager derfor ministeriets prioritering.

"Hvis man udelukkende satser på de formelle faglige kompetencer, så ryger balancen. Børn skal lære nogle faglige færdigheder, men de skal også kunne give bud på kvalificerede alternativer," siger direktør Asger Aamund.

Også Dansk Handel & Service beklager den ensidige satsning på tal og geometri.

"Opgaver, der fokuserer på problemløsning, er klart at foretrække frem for opgaver, der retter sig mod enkeltstående teoretiske fakta. Det er helt afgørende, at eleverne kan tænke selvstændigt og anvende teori i praksis," siger chefkonsulent Gorm Johansen.

Kun diktat - ingen fristil

Ifølge ministeriets krav til testen skal den udformes i forhold til fagets trinmål. Men ikke alle trinmål egner sig til test, fastslår ministeriet, og mens problemløsning og kommunikation fortsat indgår i testen i 3.klasse, så er de valgt fra i 6.klasse til fordel for evnen til at løse opgaver på tid.

Adjunkt ved Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet, Morten Misfeldt, kalder det "en fadæse", at man undlader at medtage problemløsning.

"Det svarer til at opgive fristilen og kun satse på diktat," siger han.

Og en ensidig satsning kan koste både elever og nationen dyrt, påpeger Asger Aamund.

"Når man tilrettelægger undervisningen, skal man have endemålet for øje. Vi kan se, at de medarbejdere, der præsterer bedst, kan kombinere deres individuelle præstation med samarbejde og sociale færdigheder. De kommunikative aspekter er meget væsentlige, for med verdens hastige omskiftelighed skal man være i stand til at forny sin viden," siger han.

Morten Misfeldt udpeger problemløsning og kommunikation som nogle af de mest centrale aspekter ved matematikfaget, der, som han påpeger, er et kulturfag. Disse aspekter af faget styrker også evnen til at tænke kreativt.

"Kommunikation handler om at læse og forstå matematik. Hvis man fremover kun skal kunne læse op fra lærebogen, er det et tab for intellektuelle kompetencer," siger han.

Professor i matematik ved Roskilde Universitetscenter, Mogens Niss, peger på, at undervisningen typisk vil rette sig mod det, der testes i. Han understreger, at han ikke har set ministeriets krav til testen.

"Men hvis man vil have, at folk skal være skabende og opfindsomme, giver det ingen mening kun at teste i evnen til rutinemæssig omgang med tal. Det er en fattig afglans af, hvad der er brug for," siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her