Læsetid: 4 min.

Erhvervsstudier med et strejf af engelsk

På Copenhagen Business School læser de fleste engelskstuderende egentlig først fremmest kommunikation, markedsføring eller politiske studier. De studerende føler sig godt rustet til karrieren. Institutlederen er derimod bekymret for fremtidens sprog-færdigheder
19. februar 2007

Henning Larsens lyse bygning i Dalgas Have på Frederiksberg emmer efterhånden lidt af firserne med sit ternede gulv og lyserøde og turkise vægge. Atmosfæren er der dog ikke noget i vejen med her blandt sprogfolkene på Copenhagen Business School (CBS). Overalt sidder der studerende i små grupper af læsende og diskuterende studerende. To af dem er Shera Jensen og Anne Maibohm der læser markedsføring og engelsk på ottende semester.

"Vi læser utrolig mange tekster på engelsk, men egentlig er det ikke så tit, vi taler engelsk," siger Anne Maibohm der har cirka 10-15 timers undervisning om ugen - lidt færre end på bacheloruddannelsen.

Engelsk er for dem et redskabsfag til en karriere i udlandet.

"Vi interesserer os mere for, hvordan sproget bruges, om hvordan du skriver ansøgninger på engelsk og bruger de rigtige faglige begreber på engelsk," fortæller Anne Maibohm. Shera Jensen uddyber: "Vi har masser af grammatik og fonetik, men det er kædet sammen med vores andre fag: Marketing og kommunikation. På den måde er vores uddannelse utrolig rettet mod erhvervslivet."

De savner ikke sproglig fordybelse i deres uddannelse.

"Jeg havde ikke lyst til at tage en uddannelse, der er begrænset til, at du kan blive gymnasielærer. Det kan godt være, vi ikke ved præcis, hvilket firma vi får arbejde i, men vi har en ret god fornemmelse af, hvad vores uddannelse kan bruges til , når vi er færdige," siger Anne Maibohm.

Flere kønne piger

Fordommen om gymnasielæreruddannelsen ude på Amager titter frem igen inde i den halvcirkelformede kantine, hvor 6. semesterstuderende Camilla-Dorthea Bundgaard drikker kaffe med en flok studiekammerater. Hun arbejder også som studievejleder for de studerende på erhvervsprog.

"Det er nok en fordom, at de alle sammen skal være gymnasielærere, men i hvert fald oplever jeg tit, at studerende fra de humanistiske fag på KU er langt mindre karrieremindede, end vi er. Hele vores perspektiv herude er anderledes. Her drejer det sig om engelsk i forhold til moderne forretningskultur, derfor tror jeg også, at vi er langt bedre til selfbranding, som vi siger på CBS-sprog," mener Camilla-Dorthea.

At Handelshøjkolens studier er mere gymnasieagtige, end de i hvert fald plejede at være på KU, kan hun godt bekræfte.

"Vi er delt op i hold på 25-30 stykker igennem hele vores bacheloruddannelse. Det er lidt ligesom gymnasiet, men samtidig er jeg også rigtig glad for det, fordi det giver meget bedre muligheder for at sparre med de andre studerende omkring oversætttelser og andre faglige spørgsmål," siger hun og tilføjer: "Jeg oplever lidt, at folk tror, at vi er en flok pæne piger med Louis Vuitton-tasker, men der er altså også plads til os andre. "

Og et hurtigt kig ud over den fyldte kantine vidner, da heller ikke om, at erhvervssprog er særlig præget af Hugo Boss-jakkesæt eller stilethæle: "Nej, så skal du tage ned på Solbjerg Plads til økonomerne," forklarer Jonas Rasmussen der sidder og læser op til en forelæsning sammen med studiekammeraten Lasse Vakgaard klædt i hættetrøjer og jeans.

"De KU-studerende føler sig mere intellektuelle end os, fordi vi bliver dyrket til erhvervslivet," mener Lasse Vakgaard. Begge de to studerende på overbygningen er dog ret glade, for deres valg af uddannelse:

"Jeg har aldrig følt mig tabt i mængden på den her uddannelse. Måske fordi vi ikke har særlig mange store forelæsninger," siger Lasse Vakgaard.

Fremmedsprog i krise

Det er ikke det store de to engelsk og kommunikationsstuderende har mærket til besparelser på CBS, selvom især de sproglige fag har måttet skære ned, så har det indtil videre haft størst betydning for medarbejderne, forklarer institutleder Alex Klinge. Han mener ikke, at de studerende på CBS kommer ud med dårligere sprogfærdigheder end på engelsk på KU selvom langt de fleste kombinerer sprog med andre fag.

"Hvis der står, at du har en kandidatgrad i engelsk og markedsføring, så skal du stadig kunne mestre sproget på et meget højt fagligt niveau skriftligt og mundtligt. På den måde adskiller vi os ikke fra KU's kandidater i engelsk, der også kombinerer faget med politik eller litteratur. Vores kandidater i engelsk er bare mere specialiserede i erhvervslivets sprogbrug," siger Alex Klinge, der mener, at KU trænger til at sprænge rammerne for sprogfagene.

Alex Klinge er alvorligt bekymret for fremmedsprogsfagenes fremtid. Den rene sproguddannelse på CBS til tolk og translatør, får nemlig stadigt færre ansøgere. Det var også en af grundene til, at CBS startede med at kombinere sprog med europæiske og amerikanske studier, markedsføring og kommunikation.

"Det er trods alt bedre, at de studerende mestrer et fremmedsprog godt end slet ikke noget, men det er da et problem, at vi uddanner alt for få kandidater, der er specialiserede i fremmedsprog både her og på KU. Om nogle år vil det slå igennem som ringere forskning og undervisning," spår han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu