Læsetid: 2 min.

Erhvervstopfolk: Forskning skal ikke gå industriens ærinde

Førende forskningstunge virksomheder advarer om at dreje den offentlige forskning i retning af erhvervslivets interesser. Vi har brug for stærk, uafhængig grund-forskning, lyder det fra Novo Nordisk og Haldor Topsøe
24. maj 2006

Førende forskningsbaserede virksomheder som Novo Nordisk og Haldor Topsøe advarer nu regeringen og videnskabsminister Helge Sander (V) om at erhvervsrette den offentlige forskning.

VK-regeringens ønsker med forskningsstrategien 'Fra tanke til faktura' at øge samarbejdet mellem offentlige forskere på universiteterne og private virksomheder.

Og universiteterne har i deres nye udviklingskontrakter sat mål op for flere patenter og mere industrisamarbejde.

"Alle danske erhvervs-succeser har rod i stærk offentlig forskning. Universitetsmiljøerne skal have deres akademiske frihed og ikke automatiske tvinges til at gennemføre forskning, der er i industriens interesser, for disse interesser vil pr. definition altid være kortsigtede. Man risikerer at udelukke nogle af de erhvervsfremskridt, der vil være kommercielt attraktive om 10 år," siger koncern- og forskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk og Haldor Topsøe repræsenterer danske spidskompetencer, som har vundet anseelige globale konkurrencefordele i kraft af produkter med højt viden-indhold.

Bekymret for investering

Også hos Haldor Topsøe efterlyser man stærk offentlig forskning. Samtidig er man bekymret for, at den store milliardinvestering, regeringen har stillet forskningsverden i udsigt, drukner i de igangværende velfærds-forhandlinger, hvor også forskningsmilliarderne er i spil.

"Det er helt forkert at omdanne universiteterne til kontraktforskningsinstitutioner med fokus på produkter. Vi har brug for forskning, der går så tæt på grænsen til den mest avancerede forskning som muligt og fører til ny erkendelse," siger forskningschef Jens Rostrup-Nielsen.

Forskningscheferne finder det naturligt, at de samarbejder med offentlige forskere, sådan som Haldor Topsøe f.eks. har gjort i mange år med DTU og Aarhus Universitet. Men det skal være med hver deres sigte.

De bakker ligeledes op om regeringens bestræbelser på at satse inden for nogle hovedområder inden for forskning, fordi Danmark ikke kan konkurrere internationalt på alle områder.

Men Mads Krogsgaard Thomsen frygter, at påtvunget samarbejde med industrien vil stække de offentlige forskeres udfoldelsesmuligheder.

"Hvis regeringen gerne vil støtte små og mellemstore virksomheder, der kun har penge til at satse tre år frem i tiden, må de gøre det på en anden måde, så det ikke begrænser råderummet for de offentlige forskere," siger koncerndirektøren.

Langsigtet forskning

Direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, tidligere forskningschef i Dansk Industri, ønsker ligeledes strategiske forskningssatsninger.

"Men ikke med henblik på kortsigtet produktudvikling. Det offentlige skal understøtte langsigtet forskning og kvalitetsuddannelse," siger Bjarne Lundager.

Hos en anden af de tunge forskningsbaserede virksomheder i Danmark, NKT, mener koncerndirektør Søren Isaksen, at det er sundt, at den offentlige forsker ikke længere skal bestemme, hvad han skal forske i.

"Ledelsessystemet skal finde ud af, hvad det er, man skal arbejde med, og det skal de offentlige forskere ikke betragte som en frihedsberøvelse. Det er snarere en hævdvunden ret, som det er frugtbart at give afkald på," siger Søren Isaksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her