Læsetid: 4 min.

Erobrerne

27. november 1998

"Den sidste fjerdedel af dette århundrede vil gå over i historien som Den Store Krig om Uafhængighed fra det offentlige rum"
Sociologen Zygmunt Bauman i bogen Globalization. The Human Consequences

KORSTOGSKAPITALISMENS krigere har indledt et voldsomt og ekspansivt erobringstogt i de seneste dage. Dønningerne fra sidste års asiatiske finanskrise har knapt lagt sig, førend kapitalstærke giganter øjner chancen for at eliminere og udrydde mindre og svagere konkurrenter.
Tysklands altdominerende forretningsbank Deutsche Bank erklærer sig nu parat til at æde USA's ottende største bank, Bankers Trust, der er slemt tilredt af krisen i Asien. Hvis opkøbet falder i hak - og monopolmyndighederne giver grønt lys - vil den løfte sig op fra at være Europas største bank til at blive en førende på den globale arena. Får man åndenød over, hvordan tysk kapital ekspanderer, så kan man trøste sig med, at sådan er logikken også på den anden side af Atlanten. At større pr. definition må være bedre. Præcis som McDonald's burgerkæden, der har overtrumfet sine BigMac med en Maximum. Size matters, når Godzilla-mentalitet trænger frem i krisens kølvand.
I går meddelte verdens største energiselskab, Exxon, at det har indledt forhandlinger om at overtage USA's andet største olieselskab, Mobil. Det er et svar på British Petroleums sommerkøb af Amoco Corporation, og det sker på et tidspunkt, hvor oliepriserne på verdensmarkedet er presset ned på det laveste niveau i 12 år med kun lidt over 10 dollar pr. tønde. Hvis Exxon sluger Mobil i et aktiebyttekøb, så vil selskabet blive verdens tredie største målt ift. aktieværdi, kun overgået af General Electric og Microsoft. Og efter koncentration følger i reglen rationaliseringer og fyringsrunder.

AT UDVIKLINGEN går i retning af stadig større selskabsdannelser ved man selvfølgelig også i Rusland. I går underskrev verdens største gasselskab, Gazprom, en tæt samarbejdsaftale med Ruslands største olieselskab, Lukoil. Det kan få stor betydning for ikke mindst det europæiske energimarked, for Gazprom står bag en fjerdedel af Europas gasforsyning.
Bilindustrien er et glimrende eksempel på, hvordan den ene fusion efter den anden minimerer antallet af konkurrenter. I år har Daimler-Benz koncernen f.eks. pudset støvet af Mercedes-lakken ved at fusionere med USA's tredie største bilproducent Chrysler. Samtidig er "markedet" for bilkomponenter i de sidste ti år blevet delt op mellem tre-fem store underleverandører - omkring 1980 var der typisk 15 forskellige konkurrenter.
Også kemi- og medicinalgiganterne forstår spillets regler. I går meddelte tyske Hoechts og franske Rhone-Poulenc, at de planlægger en sammenslutning, så de kan blive til verdens største selskab for medicin og agrokemiske produkter. Den fusion vil sikkert sætte ekstra skub i den bioteknologiske revolution, for det vil give Hoechts datterselskab, AgrEvo, flere muskler i kampen op med Monsanto. Om man skal le eller græde som forbruger, afhænger af ens politiske temperament, men faren er, at de europæiske politikere ikke er sig den krævende reguleringsopgave moden. Og lader fremskridtstroens erobringsmænd definere, hvilken teknologisk udvikling vi har brug for som samfund.

MONOPOLDANNELSER har præget computerbranchen som ingen andre i de seneste 10 års revolutionerende forandring. Intel leverer mere end 80 procent af alle mikroprocessorer og Microsoft har - siden slutningen af firserne - siddet ikke mindre tungt på "markedet" for styresystemer og software. I en sådan grad, at Microsoft-chefen Bill Gates er stormet frem og er blevet verdens rigeste milliardær - mens Windows-softwaren er blevet preinstalleret i stort set alle nye computere.
Som Rockefeller med Standard Oil i slutningen af sidste århundrede, opererer Gates som en monopolist, der definerer alle fremtidige standarder. Det amerikanske justitsministerium har derfor i de sidste seks uger kørt en retssag mod Microsoft for at misbruge sin magtposition og med ufine metoder hugge markedsandele fra Netscapes internet-browser, der i 1996 sad på 90 procent af verdensmarkedet. En underlig sag skulle man synes al den stund, at det er kommet forbrugerne til gode, at man i dag kan få sin internetbrowser gratis, og ud fra et konkurrencehensyn kan det ikke skade, at Netscapes markedsandel "kun" er 55 procent.

POINTEN KAN dog let forpasses, hvis man mister sansen for de store linier. Retssagen er af vital betydning for konkurrenceretten her ved afslutningen på det 20. århundrede. For der er andet på spil end browsermarkedet. Risikoen er, at der opstår et bredere Microsoft monopol, der via sit informationsnetværk, satelitter, tv-selskaber og pressebureau kommer til at bestemme rammerne for fremtidens kommunikation. Og for den kraftigt ekspanderende nethandel!
Det djævelske modspørgsmål er dog om det overhovedet lader sig gøre at monopolisere et marked, hvor nye teknologiske innovationer næsten fra måned til måned sprænger alle grænser for vores forestilling om fremtiden. Microsoft kan let blive den næste IBM, hvis selskabet sover på laurbærrene. I denne uge har Gates i det mindste fået en modstander, han ikke kan ignorere. American Online købt Netscape og laver en tæt alliance med Sun Microsystems. "Vi er det naturlige arsenal" imod Microsofts teknologi, siger Sun-chefen Scott McNealy. Han har noget at have det i, for hans software - Java - anses for at være Microsofts langt overlegen, og selskaber som IBM, Oracle og Novell vil gøre det til fremtidens standard for desktop computere, mobiltelefoner, tv og al anden teknologi, der ventes at smelte sammen i de kommende år. Kampen om standarden for dette rumløse virtual reality er måske allervigtigst af de krige, erobrerne udkæmper. For den vil definere mange spilleregler for det næste århundrede.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her