Læsetid 3 min.

'ETA fældet af forklaringsproblem'

Hemmelige kontakter banede vej for den baskiske befrielses-organisation ETA's tilbud om permanent våbenhvile. Oppositionen er sur, men både civilsamfundet og ofrenes efterladte bakker op om en dialog, der kan føre til fred
27. marts 2006

MADRID - Tre gamle skolekammerater har holdt hemmelige mæglingsmøder i Baskerlandet, Schweiz og Norge siden juni sidste år. Det var lederen af ETA's politiske gren Batasuna, en baskisk socialist og en repræsentant for statsadvokaturen, i følge de nyhedsmedier. Denne hemmelige kontakt har banet vejen for sidste uges pressemeddelelse fra ETA med den bevidst dobbelttydige term 'permanent våbenhvile'.

Regeringen understreger, at en egentlig dialog ikke kan komme på tale, før ETA afstår endegyldigt fra volden. Det store spørgsmål er nu, om en fredsaftale er afhængig af politiske indrømmelser.

Demokratisk sejr

Meldingen er ikke en generøs gestus fra terrorgruppens side men en sejr for det spanske demokrati.

Den er frugten af en lang politisk og juridisk kamp og en voldsom politimæssig indsats, påpeger samfundsdebattøren Fernando Savater i dagbladet El País.

"Vi skylder ikke terroristerne nogen verdens ting," siger han. ETA udtrykker sig mindre radikalt end vanligt i pressemeddelelsen, men insisterer som altid på "det baskiske folks ret til selvbestemmelse".

De regionale nationalister i Spanien definerer sig fortsat i modsætning til Franco-diktaturets undertrykkelse af regionernes særegenhed. Højrefløjen hader tanken om det, de ser som centralstatens gradvise opløsning.

Socialisterne er ideologisk velvillige overfor decentralisering - hvortil kommer, at regeringen er helt afhængig af catalanske nationalist-stemmer.

Disse har netop fået en ny aftale igennem om magtfordelingen mellem centralstat og delstat, og den nye catalanske Estatut kan blive en løftestang for Baskerlandet.

Statsadvokaten Cándido Conde-Pumpido har udtalt, at man i de aktuelle straffesager, bl. a. mod Batasunas leder Arnaldo Otegi, bør tage højde for fredsbestræbelserne. Filosofiprofessor Daniel Innerarity er uenig.

Politisk pris for fred

"Hvis anvendelsen af vold er illegitim i forsøget på at opnå politiske mål, så er det også illegitimt at opnå disse mål med løfter om voldens ophør," skriver han i El Pais.

En pragmatisk holdning støder her sammen med en principiel, og statsadvokatens vurdering har da også givet anledning til polemik - idet oppositionen fastholder, at man ikke vil betale en politisk pris for fred. Amnesti kan blive et andet krav.

Fanger og ofre

Den konservative Forening af Ofre for Terrorismen har været imod nogen som helst kontakt - men lørdag kom det frem, at de nu tror på muligheden for en fredsproces. Holdningsændringen sætter den konservative opposition i en kattepine.

Oppositionen blev taget på det forkerte ben onsdag - og allerede torsdag blev den spanske regeringsleder, José Luis Rodriguez Zapatero, ønsket til lykke med resultatet af EU og siden af USA. Folkepartiets Mariano Rajoy & co. står stadigt mere alene med deres refleksprægede modstand mod en dialog med ETA.

Sociologen Ignacio Sánchez-Cuenca hævder, at begyndelsen til enden ligger hele 14 år tilbage i tiden. Optrævlingen af ETAs ledelse var det egentlige dødsstød, skriver han - og forklarer den forsinkede reaktion med, at "voldelige og radikale bevægelser er ualmindeligt immune overfor virkeligheden".

ETA satsede ifølge Sánchez-Cuenca oprindeligt på en udmattelseskrig mod den spanske stat og siden på spillet god nationalist/ond nationalist i uskøn forening med de nationalistiske partier.

Ingen af delene lykkedes, og banden med den progressive retorik og den fascistoide praksis begyndte at få et forklaringsproblem: hvad var det egentlig, de mente at kunne opnå med terroren?

Samtidig var politiet i hælene på organisationen på begge sider af grænsen, dens politiske gren blev forbudt, og folkelige bevægelser protesterede mod ETA's metoder.

Ifølge sociologen er der altså tale om et ETA, der reelt ikke kan fortsætte. Det var da også ETA selv, der tog initiativet til kontakten. Og fredag aften fortalte de spanske nyhedsmedier, at befrielseshæren har været til rådgivning i fredsprocesser hos irske IRA.

Politiske konsekvenser

Felipe Gonzalez' regering faldt i 1996 bl.a. på afsløringen af en terrorbekæmpelse med metoder, der ikke er en retsstat værdig: den spanske stat havde myrdet ETA-folk. Exit socialistpartiet. I 2004 faldt højrefløjen på, at deres påstand om, at ETA stod bag det islamistiske Madrid-attentat, blev afsløret som en skrøne natten før valgstederne åbnede. Påstanden havde til formål at skjule årsagssammenhængen mellem bomberne og Spaniens deltagelse i Irak-krigen. Exit PP. Og hvis det lykkes Zapatero at få ETA til at lukke og slukke, vil han uden tvivl blive genvalgt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu