Læsetid: 3 min.

ETA igen på blodets vej

30. november 1999

HÆTTEKLÆDTE repræsentanter fra den baskiske terrororganisation, ETA, meddelte med en erklæring i søndags, at de afbryder 14 måneders og 16 dages våbenhvile i Baskerlandet. De vil tilbage til krigen og det had, der er malet med blodet fra de næsten 800 mennesker, som ETA har likvideret med bomber og pistoler siden 1968. Hætteklædte som de er, udtrykker de alt, hvad der fornægter demokratiet. Det tildækkede ansigt, som gør det umuligt at holde nogen ansvarlig for noget.
Det sorte tøj og de sorte handsker, som ETA-folkene havde valgt at dække deres kroppe til med, udtrykker den totalitarisme, ja den fascisme, som de er født ud af.
De sorte baskerhuer over de hvide hætter var det eneste, der rent symbolsk bar vidnesbyrd om, at disse mennesker bag de hvide hætter ikke tilhører Ku Klux Klan, som også er født i had til den anden, og bekæmper de racer, der ikke bærer renhedens blodplasma. For ETA-folkene er det ikke negrene og 'de fremmede', som er objekter for hadet, men alle dem, der ikke er baskere.
ETA's hætteklædte talsmænd besmykker sig med ord om, at de vil "forsvare Euskal Herria," det baskiske fædreland, og "gøre front mod fjenden" og "den undertrykkelse, der hænger over os."
Som alle såkaldte befrielsesbevægelser ved slutningen af det 20. århundrede taler de om demokrati og frie valg, men de har endnu ikke mod til at vise deres sande ansigt.
Og dog. Søndagens erklæring løfter et lille slør for deres demokratiforståelse og historieopfattelse. De skriver med få ord, hvad deres mål er: "At borgerne i Araba, Bizkaya, Gipuzkoa, Lapurdi, Naforroa og Zuberoa frit og demokratisk vælger et suverænt og forfatningsmæssigt parlament i en afgrænset og forenet valgkreds. Det vil sige, at hver baskisk borgers stemme gælder det samme i hele Euskal Herria."

ALTSAMMEN lyder det smukt - på overfladen. Men hvordan vil ETA nå dertil? Med en væbnet kamp, hvor demokratisk valgte lokalpolitikere i Baskerlandet - som Miguel Angel Blanco i sommeren 1997 - myrdes med koldt blod?
Vejen til ETA's demokrati er malet med blod. Ikke kun blodet fra ofrene. Men også det blod, som de tror, binder 'baskerne' sammen og med det baskiske sprog som medium gør dem til sande euskaldunes.
Når ETA i søndags talte om, at hver baskisk borgers stemme gælder det samme, så mener de det i den etniske nations forstand. Som den ideologiske fader til den baskiske nationalisme Sabino Araña Goiri gjorde det ved afslutningen af det 19. århundrede, og som i den biologisk-racemæssige 'overbygning' som Federico Krutwig bar ind i den revolutionære baskiske nationalisme i ETA's ungdomsår.
"Den etniske nation eksisterer kun i den uendelige krigs proces," som forfatteren Jon Juaristi skriver i sine seneste bøger om, hvordan den baskiske venstrefløjs nationalisme i og omkring ETA satser på en radikal etnificering og optræder aggressivt overfor dem, der ikke taler baskisk og har det rigtige baskiske efternavn, f.eks. de 'spanske' indvandrere.
Det var ikke tilfældigt, at ETA's hætteklædte bebudede den nationalistiske krigs tilbagekomst samme dag, som det store baskiske nationalistparti, PNV, var forsamlet for at mindes partiets grundlægger Sabino Arana.

DET ER UHYRE ulykkeligt for Baskerlandet, at et lille mindretal, der allerhøjest kan mobilisere 15 procent af vælgerne bag ETA's forlængede arm, Euskal Herritarok, for enhver pris vil gennemtvinge en politisk løsrivelse og en suveræn baskisk nationalstat, der ikke engang har nogen historisk begrundelse.
Værst er det, at de har valgt blodets tyranni og terror som politisk metode. For hvem bliver næste offer? Den spanske konge Juan Carlos eller den spanske ministerpræsident, José Maria Aznar, der begge tidligere har været på ETA's sigtekorn? Eller en baskisk lokalpolitiker? ETA's beslutning vil forpeste de næste baskiske generationers hverdag, som det har forpestet deres forældres.
Euskal Herritarok (EH) hævder, at de fortsat vil arbejde med demokratiske midler, men i går havde partiets leder Arnaldo Otegi ikke mod til at fordømme ETA's krigserklæring. Det er for ringe, men det afslører, at duoen ETA-EH har valgt en dobbeltmagtsstrategi, hvor det ene maskerede ansigt gør det beskidte arbejde, mens det andet utilsløret arbejder for det Otegi kalder den "nationale konstruktionsproces."
Man må håbe, at de to moderate nationalistpartier, det kristeligt demokratiske PNV og det socialdemokratiske EA har mod til at se sandheden i øjnene. At det vil være forrædderi imod demokratiet at bruge EH's stemmer som støtte for den regionale regering i Baskerlandet, så længe dette parti ikke fordømmer blodets bødler. bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her