Læsetid: 4 min.

ETA's våbenhvile

19. september 1998

FOR TREDIE GANG siden 1989 har den baskiske terrororganisation ETA erklæret våbenhvile. Onsdag aften slap nyheden ud til verdensoffentligheden via Radio Ulster i Nordirland, og det illustrerer med al tydelighed, hvor stor betydning den nordirske fredsproces har for håbet om fred i Baskerlandet.
Mere end 800 mennesker har ETA dræbt med koldt blod i de sidste 30 års 'befrielseskamp' og kamp for baskiske uafhængighed af den spanske centralmagt i
Madrid. I 1989 og i juni 1996 erklærede ETA en kortvarig våbenhvile, men begge gange førte det til en optrapning af volden. En uge efter den seneste våbenhvile blev den konservative Miguel Angel Blanco myrdet - på trods af at millioner af spaniere og baskere demonstrerede i gaderne for at få ETA til at løslade ham. Flere lokalpolitikere er siden blevet skudt ned.
På den baggrund kan det ikke undre, at det konservative regeringsparti, PP, og det socialistiske oppositionsparti, PSOE, har udtrykt en forsigtig skepsis i forhold til våbenhvilen. Og kun en lille trediedel af den spanske befolkning tør håbe en permanent "fredsslutning" viser netop offentliggjorte meningsmålinger. Flertallet tvivler.
ETA's politiske arm, partiet Herri Batasuna, HB, understregede torsdag, at våbenhvilen ikke er ensbetydende med, "at freden er kommet til Euskal Herria." Så en lang og vanskelig forhandling venter forude.
ETA har udsendt en større politisk erklæring i avisen Euskadi Informacíon, hvor man kræver fuld baskisk uafhængighed. For første gang har de ikke en fast tidsfrist for opfyldelsen af kravet. Man foreslår en politisk dialog mellem de nationalistiske kræfter i Baskerlandet, Navarra og i den sydvestlige (baskiske) del af Frankrig. Samtidig kritiserer man "de imperialistiske spanske og franske kræfter, der er glødende forsvarere af den institutionelle status quo" - og i tilfælde af en "konfrontation" med den spanske centralregering vil ETA genoptage sin militante kamp. ETA nægter at aflevere sine våben før inden fredsforhandling - det har hidtil været et krav fra PP og PSOE for at sætte sig til forhandlingsbordet.

RAMMEN FOR en fredsaftale bør kunne findes i det nordirske eksempel, hvis alle partier viser fornøden politisk vilje. Og mon ikke den spanske ministerpræsident José Maria Aznar har det i baghovedet netop nu, hvor han haster hjem fra et statsbesøg i Peru for at sondere de politiske muligheder i Madrid. Aznar er forståelig nok skeptisk overfor ETA's hensigter, men vil forsonende nok "overveje de nye muligheder".
Regeringen har igennem flere måneder tvunget ETA i defensiven og i tæt samarbejde med de franske myndigheder har man pågrebet flere terrorister. Flere iagttagere mener, at det er resultaterne af den hårde regeringskurs, der onsdag aften fik ETA til at ændre strategi. Den 25. oktober er der lokalvalg i Baskerlandet, og erklæringen om våbenhvile kan også være et taktisk forsøg på at sikre befrielseshærens politiske arm, Herri Batasuna et godt valg.

EN ANDEN FORTOLKNING af våbenhvilen er, at ETA for første gang i længere tid øjner mulighed for at splitte de demokratiske partier. PNV - der er Aznar-regeringens støtteparti i Madrid - har lagt mere afstand til Aznar i alle baskiske spørgsmål. For to år siden - efter mordet på Miguel Angel Blanco - rykkede de demokratiske partier tæt sammen omkring forhandlingsbordet Mesa Ajuria Enea, hvor man diskuterede baskiske spørgsmål. Men siden sidste års fængsling af fremtrædende medlemmer af Herri Batasuna og dette års lukning af den baskiske avis Egin har PNV intensiveret forhandlingerne med de øvrige baskiske nationalister, venstrefløjspartiet Eusko Alkartasuna og så Herri Batasuna.
I stedet for at operere langs en front mellem terroristerne på den ene side og de demokratiske partier på den anden side, så er en anden frontlinie trådt i forgrunden: Den mellem Madrid og de baskiske nationalistpartier. I lørdags underskrev 23 politiske partier og fagforeninger - herunder PNV - en erklæring i byen Lizarra, hvor man krævede våbenhvile og fredsforhandlinger med henblik på at sikre Baskerlandet "politisk suverænitet". Der er flere paralleller mellem den erklæring og den våbenhvileerklæring, som ETA offentliggjorde i torsdags. Det er bl.a. yderst interessant, at de begge knytter store forhåbninger til, at "Europa er ved at skabe et politisk" beslutningscenter, der rækker udover Madrid og Paris. Det fredelige konservative og demokratisk sindede PNV og de "revolutionære og socialistiske" ETA-terrorister er fælles om drømmen om baskisk suverænitet i en slags Europas Forenede Regioner - kald det bare EU.

DEN SPANSKE CENTRALREGERING vil aldrig acceptere ETA-kravet om fuld suverænitet til baskerne. De kan henvise til flere hundrede års fælles historie og kulturarv, og at ikke engang et flertal i den baskiske befolkning ønsker politisk løsrivelse. Aznar må finde formular, hvor han ikke støder PNV yderligere fra sig og får ETA til at gribe til våben på ny. Et skridt på vejen kunne være at flytte nogle af de 600 fængslede ETA-terrorister tilbage til baskiske fængsler. Det vil være en vigtig symbolsk gestus. Men der skal mere til. Man må bide i det sure æble og lave realitetsforhandlinger med alle baskiske partier - også HB - for at give regionen øget selvstændighed, en slags trekvart suverænitet. Forudsat ETA vil tilbagelevere alle våben og opgive den væbnede kamp, naturligvis.

Foreløbig er det kun de allermest optimistiske iagttagere, der tør håbe på en sådan udgang på 30 års terror og ufred. Men erfaringerne fra Nordirland viser - hvor skrøbelig den fredsproces end er - at den eneste vej frem indimellem er at håbe og slås for selv det umulige.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her