Læsetid: 5 min.

Ethanol-rus rammer madprisen

Prisen på majs er ved at eksplodere i USA, fordi amerikanerne er begyndt at bruge majs til brændstof for deres biler. En af verdens førende miljøaktivister, Lester Brown, advarer om en kamp om maden mellem verdens 800 millioner bilejere og to milliarder fattige. Krisen er midlertidig, siger danske forskere
1. februar 2007

BRUXELLES/KØBENHAVN - Tortillasælgeren Rosales i Mexico City får ikke sin lille butik beskrevet i den magtfulde avis Washington Post hver dag. Men det gjorde hun i sidste uge. Prisen på hendes og andre mexicanske tortillas er tre- eller firedoblet siden sidste sommer, fordi amerikanerne er begyndt at brænde majs til bil-ethanol. Amerikanerbilernes tørst har udløst en alvorlig krise i Mexico i disse uger - men det er kun begyndelsen, advarer Lester Brown.

Brown er en af de mest kendte amerikanske miljøaktivister, og hans Earth Policy Institute i Washington har lavet en oversigt over, hvor mange ethanol-brænderier der findes, hvor mange der er ved at blive bygget, og hvor mange der er planlagt. Og der er en sand guldrus blandt folk, der investerer i ethanol i USA. Blandt de mest kendte er Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, der allerede for halvandet år siden investerede en halv milliard kroner i ethanol-selskabet Pacific Ethanol.

"Majsprisen er næsten fordoblet i løbet af det sidste år, den er steget fra to til fire dollar per bushel," siger han.

Og med tanken til de mange destillerier, der vil suge majs til sig, når de først er bygget færdig, er dette kun begyndelsen, vurderer Brown.

Indtil nu var der et marked for mad og et for energi. Nu, da grænsen er overskredet, vil vi se prisstigninger på mad, indtil de når samme værdi som olieprisen, lyder hans analyse.

Ethanol-rusen er særlig udpræget i staten Iowa. Allerede nu produceres der mest ethanol, og talrige brænderier er på vej, og det vil betyde, at Iowa fremover skal importere majs frem for at forsyne andre.

Ifølge Browns beregninger går der et ton majs til 110 galloner ethanol - det svarer til et kilo majs til en halv liter.

Kamp om maden

"Det korn, man skal bruge for at fylde en 100 liters tank i en stor amerikansk bil, kan brødføde et menneske i et år," siger Lester Brown.

Selv om vi i vores kost kun direkte spiser korn i brød, havregryn og få andre produkter, vil ethanol-chokket også komme til at ramme alle de andre produkter, vi lægger på kassebåndet.

"Det kommer til at påvirke alle varer i dit køleskab," siger Lester Brown.

Mælk, æg og kød kommer fra dyr, der fodres med kornprodukter, og grøntsagsbønderne skal konkurrere om jorden med ethanol-bønderne - og det vil drive priserne op.

Danske landmænd glæder sig allerede.

"Der er grund til at være optimistisk. I de sidste 20 år har prisudsigterne for korn ikke været bedre end netop nu," sagde Henrik Høgh, formand for Landsudvalget for Planteavl tidligere på måneden til Landbrugsavisen.

"Det er ikke nødvendigvis en konstant og varig situation, men chancerne for markant højere priser er bestemt til stede som resultat af den store globale interesse for at udvikle bioenergi. Det har virkning på priserne og vil helt sikkert også smitte af på priserne på kød og mælk."

Traditionelt var det Brasilien, der var største producent, og en stor procentdel af de brasilianske biler kører på ethanol fra sukkerrør.

Men nu er USA i fuld gang med at overhale, fortæller Brown. Øvrige store producenter er i gang eller på vej i Sydøstasien samt i Europas kornkamre.

Behov for politisk styring

Den danske forsker og ekspert i biobrændsel ved Danmarks Tekniske Universitet, Birgitte Ahring, mener i modsætning til Lester Brown, at brændsel produceret på biomasse er et vigtigt alternativ til konventionelt brændsel. Hun betegner miljøorganisationernes kritik som et udtryk for, at man er alt for optaget af situationen lige her og nu. Den vil ændre sig markant, mener hun:

"De ser det på alt for kort sigt. Deres tal er baseret på den eksisterende teknologi. Men allerede nu er vi utrolig langt med udviklingen af den såkaldte andengenerationsteknologi. Det giver nogle muligheder, der slet ikke kan sammenlignes med den aktuelle situation," siger Birgitte Ahring.

Der vil derfor på sigt komme en udligning, da produktionen af biobrændsel i fremtiden vil kunne baseres på fortrinsvis restmaterialer fra fødevareproduktion, halm, haveaffald, papir og andre materialer, der i dag fortrinsvis bruges i kraftvarmeværker.

"Vi lavede et studie af den energi, der ligger i grøftekanterne. Og det er faktisk helt vildt. Jeg siger det bare for at give en ide om, hvad for muligheder det er, der skal udnyttes, før vi taler om, hvad biobrændsel betyder," siger Birgitte Ahring, der dog enig med Lester Brown i, at verden står med et umiddelbart problem.

"Vi vil se krisen - altså presset på fødevarepriserne - vare nogle år endnu. Det topper nok i disse år, men på den lange bane vil det udjævne sig," siger Birgitte Ahring.

Seniorforsker i transport og miljø ved det europæiske miljøagentur i København, Peder Jensen, mener også, at fødevarekrisen er et øjebliksbillede.

"Set helt firkantet er det klart, at når efterspørgslen øges, så stiger priserne. Men hvor meget og hvor længe er svært at svare på. Man kan finde studier, der siger vidt forskellige ting. Men det er klart, at omlægger vi eksempelvis 10 procent af det samlede dyrkningsareal til produktion af biobrændsel, så vil det presse prisen op. Men den teknologiske udvikling vil i fremtiden ændre på de forhold, vi har i dag," siger Peder Jensen.

Men der er behov for langt bedre politisk styring. Ellers vil brugen af biobrændsel kunne få skadelige virkninger både i forhold til miljøet og presset på fødevarepriserne.

"Man er nødt til at se samlet på det - altså hvilke alternativer står vi med, og hvilke er bedst anvendelige hvor. Men det er helt tydeligt, at man mangler at få det samlede billede på plads," siger Peder Jensen.

International bekymring

Landbrugsavisen citerede tidligere på måneden en undersøgelse fra Volvo, der viste, at lastbiler kan køre 2.000 km på en hektar raps. For USA vurderer Lester Brown, at hvis hele kornhøsten blev brændt til bil-ethanol, ville det opfylde 16 procent af det amerikanske behov.

Og her ser han det store problem: Verdens 800 millioner bilister vil komme i direkte kamp med verdens to milliarder fattigste, der ikke vil have råd til mad mere. I seks ud af de seneste syv år var verdens produktion af korn lavere end forbruget, og kornlagrene har ikke været mindre i årtier. Der var folkelige protester i Mexico de forgangne uger, og det kan vel tænkes i andre lande også, mener han. Det kan føre til nye flygtninge, der ikke søger efter arbejde, men søger efter mad, med uroligheder til følge.

Konkret burde USA stoppe op og ikke tillade flere destillerier, indtil der er skabt et overblik over konsekvenserne for dem, der allerede er i gang eller på vej. Samtidig skal indsatsen for at brænde ethanol på affald styrkes, så brugbare metoder bliver klare i en fart.

EU-Kommissionen har for et par uger siden besluttet, at hver 10. bil i 2020 skal køre på bio-brændsel framadafgrøder.

,

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her