Læsetid: 2 min.

Etik i politik

Der kan argumenteres for det fornuftige i, at der historisk er en tradition for, at politikeres religiøse overbevisning eller moralske livssyn giver ham eller hende ret til at stemme anderledes end partiet. Men netop fordi disse sager er så følsomme og komplekse, og især fordi de teknologiske muligheder og udfordringer vil fylde mere og mere - også i den politiske debat - er tiden løbet fra den tradition. Det er blevet for vigtigt til at overlade til mavefølelser og religiøse forestillinger
1. juni 2006

Al politik kan i sidste ende defineres som et spørgsmål om etik. Hver gang, der skal handles og prioriteres, og det sker uafladeligt, er der i alle realpolitiske spørgsmål i sidste ende også etiske spørgsmål involveret. Skal børnene have mere end de ældre? Skal samfundet finansiere daginstitutioner for at sikre kvinder og mænd lige adgang til arbejdsmarkedet? Skal sygehusene have mere end skolerne? Sådan kan man blive ved. Altid er der i sidste ende ikke bare tale om svære valg og prioriteringer, men i sidste ende også tale om etiske dilemmaer, hvor et flertal er nødt til at træffe en afgørelse på samfundets vegne. I hvert fald hvis man med etik mener noget fælles, helheden deler som verdens- og værdibillede. Men så er der alle de andre "blødere" spørgsmål, som måske i sidste ende handler mere om personlig moral, som professor Ole Thyssen kalder det, eller for eksempel religiøst betingede værdier. Det kan være spørgsmål om abort, screening af fostre og aktiv dødshjælp. Eller, som det er blevet anskueliggjort den seneste uges tid, spørgsmålet om kunstig befrugtning af lesbiske. Her er der - i hvert fald i nogle partier - tradition for at stille folketingsmedlemmerne frit og lade dem stemme efter deres grundlovssikrede ret og pligt til at følge deres egen overbevisning.

Det kommer der, som det også er blevet anskueliggjort i den forløbne uge, nogle interessante brudflader ud af, som ikke følger partiskel, men går tværs gennem partier. Med et smalt flertal lykkedes det seks Venstre-medlemmer, der lod deres personlige overbevisning råde, at skabe et flertal uden om regeringen for kunstig befrugtning af lesbiske og enlige. Forslaget tredjebehandes fredag, og det er langt fra sikkert, at den vedtages i den nuværende form. Ud over at understrege, at billedet af, hvad en familie er, er i hastig forandring, understreger det også, hvor vanskeligt det er at opnå partipolitisk fodslag i sager, der handler om mere følsomme og almentmenneskelige emner som netop spørgsmål om grænser for liv og død, retten til at få børn og så videre.

Fertilitetsbehandling, scanningsmuligheder, genteknologi, forskning i stamceller og meget, meget mere illustrerer, at teknologiens muligheder konstant udvides og udfordrer de etiske grænser, hvilket alene oprettelsen af Det Etiske Råd er et eksempel på. Det udfordrer ikke bare grænser, men skaber også en cocktail af individuel rettighedstænkning, teknologi og markedskræfter, som ikke bare udfordrer de etiske grænser, men også grænserne for, hvad velfærdssamfundets opgave er.

Det er meget store spørgsmål, som det for både almindelige borgere og politikere er vanskeligt at overskue konsekvenserne af. Derfor kan der argumenteres for det fornuftige i, at der historisk er en tradition for, at politikeres religiøse overbevisning eller moralske livssyn giver ham eller hende ret til at stemme anderledes end partiet. Men netop fordi disse sager er så følsomme og komplekse, og især fordi de teknologiske muligheder og udfordringer vil fylde mere og mere - også i den politiske debat - er tiden løbet fra den tradition. Det er blevet for vigtigt til at overlade til mavefølelser og religiøse forestillinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu