Læsetid: 3 min.

Og etikken?

3. juni 2005

Det er glædeligt, at Information den 27. maj i to artikler og en leder vier pornografien en vis interesse al den stund, pornoficeringen af medier og storbymiljø efterhånden er blevet allestedsnærværende og umulig at vælge fra.

Så meget desto mere kan det ærgre, at spaltepladsen bruges på at kolportere en stereotyp opfattelse af, hvad pornografi og sexualitet er, for ad denne vej at mane enhver bekymring i jorden for de unges forhold til pornografi.

Således er Chr. Graugaard, der oplyses at være sexualforsker, svært optimistisk, når han ukritisk overtager de unges egen opfattelse af deres forhold til porno: "De har en kritisk, ironisk distance til det, de ser. De remixer - for nu at bruge et af deres egne ord. De remixer virkelighedens signalstorm, og så leger de. Prøver ting af, undersøger og går på opdagelse".

Med andre ord tæller pornografien blot som katalysator for udfoldelsen af den sexualitet, det unge menneske allerede bærer i sig i kim. På platonisk vis er mennesket svanger med visse dispositioner, som nu forløses af pornografiens impulser, der tjener som en gemytlig jordemoder for udviklingen af den individuelle sexualitet.

Jeg nægter ikke, at den sexuelle diversitet, som pornografien eksponerer, i sig selv er et gode, når et ungt menneske mærker impulser, der ikke harmonerer med den forkromede og altfortærende normalitet. Sexualitetens mangfoldige knopskydninger skal ikke beskæres.

Men tør man virkelig tro, at pornografien her tjener som en nænsom gartner, der lader enhver spire og gro, som han eller hun vil? For hvordan er forholdet mellem pornografiens inspiration og individets dispositioner? Er de sexuelle dispositioner virkelig æg, der udklækkes, når den rette inspiration viser sig?

I så fald må pornografien agtes og æres, men så endimensional som forudsat er sexualiteten næppe. Selvom det enkelte menneske fødes med sine særlige dispositioner, står disse også i et refleksivt forhold til omgivelserne, som virker tilbage på dem. Ergo er pornografien ikke en passiv, men en særdeles aktiv faktor i udformningen af den individuelle sexualitet, som den ikke lader være, hvad den være vil. Overhovedet er pornografien aldeles ligeglad med mine dispositioner, ligeglad med min udvikling som individ, med om jeg trives med den sexualitet, den poder mig med.

"Det skal være de unge, der er eksperterne på deres eget liv", indrømmer Graugaard. Javel, men hvad skal de så med pornografien - og med sexualforskeren?

Intet etisk perspektiv

Trods disse triste udsigter for branchen bekræftes Graugaard af Informations Lasse Lavrsen i en lettere ironisk artikel med den ungdomssolidariske titel "Nutidens unge er..." (nemlig "som sure rønnebær, sagde ræven, han ku' ikke nå dem", som midaldrende TV2-fans vil huske):

"Pornoficering af medierne og det offentlige rum perverterer tilsyneladende ikke hormonerne. Modsat forældre og bedsteforældre har hovedparten af unge intet problem med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er falskt." Med Graugaards egne ord er de unge endda "eksperter i at skelne mellem, hvad der er virkelighed, og hvad der er en plat eller pirrende fiktion".

Her må Graugaard atter have mig undskyldt, for selvom pornografien for de unge fortoner sig i fiktionens tåger, så er den ikke desto mindre benhård virkelighed for andre unge - nemlig dem, der lægger krop og sexualitet til den. Dem hører vi ikke om, selvom pornobranchen næppe adskiller sig væsentligt fra den prostitution, som bedre evner at åbne vore øjne for branchens lidet misundelsesværdigt arbejdsmiljø.

Således savner diskussionen af pornografien ethvert etisk perspektiv, et savn, der bliver så meget desto mere pinligt, som Graugaard, Lavrsen og Thorup (i bagsidelederen) tiljubler de unge for den anstændighed, de har formået at bevare trods deres forbrug af pornografi. Beklager meget, men jeg kommer uvilkårligt til at tænke på Heinrich Himmlers mindeværdige ord til sine SS-officerer i 1943:

"De fleste af Dem ved, hvad det vil sige, at der ligger hundrede lig her, femhundrede lig der og tusind lig her. At have gået dette igennem og - bortset fra nogle få undtagelser på grund af menneskelig svaghed - at være forblevet anstændige, det har givet os storhed. Dette er en side af vores ærefulde historie, som aldrig er blevet skrevet og heller aldrig vil blive det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu