Læsetid: 4 min.

EU à la Monty Python

Forfatning. Afstemningen bør mere end noget andet handle om dokumentets manglende evne til at fungere som borgernes forsvar mod den statsmagt, som EU også er. Det er og bliver den vigtigste funktion for en forfatning: at være borgernes forsvar - ikke forvaltningens våben
23. maj 2005

Den forfatningstraktat, der er sat til afstemning i en række lande, er et dokument, der giver såvel de regionale som de statslige myndigheder yderligere magt til at bestemme, hvad der skal regnes for at være det gode liv. Samtidig har ingen politiker eller embedsmand tilsyneladende lært lektien af det kolossale spild og de absurditeter, der kendetegner såvel landbrugs-støtteordningerne som regionalstøtte i bredere forstand. Såvel embedsmænd som politikere (herunder medlemmer af partiet Venstre) er nu i færd med at finpudse nye argumenter for nye typer af satsninger - nu blot inden for it.

Der findes ingen andre regionale blokke i verden, hvor de enkelte landes indbyggere - endsige deres respektive myndigheder - finder, at regionale støtte-overførsler som de europæiske, er nødvendige for at sikre den regionale fred og frihed.

USA's befolkning sender som bekendt ikke støttekroner til canadiske randområder; og Uruguays befolkning overfører ikke midler til befolkningen i Paraguay. Og ingen taler om, at indførslen af sådanne systematiserede overførsler skulle anses for at være retfærdige, ej heller at de skulle være nødvendige betingelser for at forbedre forholdene for den frie handel. At disse 'undladelsessynder' ikke for længst har ført til krige mellem de pågældende lande, må derfor også forekomme embedsmændene i Bruxelles samt en række politiske beslutningstagere i Danmark at være et komplet mysterium.

Samtidig hævdes det ved særlige lejligheder, at det politiske samarbejde i EU handler om den frie handel, markedsøkonomi og herunder sikringen af den fri konkurrence. Hensynet til Det Indre Marked er som udgangspunkt også et slagkraftigt argument fra enhver EU-bureaukrats side, når repræsentanter for erhvervslivet skal overtales til at stemme ja til diverse EU-traktater.

For hvem har lyst til at stå udenfor et område, hvor det underforstået antydes, at det bliver vanskeligt for virksomheder at handle frit med dem, der er indenfor? Men dette er naturligvis et paradoks: Et lukket område med fri handel og fri konkurrence. Det stemmer ikke.

Og 'frit' er da også en betegnelse med modifikationer. For internt vokser mængden af regulerende indgreb, forbud og kontrolforanstaltninger. Og udadtil forhindres handel med tredjelande af bl.a. toldafgifter og forskellige former for tekniske handelshindringer.

Et Europa på støtten

De mange tiltag og foranstaltninger er ikke en nebengesjæft ved EU-projektet. Det er tværtimod disse aktiviteter, der i al deres kompleksitet og uigennemskuelighed kendetegner selve Unionen, og som også adskiller det fra andre former for internationalt politisk samarbejde - herunder og ikke mindst Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Argumenterne for bistanden til udvalgte projekter er også lige så mangfoldige, som der er hænder til at uddele den. Eksempelvis kan man finde på at give støtte til europæiske virksomheder, der ikke er konkurrencedygtige, men som embedsmænd og politikere i Europa ønsker skal holdes i live.

Omvendt belønner man virksomheder, der vitterligt er konkurrencedygtige, vel at mærke med overskuddet fra andre virksomheders succes. Det var således briterne, der opfandt Monty Python, men - fortrinsvis - en række fransktalende euro-krater, der som de første for alvor realiserede galskaben og satte den i system.

Kriteriet for sådanne overførsler, der flyttes rundt i frihandelsområdet er, hvilke politiske vinde der blæser, samt hvilke europæiske lobbyister der befinder sig i den rette korridor på det rigtige tidspunkt.

Til daglig og i praksis er der således - trods den megen tale om værdier og principper - ikke nogen som helst principielle beslutninger, der er udgangspunkt for kommissærer og embedsmænds arbejde. Eksempelvis er det nærmest en lovmæssighed, at en såkaldt dominerende virksomhed først for alvor får ørerne i maskinen, når der findes tilstrækkeligt mange store og betydningsfulde konkurrenter, der vel at mærke er i stand til at danne fælles front med embedsmændene i Bruxelles: Man bliver med andre ord stort set kun stemplet som privat monopolist, når man ikke er det (jf. den verserende sag mod Microsoft).

I den politiske teori og herunder i alverdens dokumenter ophøjes summen af disse studehandelsagtige manøvrer med borgernes midler ikke desto mindre til noget, der ikke alene hævdes at have baggrund i meningsfulde 'europæiske værdier' og 'principper' - nej, det hævdes ligefrem at tage udgangspunkt i en idé om retfærdighed. Tankegangen minder lidt om det nu forladte argument om, at socialisme i et land ikke var tilstrækkelig: Næ, hele verden skulle være en stor planøkonomi, før projektet lod sig realisere.

Til borgernes forsvar?

Debatten bør også handle om fraværet af demokratiske kontrolmekanismer - herunder den fuldstændige mangel på gode grunde for opbygningen af de nuværende europæiske institutioner.

For dokumentet lever rent sprogligt ikke op til dét, der må forventes af en forfatningstekst. Og, hvad der er vigtigere, indeholder forfatningsteksten alverdens modsatrettede principper og er derfor også på indholdssiden et ubrugeligt dokument, vel at mærke hvis hensigten skulle være at forsvare borgernes frihed. Resultatet af alt dette bliver, at handlefriheden, når det gælder retninger, missioner og indsatsområder for samarbejdet - og dermed også for embedsmændene - vil være ubegrænset.

Et rigere Europa ville derimod være et Europa, hvor offentlige myndigheders påvirkninger af produktionsapparatet blev reduceret til et minimum. Den oplyste del af verden har derfor én overordnet fælles interesse: Det er friheden til kunne producere i fred og handle med hinanden i frihed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu