Læsetid: 4 min.

EU bør blive en global spiller

Verden har brug for et stærkt europæisk engagement, og det forudsætter en ny strategisk vision for EU, skriver Australiens udenrigsminister
5. juli 2006

Europas ledere har et afgørende ansvar for at udforme en ny strategisk vision for EU - en vision, der kan gøre det muligt for Europa at virkeliggøre sit potentiale som en global leder, der er aktivt engageret i resten af verden.

Australien vil ikke være det eneste land, der ser til med interesse. I denne globaliseringens æra vil den retning, Europa vælger, få dybtgående indvirkning på hele verdens politiske klima.

Den europæiske integration har resulteret i bemærkelsesværdigt fredelige mellemstatslige relationer, politisk stabilitet og økonomisk velstand. EU har spillet en afgørende rolle i de demokratiske transformationer, der har fundet sted i Europa siden Den Kolde Krigs afslutning.

Men nu burde tiden være inde for EU til at indtage sin retmæssige plads på den internationale scene. Global stabilitet er afhængig af, om de nationer, som tilhører demokratiets, retfærdighedens og retsstatens værdifællesskab, formår at gå sammen for at løfte tidens udfordringer. Dette forudsætter et stærkt transatlantisk partnerskab.

Engagement uden for EU

Med en økonomi, der matcher USA's og en befolkning på omkring 455 mio. mennesker, er EU's evne til at forme og øve indflydelse på verdens begivenheder, enorm.

I 1950'erne anerkendte Frankrigs visionære udenrigsminister Robert Schuman, at Europas velstand var afhængig af stærke transatlantiske relationer, og i dag er forbliver disse relationer fortsat et fundament for global stabilitet og velstand. Jeg var enig med Tjekkiets tidligere præsident, Vaclav Havel, da han sagde: "Europa og USA vil altid behøve hinanden. Vi risikerer en katastrofe, hvis de skulle fjerne sig fra hinanden i en eller anden afgørende henseende."

Lande som Australien forstår til fulde Den Europæiske Unions fokus på stabilitet og udvikling i sine naboområder - Australien selv er dybt engageret i vort eget nabolag i Asien-Stillehavsområdet.

Men det er også væsentligt for et EU med stadig større vægt og evne til at øve indflydelse på de globale anliggender, at det forstår at engagere sig ud over de koncentriske cirkler i en udenrigspolitik, der er bundet til Europas nærområder. At indsnævre fokus til sin egen baggård rækker ikke i en verden, hvor mennesker, smuglere og terrorister - deres ideologier såvel som deres budskaber - let overskrider geografiske skranker for at true os alle.

Gennem de seneste år har EU udvist et mere stadig mere positivt engagement i resten af verden og leveret et stærkt bidrag til terrorismebekæmpelse og fredsskabende aktiviteter kloden over. Australien har givet sin fulde opbakning til EU3-landenes bestræbelser (Storbritannien, Frankrig, Tyskland, red.) for ikke nuklear-spredning i forhold til Iran, ligesom vi har hilst Europas bidrag til fred i Mellemøsten og afspænding på Koreahalvøen velkomne.

Aceh

Aceh er et godt eksempel på et europæisk bidrag til løsning af et problem, der ligger langt fra det europæiske kontinent. Den tidligere finske præsident Marti Ahtisaaris indsats for at mægle en fredsaftale på plads i den tidligere indonesiske provins er blevet hilst velkommen ligesom EU's deltagelse i Acehs overvågningsmission har fulgt op på Athisaaris succes.

Bidraget fra EU og en række af dets medlemslande til Jakarta Centre for Law Enforcement Cooperation viser, hvad vi kan gøre i samarbejde med vores naboer i Asien/Stillethavet-regionen for at bekæmpe terrorisme og beskytte fælles værdier.

Som i alle venskabsforhold kan vi selvfølgelig have vores uoverensstemmelser. Men når disse påkalder sig opmærksomhed, er det kun, fordi de udgør undtagelser i et ellers stærkt og stadig styrket forhold.

Protektionisme duer ikke

Vi har hilst den levende debat, der har finder sted i EU og dets fremtidige orienteringer, velkommen. Vi hører det europæiske projekts fortalere påpege, at deres mål ikke er at skabe en superstat eller et Europas Forenede Stater, men at opnå større integration. Alligevel må integration, logisk set og set fra offentlighedens synspunkt have et eller andet endemål, som er forståeligt for befolkningen. Der er brug for at definere integrationens natur og artikulere, hvilket endemål man tilsigter.

Europas borgere stiller spørgsmål om den videre udvidelse. Et dynamisk og kulturelt mangfoldigt EU vil hjælpe til at positionere det blandt verdens mest indflydelsesrige magter. I denne ånd ser Australien frem til en union, der en dag vil strække sig fra Dublin til Ankara, fra Madrid til Helsinki og måske herudover.

EU-borgernes bekymring for lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed var åbenlys i en nylig eurobarometer-måling om Europas fremtid, som viste, at 47 pct. af europæerne ser globaliseringen som en trussel imod beskæftigelse og deres nationale erhvervsliv. Protektionisme er åbenlyst et muligt svar. Men vi ved fra vores nylige historie, at protektionisme ikke fungerer. Jeg har med interesse bemærket mig advarslen fra den tidligere polske udenrigsminister og fremtrædende historiker, Geremek, at "protektionisme æder EU's magt som enhedslig international aktør op indefra."

Et stærkt Europa vigtigt

Det er derfor ikke overraskende, at Australien følger den interne debat om reformering af EU's fælles landbrugspolitik med stor interesse.

Som mange kommentatorer og europæiske ledere har understreget for nylig under diskussioner om EU's bduget, blev Europas landbrugsprotektionisme udviklet i en anden tid og til et andet formål. Det må være på tide at afvikle den - i Europas og restens af verdens interesse.

Vi er i dag vidne til nogle fundamentale forskydninger i global indflydelse og økonomisk magt. Mange af disse bevægelser finder sted langt fra Europas østflanke i Kina og Indien. Den internationale bevægelse af kapital og arbejde, revolutionen i kommunikation og den gensidige afhængighed i verdenshandelen - alle disse ting er her for at blive.

Kun et stærkt, selvbevidst og udadvendt Europa vil kunne være en hjørnesten for global velfærd og fred.

Europa er kommet et enormt stykke vej siden 1950'erne og EU's succes har vist resten af verden vejen til økonomisk integration. Hvor trist ville det ikke være, hvis Europa skulle sakke agterud. Reformer og stærkt lederskab vil sikre, at dette ikke ske. Som en langvarig ven og partner, ser Australien frem til, at EU påtager sig sin fulde og retmæssige plads på den internationale scene som en stærk, uadvendt og konkurrencedygtig global spiller.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu