Læsetid: 2 min.

EU bør nuancere sit syn på GMO

26. februar 2007

Jeg forstår godt egypternes frygt. For det er desværre hverken sund fornuft eller moden overvejelse, der styrer europæernes forhold til GMO. Derfor afholdt jeg i denne uge - sammen med NGO'erne fra Friends of Europe - et debatmøde i Bruxelles, hvor netop europæernes og EU's holdning til GMO var på dagsordnen. Skal vi - eller skal vi ikke tilskynde verdens fattigste bønder til at dyrke genmodificerede afgrøder?

Mennesker har gennem generationer manipuleret med naturen. Vi har fremavlet planter og dyr med forskellige, nye genetiske sammensætninger; mere robuste kornsorter med større udbytte, køer med mere mælk, høns der lægger flere æg osv.

I dag kan vi frembringe nye genetisk modificerede variationer i laboratoriet og dermed springe nogle trin over. Er genteknologien så en snuptagsløsning på verdens sultproblemer? Næppe. Men den indeholder bestemt et potentiale til at frembringe nye afgrøder, som kan hjælpe bønder i den tredje verden. Afgrøder med større modstandskraft overfor tørke, med færre sundhedsskadelige stoffer, som kan dyrkes med færre pesticider eller kræver mindre energi til tilberedning. Det burde kun være fantasien, der satte grænser for forskningen. Men i praksis er det et langt stykke ad vejen os europæere, der sætter grænserne.

Europæiske forbrugere er voldsomt skeptiske overfor genmodificerede fødevarer. Og det smitter af på politikerne. Det betyder to ting:

At virksomhederne ikke har et særlig stort incitament til at investere i forskning og udvikling af nye afgrøder. Og at udviklingslandene ikke tør kaste sig ud i brugen af de nye afgrøder af frygt for reaktionen på de europæiske markeder. Diskussioner om anvendelse af genteknologi er ofte startskuddet til andre og på mange måder større diskussioner - f.eks. spørgsmål om patentlovgivning, om den internationale regulering af handel, om ulandsbøndernes stilling overfor multinationale koncerner og om udviklingen i landbrugsstrukturen - her og i den tredje verden.

Genteknologi kan som al anden teknologi både anvendes fornuftigt og misbruges. Vi skal nøje overveje, om der er uacceptable miljømæssige eller sundhedsmæssige risici ved nye produkter. Og vi skal give forbrugerne en reel mulighed for at vælge. Nogle tager afstand fra genteknologi af etiske grunde. Det er helt reelt. Men når afstanden skyldes misforståelser, har vi et problem. Analyser viser, at kun ca. 40 pct. af europæerne ved, at der også er gener i en helt almindelig tomat, som ikke er genmodificeret! Og kun ca. halvdelen ved, at man ikke selv kan blive genmodificeret af at spise genmodificerede afgrøder. Europæiske politikere, forskere og erhvervsliv står overfor en reel, pædagogisk udfordring. Vi skylder resten af verden at tage den på os. GMO-debatmødet i denne uge bidrog til, at vi kommer væk fra den lidt firkantede diskussion om, hvorvidt vi kan lide genteknologien eller ej. Teknologien i sig selv er kommet for at blive. De interessante spørgsmål er nærmere hvad vi kan bruge teknologien til, og hvordan vi bruger teknologien fornuftigt. Debatten om anvendelse af genteknologi skal blive mere nuanceret, end tilfældet er i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu