Læsetid: 3 min.

EU-Brothers blog

Europa-Parlamentet har afvist at lagre data om alle borgeres telefon- og internetadfærd i op til tre år, men frygten for terrorismen kan få EU-lande til at vedtage stramme regler, der truer den private frihed
29. september 2005

Efter det store terrorattentat i Madrid den 11. marts 2004 anbefalede Det Europæiske Råd, at EU laver fælles regler for lagring af data om folks kommunikation på telefon- og internet. Det er nu alvor.

Tirsdag diskuterede Europa-Parlamentet et forslag fra Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige om at lagre data om alle borgeres telefon- og internetkommunikation i op til tre år. Budskabet fra de 732 parlamentarikerne var klart: En så lang lagring krænker borgernes frihedsrettigheder. Og vil påføre tele- og internetselskaberne store omkostninger - nogle kan ende med at lagre over fire millioner kilometer datafiler.

Tveægget budskab

En række borgergrupper har advaret imod, at Europas demokratier i frygt for terror, laver overvågning og kontrolregler, som krænker borgernes frihedsrettigheder.

Den mulighed er dog ikke drevet over, trods Europa-parlamentarikernes afvisning. For mange af dem nærer sympati for et alternativt forslag, EU-Kommissionen blev enige om her forleden. Kommissionen foreslår, at alle data om europæernes mailkommunikation lagres i seks måneder, og at data om alle telefonsamtaler opbevares i et år. I følge justitskommisær Franco Frattini vil sådanne fælles regler styrke kampen mod terrorismen og sikre, at der ikke er 'frihavne' i Europa, som terrorister kan skjule sig i. Kommissionens lover økonomisk kompensation til alle selskaber, der skal lagre data. Det er en regning på flere millioner euro for EU-landene.

I Tyskland og Italien, hvor telefon- og netudbydere kan lagre data i årevis, kan forslaget læses som en garanti mod al for uhæmmet overvågning af privat kommunikation. Kommissionen definerer, hvilke data, der kan gemmes (hvorfra, hvortil og i hvor lang tid), og indholdet af telefonsamtaler, mails og SMS'ere bliver ikke lagret. Kommissionen tilbyder flere retsgarantier end det førnævnte forslag fra de fire EU-lande, men er det godt nok?

Peter Hustinx, der leder EU's kontor for databeskyttelse, har netop i en udtalelse sagt, at han ikke er overbevist om nødvendigheden af Kommissionens forslag. Han rejser ikke kun tvivl ved, om en almen lagring af data er et effektiv redskab i efterforskningen af terrorisme. Han siger også uden omsvøb, at den uproportionalt lange lagring - der rammer alle borgere - kan være i strid med de grundlæggende frihedsrettigheder. Og han påpeger, at der er risiko for, at hackere 'fisker' i de nye store datalagre. Det er yderst relevante indvendinger.

At sprede hagl

Selvfølgelig må de demokratiske samfund beskytte sig mod den nye grænsesprængende terror, der dræber civile i storbyernene. Men frygten for terrorismen bør omvendt ikke føre til, at vitale værdier om beskyttelse af privatlivets fred og den individuelle frihed krænkes fundamentalt. Der er risiko for, at befolkningsflertallets ret til at kommunikere privat uden Big Brother-agtig overvågning krænkes uden at øge sikkerheden. Og det kan give den værste af begge verdener.

Terrorattentatet i London 7/7 viste, at millioner af videoovervågningskameraer i det offentlige rum ikke hjalp politiet til at fange terroristerne, før de lod bomberne springe. Det lettede måske opklaringsarbejdet bagefter, men det gav ikke forlods borgerne den ekstra sikkerhed, som de må forvente.

Terrorattentatet den 11/3 2004 i Madrid er også en oplysende historie om, hvad der kan ske. I månedsvis før attentatet aflyttede spansk politi telefonlinjerne til flere af de hovedansvarlige bag attentatet. De havde fået dommerkendelser til at lytte. Flere politimeddelere advarede også om attentatet. Alligevel kunne terroristerne dræbe 191 mennesker i lokaltogene. Det er muligvis en historie om inkompetente efterforskere eller om brådne kar. Men det kunne også være en illustration af, at ideerne til bred lagring af data om telefonsamtaler og internetkommunikation ikke giver større sikkerhed, men kun mindre frihed. Dette er ikke argument imod, at politiet ved konkrete mistanker og med dommerkendelser i hånden bør kunne aflytte mistænkte terroristers telefoner og se deres mails. Det er et argument mod at gøre sig naive forestillinger om, at man ved at overvåge alle borgeres data kan sikre os imod de beskidte fås terror.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu