Læsetid: 3 min.

EU-flygtningepolitik et ufærdigt projekt

EU's flygtningepolitik er et ufærdigt projekt, siger FN's flygtningeorganisation. EU planlagde en pakke, der skulle sikre fair og ens behandling af sagerne i alle landene. Men i mange lande fungerer beskyttelsen ikke, og imens bliver flygtningene tabt mellem systemerne, siger UNHCR
3. august 2005

BRUXELLES/WARSZAWA - Flygtninge i EU er i fare for at gå tabt mellem systemerne på grund af den såkaldte Dublin II aftale om, at de bliver sendt tilbage til det EU-land, hvor de først ankommer. Kritikken kommer fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR. "Vi anbefalede i sin tid ideen," siger Rupert Colville, talsmand for UNCHR. Men dengang var der andre forudsætninger. "Det var meningen, at Dublin II skulle være del af en samlet lovpakke, der skulle sikre en hurtig, fair og nogenlunde ens asylbehandling i alle lande," siger han.
"Men det blev så politisk betændt, at det, de stilede efter, ikke rigtig er blevet til noget," fortæller han. Dublin II blev vedtaget, som en lille del af et "ufærdigt projekt," forklarer Colville. Som eksempel nævner han en mand fra den plagede sudanesiske Darfur-provins. Manden rejste over Middelhavet til Grækenland for at søge om asyl og blev tilbageholdt i tre måneder. Derefter var der nul hjælp, og han levede på gaden, mens han ventede på afgørelsen. Situationen var uholdbar, og bekendte anbefalede ham at tage til England, hvor vilkårerne skulle være bedre. Her bad han igen om at få asyl - blot for at blive tilbageholdt i seks måneder. Men da hans første ansøgning var i Grækenland, og da Dublin-II aftalen var trådt i kraft, blev han sendt tilbage til Grækenland. Her var tidsfristen for hans sag imidlertid udløbet, derfor bliver han nu behandlet som illegal indvandrer, og sagen kan hverken genoptages eller ankes. "Nu risikerer han at blive tvunget til udrejse," fortæller Rupert Colville. Sagen fra Grækenland er ikke enestående, fortæller Colville. Også i andre EU-lande er der problemer, nogle lande anerkender meget få flygtninge som forfulgte. Flygtningene risikerer simpelthen at falde imellem to stole. "I værste fald betyder det deres død," siger Colville.

Polen som modtagerland

Rent praktisk fungerer Dublin-systemet på den måde, at flygtningen ved første ansøgning skal afgive sine fingeraftryk til den europæiske database for flygtninge, Eurodac. Hvis flygtningen søger asyl i et andet EU-land, fremgår det af databasen. Ifølge Eurodacs anden årsrapport, der udkom i juni, er tallet af ankomne flygtninge, der er blevet registreret i basen, faldet fra knap 240.000 i 2003 til 232.000 2004, mens tallet af dem, der har søgt i flere lande, er fordoblet fra 16.429 til 31.307. Polen er et af de lande, der kan mærke konsekvenserne af Dublin II. Flygtningene fra Tjetjenien er for tiden den største enkeltgruppe på vej ind i EU, og mange af dem kommer via Ukraine eller Hviderusland til Polen. "Flygtningene kommer i dag fra to retninger, nogle fra øst, og nogle, der bliver sendt tilbage fra vest," siger Marek Szymanski, fra den katolske hjælpeorganisation Caritas i den polske by Bialystok nær grænsen til Hviderusland. I Polen begynder sagsbehandlingen forfra, når flygtningene bliver sendt tilbage til Polen under Dublin II-konventionen. Siden Polen blev EU-medlem den 1. maj sidste år, er 980 flygtninge sendt tilbage til regeringens modtagelsescenter i Debak nær Warszawa, fortæller Waldemar Mikolajczyk fra centret. Den tyske flygtningeorganisation Pro Asyl beretter om over 1.000 flygtninge, der blev sendt tilbage til Polen alene sidste år - de fleste af dem fra Tyskland. Proasyl og andre flygtningeorganisationer kræver forbedringer til Dublin II. Eksempelvis skal der tages særlige hensyn, hvis flygtningene er syge eller traumatiserede, eller hvis de har familie i andre Dublin-II-lande. Desuden skal sagerne behandles individuelt, og månedlange anholdelser skal undgås, lyder kravet. Danmark deltager ikke umiddelbart i EU's flygtningelovgivning på grund af undtagelsen på retsområdet. Men vi er med i Dublin-konventionen, og har i marts underskrevet en aftale med EU om også at deltage i Dublin II og Eurodac. Hvis alt går som planlagt, kan aftalen komme til at virke for Danmark fra årsskiftet, vurderer Henrik Ankerstjerne fra Integrationsministeriet. EU har vedtaget direktiver om minimumsstandarder for eksempelvis definitionen af en flygtning og modtagelsen. Ifølge den såkaldte Haag-plan skal der i 2010 være vedtaget fælles EU-asylregler. Hidtil har det dog været yderst vanskeligt at få EU-landene til at blive enige om fællesregler, og målet om fuldstændig harmonisering inden 2010 betegnes som ambitiøst. Foreløbig er der fokus på praktisk samarbejde mellem landene, eksempelvis i arbejdet med at undersøge vilkårene i kriselandene, fortæller Henrik Ankerstjerne.

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her