Læsetid: 4 min.

EU-folke(for)førerne

15. juni 1998

"Hvis man alt for hurtigt tager fat på nye unionskonstruktioner, så ender det galt. Processen skal falde til ro, så vi kan få en ordentlig og fortløbende dialog om EU med befolkningen."Jacob Buksti, EU-ordfører (S)

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen er i Cardiff i dag. Her skal han mødes med sine kolleger fra de øvrige EU-lande for at diskutere, hvordan EU-samarbejdet skal fungere i fremtiden. Baggrunden for denne diskussion er både lys og mørk. De gode nyheder er, at stats- og regeringscheferne fra de 15 EU-lande hver for sig befinder sig i en hjemlig situation, hvor det går økonomisk godt. De fleste EU-lande har forholdsvis god orden i økonomien, og arbejdsløsheden er på vej ned i de fleste lande. Men samtidig er der en mere mørk baggrund for diskussionen. Det er den manglende folkelige forståelse for og opbakning til selve EU-samarbejdet.
Når der tirsdag udgår det sædvanlige sæt "konklusioner" fra topmødet i Cardiff, vil der formentlig være nogle sætninger om, at EU-samarbejdet har bidraget til bekæmpelsen af arbejdsløsheden og til den vækst i økonomien og velstanden, som de europæiske lande oplever for øjeblikket. Men når nogen om et par uger spørger statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Helmut Kohl eller enhver anden topmøde-deltager om, hvem der har ansvaret for de gode tider, vil svaret igen være "regeringen." Anderledes vil det være, hvis man i en række EU-lande spørger borgerne, hvem der er skyld i den høje arbejdsløshed. Meget ofte vil svaret være, at det er EU-kravene til deltagelse i den økonomiske- og monetære union (ØMU), som har tvunget medlemslandene til at føre en økonomisk politik, der har ført til den høje arbejdsløshed. Her er det med andre ord ikke regeringens skyld, det er EU's.
Stats- og regeringscheferne fra de 15 EU-lande vil bruge en stor del af deres tid på topmødet til at diskutere, hvordan EU-samarbejdet skal organiseres i fremtiden. Topmøde-deltagerne har forskellige begrundelser for, hvorfor der bør laves om på EU-samarbejdet. En forklaring er, at Den Europæiske Union skal gøres
i stand til at optage en lang række nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Det kræver ændringer i EU's finanser, i landbrugspolitikken, strukturpolitikken og i EU's institutioner. En anden forklaring på behovet for ændringer er den såkaldte globalisering. Narkosmuglerne opererer på tværs af grænserne, derfor er politifolkene nødt til at gøre det samme, hvis de skal bekæmpe narko. Det samme gør sig gældende for forureningen, skatteflygtningene, valutahandlerne osv. En tredie forklaring på behovet for at ændre på EU-samarbejdet er borgernes manglende opbakning til EU. Den diskussion går ofte under begrebet - demokratisk legitimitet.
Det bliver interessant at betragte, hvordan stats- og regeringscheferne griber mandagens diskussion an. Det vil næppe komme til at mangle på politiske forsikringer om, at borgernes bekymringer om EU-projektet skal tages alvorligt. Det såkaldte nærhedsprincip skal nøje overholdes, sådan at EU kun blander sig, når det er absolut nødvendigt. Der skal lyttes til borgerne. Måske er det endda sådan, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen, når ham møder pressen i Cardiff, vil gøre et nummer ud af at understrege, at det han sagde forud for folkeafstemningen om unionsudviklingen, har vist sig at holde stik. Der bliver ikke mere union. Det vil ikke være svært at få slået fast i topmøde-konklusionerne, at alle planer om en centralistisk union er lagt på hylden. Den slags vil blive betragtet som et godt signal til borgerne. Der bliver lyttet til deres bekymringer. Sådan er det med politikere, de siger helst det, som de forventer, at vælgerne gerne vil høre.
Mere interessant bliver det, at betragte politikernes handlinger efter Cardiff-topmødet. Når de skal leve op til løfterne om, at der lyttes til borgernes bekymringer. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har meddelt, at han vil tage spørgsmålet om EU-lønningerne op i Cardiff. Den slags skal nok give ham god presse hjemme, men man kan næppe karakterisere EU-lønninger som et emne, som stats- og regeringschefer bør bruge deres tid på, når de mødes godt 24 timer en gang hvert halve år. Der burde være vigtigere problemer, som skal løses.
Der vil dukke andre emner op i samme kategori som lønningerne, når stats- og regeringscheferne skal demonstrere, at de lytter til de bekymrede borgere. De fleste topmøde-deltagere har formentlig forberedt sig, og taget nogle eksempler på "unødvendig" EU-lovgivning med i deres håndakter. Men de medbragte eksempler vil næppe være identiske, og når der om et par år skal gøres status, vil det med stor sandsynlighed blive meget svært at vise konkrete eksempler på, hvor EU-indblanding er blevet bremset, som et led i, at stats- og regeringscheferne lytter på de bekymrede borgere.
EU-landene forsøgte sig med samme proces ved topmødet i Edinburgh 1992, men siden da er unionsudviklingen fortsat. Ikke fordi der er tale om en konspiration om, at nationalstaten med vold og magt skal erstattes med en europæisk superstat. Men fordi verden forandrer sig, og de forandringer fører til nye behov for samarbejde.
Det er let for EU-topmødet i Cardiff at konstatere, at der skal lyttes til de bekymrede borgere. Det giver såmænd også god mening, når eksempelvis den socialdemokratiske EU-ordfører, Jakob Buksti, i dagens avis gør sig til talsmand for, at EU-samarbejdet ikke bør gå hurtigere, end at befolkningen kan følge med.
Men når verden forandrer sig hurtigere, end befolkningen kan følge med til, er det nødvendigt med politiske svar på forandringerne. En del af disse politiske svar skal findes indenfor EU-samarbejdet. Derfor vil dette samarbejde også udvikle sig de kommende år. Ikke fordi det nødvendigvis er et politisk ønske, men fordi det viser sig at være en nødvendighed. Af samme årsag var det måske bedre, hvis stats- og regeringscheferne ikke stillede sig op i Cardiff og sagde, at nu skal der lyttes til de bekymrede borgere. Det ville være mere logisk, hvis budskabet var, at nu vil vi alle forklare borgerne, hvorfor det vi gør, er det rigtige. ryb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her