BRUXELLES - Hvordan kan man se, om et barn har entreprenørånd? Det er et af spørgsmålene, som EU-Kommissionen for tiden arbejder med. EU vil gerne have nogle børn, der kan sprog, er kreative, innovative og foretagsomme. De skal nemlig være med til at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi. Hvis det skal nås, er der brug for uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.
Konkret er EU-landene i gang med at udvikle fælles mål og fælles metoder for at måle, om de er nået. De områder, der er kommet længst med test, er sprog og evnen til at lære, på EU'sk hedder det language skills og learning-to-learn. På de to områder besluttede uddannelsesministrene i maj, at Kommissionen skal udarbejde forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Og det arbejde er nu ved at gå i gang.
Gerard Bonnet fra det franske undervisningsministerium er koordinator for en international gruppe, der skal finde frem til en god, fælles metode - blandt andet på baggrund af en finsk undersøgelse. Bonnet håber på et udspil fra gruppen sidst på året, og hvis Kommissionen godkender det, skal et pilotprojekt gå i gang i udvalgte EU-lande til foråret. Gruppen ventes at komme i gang med arbejdet om nogle uger. Bonnet er blevet valgt, fordi han er leder af et netværk mellem medarbejdere i uddannelsesministerier, der har beskæftiget sig med at evaulere uddannelsessystemer, fortæller Lars Bo Jakobsen, der koordinerer arbejdet hos EU-Kommissionen.
Svært at måle
I forvejen gennemfører Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, regelmæssige undersøgelser om uddannelse, mest kendt er PISA-undersøgelsen. Og der skal nødig opstå dobbelt-arbejde, fremhæver Ken Thomassen, der på vegne af det danske undervisningministerium sidder med i Kommissionens 'Faste komite om indikatorer'. Det ville simpelthen være for dyrt, ikke mindst for et lille land.
Nogle af EU's undersøgelser skal da også bygge på eksisterende data, blandt andet fra OECD, FN's uddannelsesorganisation samt internationale arbejdskraftsundersøgelser. I komiteen, der er et af Kommissionens mange rådgivende komiteer, repræsenterer Ken Thomassen Danmark: "De ting, vi fokuserer på i Danmark, vil vi gerne have afspejlet i indikatorarbejdet. Og der har vi selvfølgelig regeringsgrundlaget i baghovedet," fortæller han.
Meget hurtigt handler arbejdet i komiteen dog om det tekniske: Hvilke data findes, og hvad er muligt i praksis.
"At indsamle internationalt sammenlignelige data er meget ressourcekrævende. Ved learning-to-learn må vi indsamle nye data," forklarer han. Den test, der i den kommende tid ventes at blive udviklet, kan på sigt blive anvendt i alle EU-lande, fortæller han.
13 danske lærerforeninger plus pædagogernes sammenslutning BUPL har deres egen repræsentant i Bruxelles, Birgitte Birkvad, og hun følger meget med i EU's arbejde med de nye test. Birkvad efterlyser mere mod fra EU til at sætte sin egen dagsorden.
"EU skal tage sig selv alvorligt. For de kompetencer, som de mener er fremtidssikrede, skal de udvikle nogle mål og finde ud af, hvordan man kan undersøge dem," siger hun. Det er nemlig svært at måle de "bløde værdier," og det tager OECD's tal ikke nødvendigvis højde for: "OECD måler de grundlæggende færdigheder. Men danske børn er trænet til at lede efter et svar på et problem. Og de bliver ved. Hvis der er noget, amerikanske børn ikke kan løse, så fiser de videre til næste opgave. Men de danske børn bliver så ikke færdig med alle opgaverne, og det trækker ned i resultaterne," forklarer hun om de forskellige evner i de forskellige måder at lære på, som hun gerne ser inddraget i arbejdet med EU's test.
EU har ikke kompetence på uddannelsesområdet, det er alene medlemslandene, der bestemmer. Derfor skal alle lande blive enige om de enkelte skridt - og det tager tid: "Selv på nationalt niveau er der uenighed. Og vi har med mange nationer og mange sprog at gøre. Det er meget indviklet, både teknisk og politisk," sukker en EU-embedsmand.
