Læsetid: 7 min.

EU-fori og skepsis i Kroatien

Først sprang champagnepropperne i Kroatien, så fulgte tømmermændene. I dag er befolkningen delt midt over i spørgsmålet om medlemskab af EU, alt imens Carla del Ponte beklikker den politiske elites moralske habitus
7. juli 2005

For tre måneder siden talte kroaterne håbefuldt om at blive medlem af EU i 2008 - og allersenest i 2009. EU meddelte først på året, at egentlige forhandlinger ville begynde 17. marts, så i Zagreb sprang champagnepropperne. Alle var glade, og i befolkningen var støtten til medlemskab overvældende.

Men så begyndte dårlige nyheder og kritiske spørgsmål at strømme fra Bruxelles, forhandlingerne blev udsat - og i dag ønsker kun 38 procent af kroaterne at blive EU-borgere. Hvad gik galt?

Den 9. maj holdt man i Kroatiens hovedstad, Zagreb, et seminar om 'Kroatiens nationale og kulturelle identitet og medlemskabet af den Europæiske Union'.

Dét er stikord, enhver kroatisk politiker i dag vil kunne tale uendeligt om. Hos langt de fleste vil det gennemgående tema være, at 'Kroatien har altid tilhørt den vestlige civilisation, og det er på tide, den kulturelle kendsgerning også kommer til udtryk politisk - ved, at Kroatien snarest kommer med i EU'.

Man vil tale om, at paven allerede i Middelalderen erklærede Kroatien for at være antimurale christianitatis - kristenhedens bolværk - mod den muslimske, byzantiske og i det hele taget uciviliserede verden mod Syd og Øst. Derfor - vil man sige - må Kroatien også være selvskrevet som medlem af enhver europæisk sammenslutning.

Også lederen af EU-Kommisionens kontor i Kroatien, Jacques Wunenburger, var inviteret til at tale på seminaret - men til kroaternes ubehagelige overraskelse så EU's repræsentant ikke helt samme harmoni mellem Kroatien og Europa.

Wunenburger sagde, at det i Kroatien på det seneste er "kommet til en opblussen af nationalistiske følelser" - og det i en grad, der "sætter spørgsmålstegn ved Kroatiens europæiske fremtid".

Dette gælder så meget des mere som, at Kroatien - når engang forhandlingerne om landets optagelse i EU begynder - ikke vil stå samlet om projektet. For målinger viser, at mindre end halvdelen af kroaterne ønsker at komme med i EU - mens lige så mange er imod, sagde Wunenburger.

600 kroater er anklaget

Det var med dén uventede og dårlige smag i munden, at kroaterne samtidig modtog nye anklageskrifter fra domstolen for krigen i det tidligere Jugoslavien i Haag. Anklager, der sætter store moralske spørgsmålstegn ved hele Kroatiens politiske elite.

Chefanklager Carla del Ponte har udvidet anklagen mod de kroatiske generaler Cermak og Markac, som sidste år frivillligt overgav sig til tribunalet i Haag. Det nye anklageskrift oplister også 600 andre fra toppen af de kroatiske stats- og regeringsstrukturer, som i 1995 deltog i det kriminelle projekt, Operation Storm, ifølge anklagen, var.

Operation Storm foregik i den kroatiske region Krajina, der ligger op ad grænsen til Serbien. Her har et flertal af befolkningen mange steder traditionelt haft serbiske rødder, og efter Kroatien rev sig løs fra Jugoslavien i 1991, erklærede serberne Krajina løsrevet fra Kroatien. Men i efteråret '95 gennemførte den kroatiske hær en aktion med kodenavnet 'Storm' - og snart varKrajina igen under Zagrebs kontrol.

Billederne af de civile serbere, som under aktionen flygtede på traktorer med deres ejendele stablet på vognene bag sig er af og til vist på kroatisk tv - men anklagerne, der pga. aktionen nu kommer fra Haag, får alligevel mange kroater til at protestere. Man henviser til, at chefanklager del Ponte tidligere selv har betegnet Storm som "lovlig".

Del Ponte har sagt, at kroaterne havde ret til at anvende magt for at genvinde kontrollen over deres land - men nu mener Haag, at kroaternes hensigt ikke alene var at genvinde territoriet, men samtidig at 'rense det etnisk '.

Tudjmans kroatisering

Som den ansete kroatiske journalist og forfatter Darko Hudalist i sin bog om det selvstændige Kroatiens første præsident, Franjo Tudman, skriver:

"Det vil bestemt ikke lyde kønt, men det er sandt: Tudjmans strategi over for serberne i Kroatien bestod i, at der ved afslutningen af den kroatisk-serbiske krig skulle være mindre end fem procent af dem."

"Mens der i 1991 var 78,1 procent kroater i Kroatien og 12,2 procent serbere, var der ifølge folketællingen i 2001 89,63 procent kroater og kun 4,54 procent serbere. Kroatien er på den måde virkelig blevet en etnisk (næsten) ren stat."

Som kilde anfører Hudalist højtstående medlemmer af Tudjmans parti, Kroatiens nuværende regeringsparti, HDZ, og citerer også nuværende kroatiske præsident, Stipe Mesic, for til retten i Haag at have sagt, at: "Tudjman udtalte på HDZ's møder, at resultatet ville blive, at der blev tre-fem procent serbere tilbage i Kroatien".

Tudjman fik ret, og endnu i dag - 10 år efter - har meget få serbere turdet eller kunnet vende tilbage til Krajina. Dét problem må antages at indgå i den samlede vurdering af, hvor parat, Kroatien er til at blive medlem af EU - men de aktuelle anklager fra Haag handler ikke om tilbagevendingen, men om selve fordrivelsen. Her er det afgørende, at anklagen om med fortsæt at have lavet etnisk rensning udvides fra en lille gruppe omkring præsident Tudjman til at omfatte store dele af den daværende politiske elite. Dén gruppe er nemlig langt hen ad vejen lig med den nuværende. Kroaterne skulle den 17. marts have indledt forhandlinger om optagelse i EU, og man mente at være på ufravigelig kurs mod EU - men nu har de uventede angreb fra Bruxelles og Haag demoraliseret kroatiske EU-tilhængere. Ugemagasinet Globus skriver om del Pontes nye anklageskrift:

Konklusionen er, at "Zagreb ikke passer ind i det europæiske værdisystem, hvormed hun definitivt har beseglet Kroatiens europæiske skæbne. For det er svært at tro, at hun afsiger så sønderlemmende en dom over Fædrelandskrigen (som kroater kalder krigen 1991-95 i Eks-Jugoslavien) uden at være blevet enig med de europæiske politiske nøgleaktører".

EU mere kritisk nu

Her må det siges, at dele af den kroatiske presse virker lidt professionelt pessimistisk. I hvert fald har del Ponte før handlet meget selvstændigt, så man kan ikke afvise, at EU ser anderledes på tingene.

Men EU er mere kritisk over for Kroatien, end man var for et halvt år siden. Angiveligt skal blandt andet de stadig flere oplysninger, der er kommet frem om kroatisk sabotage af jagten på tidligere general Ante Gotovina - der er en af Haags mest eftersøgte - have gjort indtryk. Men uanset grunden til EU's vending, er kroatiske EU-tilhængere bitre over den.

Den politiske kommentator Ines Sabalic udtrykker en udbredt frustration, når hun sammenligner situationen med, hvordan EU behandlede de andre eks-kommunistiske lande, som nu er medlemmer af unionen:

I de lande "hjalp Unionen de pro-europæiske kræfter med at overvinde de nationalistiske. I Kroaten sker det stik modsatte".

EU har med sin politik øget kroaternes modvilje mod 'Europa', mener Sabalic - "og derfor er det, dr. Wunenburger for nyligt sagde så irriterende hyklerisk", skriver hun om EU-Kommisionens kritik af den nye kroatiske nationalisme.

Kritikken er 'hyklerisk', fordi EU - ifølge proeuropæiske kroater som Sabalic - simpelthen har besluttet sig for en ny regionalpolitik på Balkan. Den går angiveligt ud på at optage landene på Vestbalkan plus Tyrkiet i et hug - hvorfor man har brug for en undskyldning for at lade Kroatien vente:

"Som middel til at holde os uden for døren, vil de benytte vores egne svagheder. Det, at vi selv vil bære skylden, er det genialt simple i denne plan".

EU's 'undskyldning' vil især være, at kroaterne ikke samarbejder fuldt ud med domstolen for krigene i det tidligere Jugoslavien, forudser man i Kroatien. Og det er faktisk allerede sket: EU's begrundelse for i marts at udskyde de forhandlinger om optagelse, som dengang skulle være begyndt, var dels, at general Gotovina stadig var på fri fod - men nok så meget, at kroaterne ikke har gjort nok for at optrevle hans og andre eftersøgtes net af hjælpere i og uden for statens strukturer. Den 2. juni var Carla del Ponte igen i Zagreb til forhandlinger, men kroatisk tv tolkede udfaldet derhen, at det alligevel ikke bliver i 2009, at Kroatien bliver fuldgyldigt medlem af Unionen. Og måske er kroaterne i virkeligheden heller slet ikke interesserede mere.

Da EU i marts i år udskød forhandlingerne med Kroatien og afbrød landets støtte bane mod medlemskab, begyndte et dramatisk fald i EU's popularitet blandt kroaterne. Men alligevel virker de EU-begejstredes pessimisme overdrevet.

I alle de lande, som i 2004 blev medlem af EU, blev den første EU-fori i løbet af 90'erne afløst af stadig større skepsis. Det skete, efterhånden som det gik op for folk, at et medlemskab af EU ikke betød, at de blev rige fra den ene dag til den anden - men at der også var betingelser at leve op til, og at overgangen ville blive ubehagelig for mange.

Alligevel er man i central- og østeuropæiske lande i dag glade for at være i EU - og sandsynligvis vil heller ikke kroaternes følelser for Unionen køle afgørende ned.

Trods alt er man jo 'kristendommens bolværk' - og stolt af denne sin historiske rolle i Europa. Der er selvfølgelig den hage ved det, at Europa ikke mere har brug for et bolværk - i hvert fald ikke der, hvor Kroatien ligger. Men det er en anden historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu