Læsetid: 3 min.

EU skal fremad - med eftertanke

Selvfølgelig er forfatningen ikke død. Ratifikationerne fortsætter som planlagt. Hvis et eller flere lande ikke har ratificeret inden november næste år, tager vi det op igen, lyder meldingerne fra Bruxelles. Men analytikerne tvivler
31. maj 2005

BRUXELLES - "Sammen er vi parate til at bidrage til at bringe den Europæiske Union fremad." EU's tre præsidenter, som de bliver kaldt i Bruxelles, vil beslutsomt gå fremad også efter det franske nej: Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, Parlamentets formand, Josep Borrell, og Rådets formand, Jean-Claude Juncker, har i fællesskab underskrevet en erklæring om deres fortsatte støtte til EU-forfatningen.

Der var absolut ingen slinger i budskabet: Vi hører, hvad den franske regering nu melder ud, og så snakker vi om det til topmødet den 16.-17. juni. Imens og bagefter fortsætter folkeafstemningerne og ratifikationerne som planlagt. Først efter den 1. november næste år - datoen, hvor forfatningen egentlig skulle være trådt i kraft - bliver der forhandlet om de lande, der til den tid ikke har ratificeret.

"Fremover skal vi forklare fordelene bedre, end vi hidtil har gjort," lovede Jose Barrosos talskvinde, Francoise Le Bail, entusiastisk, mens hun igen og igen forklarede de næste skridt.

Men det er ikke kun i Holland, der skal stemme i morgen, at der breder sig en stemning af, at forfatningens skæbne allerede er afgjort.

"Traktaten er måske ikke død, men den er alvorlig og måske dødeligt såret. Topmødet, der samler EU's stats- og regeringsledere i Bruxelles om kun to uger, kommer til at finde sted midt i en af de mest alvorlige kriser, som EU - og den brede proces af europæisk integration - har oplevet i mange år," siger John Palmer, leder af tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

Men at blive tvunget til at lægge EU-forfatningen på is et stykke tid, vil være en "tankevækkende chok" for EU's medlemslande og institutioner, mener Palmer. Ifølge Palmer, der er en erfaren politisk iagttager med føderalistiske idealer, kan det videre forløb godt gå hen og blive langtrukkent: Der er nemlig ikke kun valg til Forbundsdagen i Tyskland i september i år, men også i Italien næste år og i Frankrig i 2007.

Plan-B med Nice

John Palmer mener ikke, at det er muligt at gennemføre enkelte dele af forfatningen på baggrund af den gældende Nice-traktat. Vanskeligt at forklare borgerne, vanskeligt at blive enige om mellem landene, og til dels vanskeligt at gennemføre juridisk, lyder hans bedømmelse.

Men en af hans forskerkolleger fra en anden stor Bruxelles-tænketank, Sebastian Kurpas fra Centre for European Policy Studies, der især beskæftiger sig med økonomiske og politiske emner, når frem til en anden konklusion.

"Det mest sandsynlige scenario er desværre en 'Nice-Plus-Traktat'," mener han, selv om også han ser juridiske vanskeligheder.

EU's regeringsoverhoveder vil vedtage alt det fra forfatningen, som de kan blive enige om og kan gennemføre på baggrund af Nicetraktaten. Det vil ikke mindst gå ud over EU's ambitioner om at være mere end en ren økonomisk union, mener Kurpas.

"Forfatningen er mere end en sum af sine dele, og de politiske og juridiske fordele af dette 'ekstra' vil gå tabt," frygter han.

Kommer før eller siden

Viljen til at fortsætte med vigtige dele af forfatningen er helt klart til stede hos EU's ledere. En fælles udenrigspolitik med en fælles udenrigsminister bliver betragtet som en af forfatningens vigtige nyskabelser, og den er på vej, lover EU's udenrigstalsmand, Javier Solana.

"Der er ingen tvivl om, at der før eller siden kommer en fælles udenrigstjeneste. Vi kan ligeså godt fortsætte med at arbejde hen imod det, så er vi bedre forberedt, når tiden kommer. Det vigtigste er, at alle vænner sig både mentalt og praktisk til tanken om, at det her bliver til virkelighed," sagde Solana i går.

I første omgang peger iagttagerne på, at det franske nej ikke just skubber det politiske klima i en konstruktiv retning i den kommende tid, og at vigtige beslutninger derfor vil blive endnu mere vanskelige, end de i forvejen er.

"Kan nogen forestille sig, at den fejlslagne ratifikation af traktaten vil bidrage til en atmosfære, hvor de 25 lande kan afgøre budgetrammerne for en stadig voksende Union," spørger Palmer retorisk.

De langsigtede budgetrammer stod til at være det vigtigste punkt på dagsordenen ved EU-topmødet om to uger. Efter mandag nat blev dagsordenen ændret: Nu står der det franske nej og forfatningens fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu