EU's politikere skyder gerne på mediedækningen, når de skal forklare, hvorfor der florerer myter om Unionen. Eller hvorfor vælgerne ikke er så oplyste og interesserede, som eksperterne og EU-debattørerne kunne ønske sig. Men mediedækningen afspejler først og fremmest et demokratisk og politisk problem.
Det siger professor Claes de Vreese fra universitetet i Amsterdam til Information:
"Mange af EU's politikere har en naiv forståelse af mediernes rolle i den politiske proces. De eksisterende kommunikationsstrategier for Europa er simpelt hen ikke professionaliserede nok. De tenderer mod det elitære og selvrosende og er dertil generelt uden forståelse for, hvordan medierne arbejder. Målet har været at få folk til at elske Europa, ikke at give dem den information, de har brug for."
Den konfliktsky union
Claes de Vreese forsker i EU og medier og har blandt andet udgivet en af de mest omfattende, sammenlignende analyser af dækningen af Europa i de europæiske nyhedsmedier.
Han påpeger, at det "ikke er mediernes opgave at gøre befolkningerne glade for Europa, nøjagtigt som det ikke er det, når journalister skriver om miljø, skat eller velfærd. Men der findes en konsensus-historie om EU som noget pr. definition godt, der har været med til at skabe politiske forventninger til medierne fra politikerne. Europa-Kommissionen har langtfra en professionaliseret medie-strategi, når det gælder håndteringen af sunde politiske uenigheder, som man kender det fra det hjemlige politiske miljø. Fordi man er bange for at blotlægge konflikter inden for EU".
EU's stikken hovedet i busken undervurderer endvidere groft Europas borgere, mener de Vreese, som understreger, at vælgerne sagtens kan finde ud af at kapere politiske konflikter, plus at det netop fremmer interessen for politik, når uenighederne gøres klart for borgerne.
"EU kunne vælge at kapitalisere på eksistensen af konflikter inden for Unionen. Ikke bare de banale konflikter, som f.eks. at Storbritannien mener én ting, og det er Frankrig imod, men rigtige policy-konflikter. Som vi kender det fra det hjemlige politiske miljø. Altså at nogen mener noget om et miljøproblem og vægter nogle aspekter, andre ser nogle andre problemer og læner sig op ad andre eksperter; nogle tredje ser på samspillet med industrien, forbrugerne, landbruget etc. Hele EU er jo bygget på eksistensen af daglige, forhandlede kompromiser mellem politiske holdninger, som bøjes uafbrudt. Det kan folk sagtens forstå."
De Vreese optræder sammen med 33 andre forskere, eksperter og mediefolk og en enkelt politiker - SF's Steen Gade - på en tre dage lang international konference, der starter på Københavns Universitet i dag.
Udgangspunkt for diskussionen er, at det europæiske demokrati blandt andet kan ses som et resultat af, hvordan vi kommunikerer på tværs af Europa, og de fremmødte deltagere skal blandt andet diskutere, hvordan medierne afspejler Europa i dag, om der findes en europæisk offentlighed, og hvilken betydning globaliseringen har for vores nationale identitet og opfattelse af europæisk kultur.
De konkrete historier
En anden deltager i konferencen er den britiske sociolog Peter Golding, som er professor ved universitetet i Loughborough og en af Europas førende eksperter inden for journalistik og europæiske medier. Han er enig med de Vreese i, at der findes "en del romantiske forestillinger i Bruxelles om, at medierne gennem deres EU-dækning skal fremme en form for europæisk samvittighed, men ideen har ikke haft den store effekt på journalisterne eller på borgerne for den sags skyld".
Igennem sin forskning har han interviewet talrige EU-journalister med base i Bruxelles, og han påpeger, at de generelt ikke ønsker at skrive abstrakte hyldester til EU-systemet, men i stedet leder efter konkrete historier med interesse og umiddelbar relevans for deres lyttere, seere eller læsere:
"Når der vedtages fælles standarder for telefonpriser på mobiltelefoni, eller når en vej i hjemlandet bygges med penge fra EU, f.eks."
Ingen fælles offentlighed
Golding er redaktør af tidsskriftet European Journal of Communication, og han slår over for Information fast, at der er lang vej igen, før man overhovedet vil kunne få øje på en fælles europæisk offentlighed.
"Det er ikke det samme, som at diskussionerne i Europa ikke kan handle om de samme emner. Men konteksten er nationalt funderet. I betragtning af den megen snak om globalisering er de europæiske medier bemærkelsesværdigt nationale."
Han peger dog på et fælles træk ved alle de europæiske parlamentsvalg:
At EU stort set er fraværende som emne under valgene.
*Den internationale konference'Medier, demokrati og europæisk kultur' afholdes 4.- 6. oktober på Københavns Universitet Amager. Konferencen sætter i tre dage fokus på mediernes og globaliseringens betydning for det moderne Europa
