Læsetid: 2 min.

EU skal kommunikere fremfor at informere

Efter det franske nej er der tilsyneladende stor enighed i EU-regi om, at et eller andet er slået fejl i formidlingen af hele EU-projektet
31. maj 2005

Topfolk i EU erkender efter det franske nej, at selve formidlingen af forfatningstraktaten må være gået galt. En dansk kommunikationsekspert kritiserer EU-institutionerne for at informere i stedet for at kommunikere. Et værktøj, som kan gøre EU mere appetitlig for den almindelige borger.

"Den igangværende debat om nej'et i Frankrig, som foregår i alle medlemslandene, overbeviser os mere og mere om, at vi skal være bedre til at forklare konsekvenserne ved et nej til forfatningstraktaten," sagde Kommissionens formand José Manuel Barosso søndag aften til verdenspressen.

"EU er komplekst. Men vi skal indrage nationale regeringer, EU-institutionerne, politiske partier og civilsamfundet i arbejdet med at formulere hele EU-projektet på forståelig vis," sagde han. Det går helt i tråd med, at Kommissionens næstformand, Margot Wallström, arbejder på et oplæg til en hvidbog om Kommissionens fremtidige kommunikationsstrategi.

Hvidbogen skal finansieres af de godt 600 millioner kroner, som Kommissionen har årligt til kommunikation og presse. Penge, som blandt andet går til pressefaciliteter, hjemmeside, pjecer m.m.

Begreber sammenblandes

Mariann Fischer Boel er dog ikke enig i, at kommunikationen har slået fejl. EU-Kommissionen har gjort tilstrækkeligt for at forklare borgerne, hvad EU's forfatning egentlig handler om.

"Jeg er ikke overbevist om, med det jeg har kunnet se og høre, at der har været én bestemt grund til, at franskmændene har sagt nej - altså en bestemt paragraf i traktaten. Det har været utilfredshed på mange forskellige fronter," siger kommissæren.

Men et budget på over en halv milliard kroner kan bruges endnu bedre, hvis man starter med at lære, at der er forskel på æbler og pærer.

"Information henvender sig til de særligt interesserede og er objektivt, tilbundsgående og rationelt. Kommunikation kan involvere dem, der ikke er særligt interesserede, fordi det er subjektivt, overfladisk og emotionelt," siger Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Propaganda.

Han mener, at EU dels ikke kender forskel på information og kommunikation og dels ikke tør at give sig i kast med at kommunikere. Kommunikation er følelsesladet, og man er bange for at "farve" EU-stoffet, så befolkningen opfatter det som indoktrinering.

"Man kan ved at kommunikere skabe en folkelig forankring i EU," siger kommunikationseksperten.

Frederik Preisler vil ikke komme med et konkret bud på, hvordan man laver en kampagne, som giver den folkelige forankring i EU, som vi i dag mangler. Det er noget, der først og fremmest kræver en god idé og dernæst tid til at udvikle den. Ikke noget, der lige klares over telefonen til Information.

Men helt grundlæggende har EU ikke været gode til at kommunikere ud, hvad EU er, mener han.

Manglende begejstring

Frederik Preisler peger også på, at selve EU-ordforrådet virker utrolig bureaukratisk og akademisk. Han anbefaler EU-folkene at tage et ekstra kig i ordbogen næste gang, de forsøger at kommunikere deres budskaber.

"Ord som 'forfatning', 'kommission' og 'traktat' virker tunge og abstrakte," siger han.

Og så mangler EU-debatten gejst og glød.

"Det eneste sted, hvor man finder begejstring omkring EU, er hos modstanderne. Selv de mest glødende tilhængere tør ikke at være begejstrede, og det er et problem," siger Frederik Preisler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu