Læsetid: 3 min.

EU vil have kvoter for afrikanske flygtninge

Flere end 31.000 flygtninge ankom sidste år fra Afrika til De Kanariske Øer. 6.000 døde på den farlige overfart. EU-kommissær foreslår, at man fordeler de afrikanske flygtninge i EU efter, hvor der er behov for arbejdskraft. I Danmark får forslaget en blandet modtagelse
8. februar 2007

KØBENHAVN/BRUXELLES - Mere solidaritet fra EU-landene, når det gælder indvandring fra Afrika. Det krævede EU's justitskommissær, Franco Frattini, atter engang under et møde i EU-Parlamentet forleden. Presset på landene ved EU's ydre grænser er simpelthen meget større end i andre EU-lande, gentager Kommissionen jævnligt.

Konkret er justitskommissæren i gang med at oprette jobcentre i Afrika, så de afrikanske krav om job kan efterkommes og matches med behov for arbejdskraft i Europa. Frattini vil forhandle kvoter for, hvor mange afrikanere der kan komme ind i EU, men vil ikke foreslå nogen fordelingsnøgle til de enkelte EU-lande.

Ifølge Bruxelles-avisen European Voice steg tallet af flygtninge, der nåede fra Afrika til De Kanariske Øer i Spanien, til 31.000 i 2006. I går var omkring 420 flygtninge ihavsnød på syvende døgn ud for den afrikanske kyst. De blev samlet op af en spansk båd, men hverken Senegal eller Mauretanien på det afrikanske fastland eller Spanien ville have flygtningene i land.

Til sommer ventes antallet af flygtninge at stige, og til den tid håber Frattini på den første effekt af sine planer.

Allerede i denne måned skal det første jobcenter oprettes i Mali, skriver European Voice, og i Senegal og Mauretanien skal der også snart oprettes centre. Jobformidlingen er del af en to-delt plan fra EU fra december. Planen skal dels styrke kyst- og grænsebevogtningen, dels forsøge at styre noget af arbejdskraften til EU. Centrene skal "spille en rolle i at formidle sæsonarbejdere, udveksling af studerene og andre former for legal vandring," hedder det i Kommissionens udspil. Lovlig indvandring er en vigtig del af EU's plan for at få dæmme op for illegale indvandrere, og samtidig vil Frattini få medlemslandene til at bekæmpe de arbejdsgivere, der ansætter de illegale arbejdere.

Ønsker højtuddannede

I Danmark får forslaget en blandet modtagelse. Venstres integrationsordfører Irene Simonsen mener ikke, at Danmark vil gøre brug af EU's matchforslag.

"Det strømmer ind med arbejdskraft til Danmark især fra østlandene, og vi har ingen planer om at åbne yderligere," siger hun og tilføjer, at det danske behov drejer sig om højtuddannet arbejdskraft, hvorfor man har oprettet en jobkortordning samt et green card.

"Det må være op til de enkelte lande at beslutte, om de vil tilslutte sig. Vi har i forvejen jobcentre i Polen, og så længe vi kan hente arbejdskraft derfra, er det det, vi gør," siger Irene Simonsen.

SF's Steen Gade lægger vægt på, at regler om overenskomster og mindsteløn skal overholdes, hvis en sådan matchordning skal være en løsning.

"Man skal nok se forslaget først. Sæsonarbejdere skal arbejde til overenskomst, det er en absolut forudsætning. Men tanken om mere legalt arbejde og bedre beskyttelse af arbejdstagerne er en rigtig god ide fra EU's side, selvom det er svært at se, hvordan det ville fungere i Danmark, hvor vi ikke har samme behov for sæsonbetonet arbejdskraft, som mange sydeuropæiske lande har," siger han.

Også hos de radikale byder man EU's bestræbelser på at legalisere den afrikanske arbejdskraft velkommen.

"Det er en rigtig fin ide, men lønningerne skal være de samme, som gælder for de europæiske arbejdere," understreger integrations-ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Socialdemokraternes integrationsordfører roser tanken om at løse den illegale indvandring i EU-regi. Men heller ikke Lotte Bundsgaard mener, at Danmark vil kunne tilbyde afrikanerne arbejde.

"Vi har forvejen mange ledige, som vi først og fremmest skal satse på at få i job," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her