Læsetid: 4 min.

EU-landene pumper bistandstal kunstigt op

Først kom de gyldne løfter om at eftergive de fattige landes gæld. Så gik de rige lande i gang med at hente pengene et sted, der ikke ville koste dem selv en krone - i udviklingsbistanden. En ny rapport viser, at op mod en tredjedel af de europæiske landes bistand slet ikke når den 3. verden, men bliver flyttet mellem skuffer herhjemme
11. maj 2007

Det vakte jubel, da flere års kampagne for gældslettelser til verdens fattigste lande nåede sit mål ved G8-mødet i Gleneagles i 2005. 18 fattige lande fik slettet deres gæld ved en slags pennestrøg (og et par betingelser), og andre lande, som Nigeria, fik eftergivet en stor del af en gigantisk gæld til verdens rige lande. Klimaks på en kampagne, der med paven, Bono og Muhammad Ali i spidsen havde presset på siden 90'erne, var dermed nået.

Nu tyder meget på, at gældseftergivelsen er en bombe under udviklingsbistanden. Stik mod alle løfter gik bistanden nemlig ned i 2006, og i en rapport, der offentliggøres i dag, kritiserer en række europæiske udviklingsorganisationer de europæiske regeringer for at bruge op mod en tredjedel af det, de kalder udviklingsbistand, på at møblere penge rundt i de rige landes egne budgetter.

"Kreativ bogføring" kaldes EU-landenes bistandsopgørelser i rapporten, der offentliggøres i dag af netværket Concord. Det repræsenterer mere end 1.600 europæiske udviklingsorganisationer, som i fællesskab advarer om, at de fattige lande i år 2010 vil have modtaget 370 millliarder færre kroner end lovet i EU's udviklingsmål fra 2005, hvis de europæiske regeringer ikke lægger stilen om. Simpelthen fordi EU-landene ikke har øget den reelle bistand nok, men gemt sig bag sminkede tal.

Problemet er, at landene bruger de gældslettelser, de gik med til i 2005, til at camouflere, at de ikke øger bistanden som aftalt. Især gigantiske gældseftergivelser til Nigeria og Irak bliver regnskabsført som udviklingsbistand.

Dansk snyd

Danmark alene brugte ud af et samlet bistandsbudget på 12,3 milliarder 670 millioner kroner på gældseftergivelser og 245 millioner kroner på flygtninge i Danmark i 2006. Ingen af delene er reelt udviklingsbistand, siger organisationerne i Concord, som henviser til den internationale Monterrey-aftale fra 2002, hvor blandt andet Danmark skrev under på ikke at regne penge til gældslettelser med i bistandsbudgetterne.

Også EU-kommissionen advarede for nylig om, at "visse medlemsstater kan være på kanten af at bryde de løfter, de gav ved Monterrey-konferencen."

Samlet set giver Danmark ifølge rapporten kun 0,74 procent af vores bruttonationalindtægt i reel udviklingsbistand. Det er altså under Fogh-regeringens garanti om, at mindst 0,8 procent skal bruges til udviklingsbistand.

Men udviklingsminister Ulla Tørnæs holder fast i, at gældseftergivelserne tæller som bistand. "Vi henholder os til de gældende, internationale regler fra OECD," siger hun.

- Organisationerne skriver, at Danmark reelt ikke lever op til vores egen garanti om at give 0.8 procent af bruttonationalindtægten i bistand, fordi vi fifler med tallene?

"Det er rigtigt, at nogle, herunder NGO'erne, ikke synes, at gældslettelser bør være udviklingsbistand, men i henhold til OECD's egne regler kan gældseftergivelse regnes med. Og landene er jo selv meget optaget af, at deres gæld eftergives," tilføjer Ulla Tørnæs.

Uretfærdig gæld

At gælden skal eftergives, kan ingen være imod, understreger Lysbeth Holdway fra den britiske organisation OXFAM. Pointen er, at det ikke kan erstatte udviklingsbistand.

"Det er dobbelt bogføring, når regeringerne både praler med deres gældslettelser og med deres bistand, men tager gældspengene ud af bistandsbudgetterne. Uden dem er de rige landes bistandstal reelt langt lavere," siger hun.

Også Concord-rapporten understreger, at kampen for gældslettelser, som med sloganet "Make Poverty History" fik millioner af europæere til at donere penge og iføre sig hvide solidaritetsarmbånd i gummi, var rigtig nok. Den har bare ikke noget med udviklingsbistand at gøre.

"Gældslettelser handler om retfærdighed," forklarer de. Den gæld, der indfris, kommer nemlig for størstedelens vedkommende fra de såkaldte eksportkreditter, som var en slags eksportstøtte, som blandt andet Danmark gav danske virksomheder i 1980'erne. Hvis virksomhederne ikke turde eksportere til fattige lande af angst for usikkerhed på markedet, gav den danske stat efter aftale med ofte korrupte og diktatoriske regimer i modtagerlandene firmaerne en garanti på at få de tabte penge tilbage - og indkrævede siden pengene fra de fattige lande selv. Det førte til store og fejlslagne eksportprojekter og gæld, der har samlet renter i mange år.

I Norge, hvis udviklingsminister, Erik Solheim, har kaldt eksportkreditterne "fejlslagne og et historisk lavpunkt i norsk udviklingspolitik," har man eftergivet de fattige landes gæld uden at tage pengene fra udviklingsbistanden.

Bistandsproblem

"Gældseftergivelserne udhuler bistanden," siger Folkekirkens Nødhjælps politiske rådgiver, Morten Emil Hansen.

"Den gør, at der i praksis kun tilføres begrænsede nye midler til fattigdomsbekæmpelse i verdens fattigste lande - til trods for den historiske EU-beslutning fra 2005 om at hæve den europæiske udviklingsbistand." Hans kollega Per Bo fra den danske EU-NGO Platform er enig: "De europæiske lande er på vej ind i nogle alvorlige problemer med at holde deres løfter," siger han.

Tallene fra OECD bekræfter tendensen. På trods af løfter fra alle fra EU og G8 til USA om en stigning, faldt udviklingsbistanden fra de rige lande i 2006 for første gang i adskillige år - også selv om gældseftergivelser regnes med. Faldet var på 5,1 procent i forhold til 2005, og med OECD's diplomatiske ord "gjorde det målsætningen fra G8-mødet i Gleneagles om at fordoble pengetilførslen til Afrika ved slutningen af årtiet til lidt af en udfordring."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her