Læsetid: 3 min.

EU fra Narva til Nicosia

18. juli 1997

SOM VAR DET en afgørende fase i en vigtig bjergetape i et større fransk cykelløb, har de 11 øst-, central- og sydeuropæiske lande, der søger om medlemskab af EU, allerede længe positioneret sig i feltet for at komme med i det afgørende udbrud, der vil bringe de bedst trimmede lande i mål i Bruxelles nogle år før de andre.
Onsdag udløstes spændingen, da EU-kommissionen i sin såkaldte 'Agenda 2000' offentliggjorde sin anbefaling: Af de 11 ansøgerlande bør der straks begyndes optagelsesforhandlinger med de seks: Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern. Med henblik på indtrædelse i EU i år 2002.
De fem øvrige - Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien - tilbydes en fortsat tættere tilknytning til EU, flere penge til støtteprogrammer og en årlig vurdering af harmoniseringsprocessen med henblik på optagelse i en senere runde.
EU-kommissionens anbefaling, som skal vedtages endegyldigt på EU-topmødet i december, har i Danmark ført til en sjælden enig front i EU-spørgsmål. Regeringen har gjort det klart, at samtidige forhandlinger med alle ansøgerlande fortsat er dansk politik, og denne holdning bakkes op af såvel SF som Venstre og Konservative.
Det er en konsekvent dansk holdning, uden tvivl affødt af det særlige danske engagement for at få knyttet de baltiske stater - og alle baltiske stater - til Europa.

MEN EU-KOMMISSIONEN har altså ment, at det er bedre at spille relativt tidligt ud og allerede nu koncentrere indsatsen om de udvalgte seks. Vel udfra en opfattelse af, at en samtidig optagelse af alle 11 ansøgerlande simpelthen er mere, end fællesskabet kan gabe over, og at der lige så godt kan skabes klare linjer.
En prioritering, der lyder rimelig - forudsat, at de "vragede" lande gøres klart, hvilke kriterier de skal opfylde for at bringe sig i front til den næste, snart følgende optagelsesrunde.
Med udpegelsen af netop disse seks lande, har EU-kommissionen gjort det klart, hvad alle måske på forhånd fornemmede, at det er de økonomisk-politiske kriterier, der har været afgørende.
Kun i ét tilfælde, Slovakiet, hvis økonomiske nøgletal kunne berettige hurtig indtræden i EU, har kommissionen ladet politiske vurderinger veje tungere: Det hedder ligeud i Agenda 2000, at den slovakiske regering ikke kan garantere demokrati, retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder. Heller ikke denne vurdering skal modsiges.

DER ER DERIMOD grund til at pege på, at forud for EU-udvidelsen fra Narva til Nicosia skal mindst to påtrængende politiske problemer - udover en mængde økonomiske - løses.
Det gælder f.eks. spørgsmålet om det russiske mindretals rettigheder i Estland. Her er en tredjedel af landets 1,5 mio. indbyggere russisk-talende, men kun 125.000 af dem har estisk statsborgerskab og dermed ret til at deltage i og stemme til valgene, til at beklæde højere stillinger m.m.
EU-kommissionen peger i Agenda 2000 på en række af de diskriminerende forhold, russerne må leve under, og opfordrer den estiske regering til at gøre det lettere at opnå statsborgerskab.
Med al forståelse for den særlige situation i Estland, hvor den russiske tilstedeværelse af mange betragtes som resultatet af en besættelse, må EU, som tiden nærmer sig, stille mere præcise krav.
Både fordi diskriminationen udgør en kilde til potentiel konflikt mellem Estland og Rusland, men især fordi den ganske enkelt strider mod Københavner-erklæringens ord om "respekt for og beskyttelse af mindretal". For at bøje det i neon: EU kan ikke optage et medlemsland, hvor en fjerdedel af befolkningen er afskåret fra fundamentale politiske rettigheder.

ET ANDET politisk problem, der må løses, gælder det delte Cypern, som allerede for et par år siden (i forbindelse med et truende græsk veto mod tyrkisk associeringsaftale med EU) blev lovet forhandlinger om medlemskab umiddelbart efter EU's regeringskonference.
Løftet skal indfries nu - og har allerede givet problemer. Ankara har spillet klart ud: En optagelse af Cypern (og det vil i praksis sige: det græske Sydcypern), før der er fundet en samlet politisk løsning for øens fremtid, vil medføre en tyrkisk annektering af Nordcypern.
Omvendt mener mange analytikere, at netop Ankara blokerer for en politisk løsning og har taget Nordcypern som gidsel i et forsøg på selv at tvinge sig adgang til EU. En stinkende bæ, som EU nu er nødt til at tage hånd om. En optagelse af Cypern i EU uden en fredsløsning er en opskrift på konflikt.

on (Ole Nyeng)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her