Læsetid: 3 min.

Skal EU mod øst, sydøst eller i dybden?

Ikke mere EU, men tag gerne Ukraine med i klubben, lød beskeden, da Polens præsident besøgte Tyskland. Østrigerne vil gerne udvide EU til Balkan. Men der er voksende tøven i de store gamle EU-lande
13. marts 2006

BRUXELLES - "Mod bøsser, lesbiske og EU," lød avisoverskrifterne i Tyskland sidst på ugen, da den polske præsident, Lech Kaczynski, besøgte Berlin.

En bøsse-lesbisk demonstration kritiserede Kaczynskis hårde linje i Polen, hvor han som borgmester i Warszawa forbød en bøsse-lesbisk parade.

Ligestilling af bøsser og lesbiske er for ham utænkeligt, sagde han. Civilisationen kan kun eksistere, hvis der kommer børn ud af et forhold, var hans pointe over for de tyske medier.

Mens demonstanterne sørgede for bred medieopmærksomhed, luftede præsident Kaczynski også nogle større ideer om EU's fremtid. Og hans udtalelser kommer i en uge, hvor EU's indre stritten i forskellige retninger blev meget tydelig.

For meget af det gode

Det er ingen hemmelighed, at Kaczynski ikke er nogen varm tilhænger af EU. Det er "en superstat, der forsøger at trække nationale kompetencer til sig, samtidig med at den virker noget usikker, fordi den kun har et symbolsk budget," sagde han under sit besøg i Tyskland. Den højeste grad af integration er nået, er Kaczynskis dom.

Hos ham ryger også forfatningen i sin nuværende form ud i svinget. Godt nok skal samarbejdet i EU have nogle nye regler, sagde den polske præsident. Men det nuværende udkast til forfatningen er alene i sit sprog ikke nogen retsnorm, men blot en samling direktiver. Teksten er alt for åben for forskellige tolkninger. "For meget af det gode," sagde han, en tredjedel eller fjerdedel af teksten ville være rigeligt.

Til gengæld vil Kaczynski gerne udvide EU, også hvis det koster noget for Polen. Ukraine skal "hurtigst muligt" med, og Georgien og Hviderusland skal have EU-medlemskab som perspektiv.

Også det østrigske EU-formandskab har udvidelse som et af sine hovedemner. Giv allerede nu Balkan-landene en klar tidsplan for, hvornår de kan få lettere ved at rejse ind i EU, det er det, de ønsker, krævede en østrigsk oppositionspolitiker op til udenrigsministermødet i Salzburg fredag-lørdag. Og udenrigsministrene bekræftede: Balkans fremtid er i EU.

Historiske bånd

At Polen gerne ser Ukraine med i EU, er ikke overraskende. Dele af nutidens Ukraine var polsk indtil Anden Verdenskrig, og historisk var Polen stærkest, når samarbejdet med naboerne Ukraine og Litauen fungerede godt.

Ligeledes har østrigerne historiske bånd til Balkan. Det var kejserrigets baghave, og tætte forbindelser, særligt til det katolske Kroatien, er fast tradition.

Til gengæld var både Frankrig og Tyskland tøvende.

Og udenrigsministrenes erklæring gjorde det til en betingelse, at EU skal have kapacitet til at optage de nye medlemmer.

Det er interessant.

Overskud til udvidelse

Netop i disse uger dukker ideen om, at EU skal have overskud til nye medlemmer, nemlig op flere steder.

De tyske socialdemokrater i EU-Parlamentet offentliggjorde et papir, der knytter videre udvidelse til kapaciteten, og dette begreb omfatter også befolkningernes velvilje. Og i denne uge skal Parlamentet tage stilling til en resolution om udvidelse, skrevet af en tysk konservativ, hvor kapaciteten står på top fem-listen over 50 bemærkninger.

De to tyske herrer bag papirerne er ikke hvem som helst.

Socialdemokraten Klaus Hänsch og kristendemokraten Elmar Brok er begge EU-politiske sværvægtere og var nøglepersoner, da EU-forfatningen blev til. Det er ikke nogen hemmelighed, at de gerne så meget mere integration, og at udvidelsen i givet fald må vente, så EU ikke bliver alt for mellemstatslig.

Slingrekurs

Slingrekursen er et indbygget handicap i EU-samarbejdet. Der er ganske enkelt mange, meget forskellige interesser. Og den historiske hukommelse viser sig igen og igen at være meget levende.

Men overvejelserne om mere EU på landkortet eller mere EU-integration kommer på et tidspunkt, hvor EU er inde i en konsolideringsfase efter den store udvidelse for snart to år siden, og hvor EU-lederne spekulerer over forfatningens fremtid. Analytikerne har udråbt krise, og befolkningerne er mildest talt tøvende.

Hvis EU vil kritikken og tvivlen til livs, er der brug for klare prioriteringer. Sæt prioriteter og stå ved dem. Det er eneste vej til troværdighed. Det første store spørgsmål, EU's ledere skal finde enighed om, er:

Skal EU mod øst, mod sydøst eller i dybden?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her