Læsetid: 3 min.

EU er OK

29. oktober 2002

GÅRSDAGENS første fremlæggelse af en ny traktat for den europæiske union kalder utroligt nok minder frem om 30 års dansk EU-debat i stampe.
En debat, der har været båret af ja-sidens noget ensidige blik for solide danske økonomiske fordele på den ene side og nej-sidens paranoide forestillinger om fremvæksten af en europæisk superstat på den anden.
Når det med rette kan kaldes utroligt, er det fordi traktatudkastet for det første er ganske ukonkret og overordnet, og for det andet fordi det, der så står, ikke er særligt skræmmende.
Alligevel haster EU-modstanderne med deres evige førstemand, Jens-Peter Bonde i spidsen ud med budskabet for 117. gang: superstaten kommer, nationens sidste time er nær.
Skræmmebilledet af superstaten har godt nok ændret sig over årene, men grundstammen er intakt. Som det europæiske foretagende voksede sig større og større, er billedet af det lukkede, griske super-kapitalistiske Fort Europa blevet for utroværdigt, men i stedet har vi fået nej-sidens nye hade-objekt: den jakkesætklædte og per definition udemokratiske og lukkede elites føderation, der træder nationale forskelle under fode.

MEN SOM det fremgår af dagens avis, slår det aktuelle udkast tværtimod de rigtige toner an. Udgangspunktet er enkelt: Europa forandrer sig. Vi står foran den største af slagsen i EU’s historie med østudvidelsen.
Derfor skal der ske en videreudvikling af EU’s institutioner og politiske rammer. Overordnet set er det netop evnen til forandring, der er og har været grundlaget for Europa-tanken i over 50 år. Til det formål er det nødvendigt, at traktatteksterne ikke vokser sig så uforståelige og knudrede, at ingen – slet ikke EU’s borgere – kan forstå dem.
Så vi skal have en ny tekst, og den gode nyhed er altså, at EU er på vej med en mere bruger- og læsevenlig grundtekst, der siger noget om, hvad EU egentlig er, hvad EU gerne vil og hvad EU står for. Det er såmænd enkelt nok, og i den sammenhæng betyder det mindre, om det europæiske samarbejde ender med at kalde sig Det Forenede Europa, den Europæiske Union eller det Europæiske Fællesskab.

KONVENTET HAR fra starten haft en række grundlæggende spørgsmål på bordet: Hvordan skal kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne være?
Hvordan definerer man bedst de enkelte EU-institutioners opgaver, hvordan sikres der sammenhæng og effektivitet i EUs optræden udadtil og endelig hvordan styrkes EUs legitimitet? Med sine svar skal konventet levere arbejdsgrundlaget for EUs næste regeringskonference. Ud af det skelet, der blev vist frem i går, kan man ikke svare fyldestgørende på disse grundlæggende spørgsmål. Men imens vi venter på noget mere substans fra d’Estaing og kompagni, kan man pege på noget helt andet:
Af og til, når den danske EU-debat bliver for indadvendt og fyldt med brok kan det være en pædagogisk gavnlig øvelse for et øjeblik at tage de globale briller på. Gør man det, vil man se, at den europæiske union – på trods af problemer med demokratisk underskud, forkastelig svindel med betroede EU-midler og tunge bureaukratiske arbejdsgange med dertil hørende indviklede procedurer – på mange måder rent faktisk er en forbilledelig model for internationalt samarbejde
i en på visse måder trist og ikke særlig fredelig verden.

EU’S BORGERE kan færdes frit, retsstatsprincippet overholdes og forsvares, EU er et af de tre rigeste områder i verden. EU bygger på – som det siges i konventets udkast – »menneskelig værdighed, fundamentale borgerrettigheder, demokrati, retsstat, tolerance og respekt for pligter og international ret«. Alt er ikke ideelt. Selvfølgelig. Men udgangspunktet er og bliver bedre end noget andet samarbejde i den virkelige verden – og ikke i utopien, hvor megen kritik af EU synes at stamme fra.
Den nye traktat understreger, at Unionen vil koordinere sine politikker tæt og »administrere visse fælles kompetencer på føderal basis«, samtidig med at den vil opretholde de nationale identiteter og anerkende unionens diversitet.
Derudover anerkendes det, at verden på én gang er »globaliseret og fragmenteret«. Og her skal EU påtage sig sit ansvar for styringen af globaliseringen. EU skal som stormagt bekæmpe vold, terror og fanatisme. EU skal være opmærksom på uretfærdigheder rundt om i verden,ved at sætte etiske rammer for globaliseringen på grundlag af »solidaritet og bæredygtig udvikling«. Det kan kun lade sig gøre på internationalt plan, hvis Europa bliver i stand til at tage udfordringerne op og tale med en samlet og klar stemme i resten af verden.

ag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu