Læsetid: 4 min.

EU-politikere i farefyldte vande

Når store traktater skal på plads, griber EU ned i en velkendt realpolitisk og teknisk-juridisk værk-tøjskasse med formu-leringer og taktikker. I det spil kommer idea-lister og hidsigproppe på tværs. Imidlertid var der en del, der tydede på, at en teknisk dygtig og fleksibel Angela Merkel får hevet London, Haag og Waszawa om bord på det nye store kluntede Unionsskib
23. juni 2007

BRUXELLES - "Det var ikke os, der tabte krigen."

Sådan indledte den polske præsident Lech Kaczynski morgenmaden med sine stats- og regeringschefkolleger i går på EU-topmødets anden - og efter planen afgørende - dag. Og i betragtning af at fredagen var den, hvor de sidste knaster - mestendels i form af britiske, polske og hollandske ønsker - skulle fjernes, var det en lidet konstruktiv måde at starte en ny dags forhandlinger på.

Især i betragtning af, at polakkerne i den grad havde fået på hattepulden af alle de andre for at have inddraget Anden Verdenskrigs polske ofre for tysk krigsførelse op til topmødet.

Æv bæv om bordet

Men polakkerne var ikke de eneste, som ikke overholdt EU's interne, ikke-nedskrevne etikette-regler for god diplomatisk opførsel ved topmøder.

Ved den efterfølgende fælles frokost for top-politikerne, hvor den tyske EU-formand Merkel havde holdt flere en-til-en møder med 'problemlandene,' Holland, Polen og Storbritannien, meddelte den afgående belgiske ministerpræsident Guy Verhofstadt ifølge en dansk diplomatisk kilde, at Belgien i øvrigt agtede at foreslå, at EU-rettens forrang over national ret blev fastslået i den nye reformtraktat.

"Så stemmer vi nej, og så er der ikke mere at tale om," lød det irriteret fra en anden politisk leder der var til sit sidste EU-topmøde, den britiske premierminister Tony Blair.

"Nå, men hvis det ikke kommer med, så stemmer Belgien nej," svarede Verhofstadt - en trussel, der forekommer usandsynlig al den stund, Belgien aldrig har blokeret en EU-beslutning i Unionens levetid.

Filosoffen Fogh

Med andre ord kunne stemningen godt have været bedre, men ifølge den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen var der alligevel grund til optimisme.

"Jeg kan fornemme, at vi når en løsning. Der er en stemning af, at vi skal i land med det her. Og det er ikke kun fordi jeg er professionel optimist - det skal man jo være i mit job, ellers er det jo ikke værd at leve," filosoferede statsministeren og fortsatte:

"Det er også fordi, jeg går og taler med kollegerne. Der er en fælles erkendelse af, at der altså er vigtigere ting at tage sig til i EU end at gå og diskutere paragraffer i en tekst," sagde han om eftermiddagen, da han holdt pressebriefing for de forsamlede danske medier.

Har Polen sagt ja?

Kort tid før Informations deadline suste en løbeild af rygter så igennem det enorme pressecenter, hvor tusindvis af journalister brugte hele eftermiddagen på at tale, vente, spise, drikke og så vente noget mere, mens forhandlingerne trak ud.

Rygterne - som muligvis er blevet til resultatet i dag - handlede om, at Polen havde sagt ja til det tyske formandskabs udspil inklusive kompromisset om stemmevægtene fra forfatningstraktaten mod fire indrømmelser:

- at få nogle ekstra sæder i Europa-Parlamentet (et tilbud som også blev givet til Spanien, der ligeledes rammes af de nye stemmeregler)

- at de nye stemmeregler med det dobbelte flertal først skal træde i kraft i 2014

- at den gamle grænse for det blokerende mindretal ved afstemninger i EU's ministerråd fortsat skal kunne anvendes på den måde forstået, at selvom nye regler træder i kraft, kan det 'gamle' blokerende mindretal kræve, at afstemningen i Rådet ikke finder sted

- en ved redaktionens slutning ukendt fjerde lille gave.

Resultater

Derudover stod det i går aftes klart, at hollænderne var klar til at sige ja til reformtraktaten, dels fordi alle forfatnings-symboler er forsvundet, dels fordi de nationale parlamenter får en tungere vægt i det interne europæiske beslutningssystem.

Forslaget om en europæisk 'udenrigsminister' forsvinder også, om end man får en frontfigur med en anden titel. Der kommer endvidere en formand eller præsident for EU på fuld tid samt en mindre Europa-Kommission.

Landene får også en chance - som Storbritannien vil benytte sig af - for en 'opt-out' fra de fælles politikker på politi- og retssamarbejdet.

Et sidste rygte var, at briterne havde sagt ja til at henvise til det kontroversielle charter om grundlæggende rettigheder i traktaten, så længe det samtidig blev slået fast, at charteret ikke kan bruges direkte ved retssager i Storbritannien.

Uskøn gryderet

På den baggrund ser en ny reformtraktat ud til at blive et klassisk europæisk kludetæppe. Uskønt, ulæseligt, juridisk uklart, folkeligt uforståeligt men politisk spiseligt. Og i sidste ende er det nu det eneste, der tæller. At undgå fiaskoen, at undgå folkeafstemningerne og komme videre i den politiske dagsorden.

Diplomater diskuterede allerede i går nat, hvor meget politisk kredit, polakkerne har sat til ved den usmagelige krigsretorik. Det er en gammel regel i EU, at lande, der strækker de andres tålmodighed til det sidste, kommer til at betale i årene fremover.

"Men," som en dansk EU-diplomat sukkede, "spørgsmålet er selvfølgelig om de overhovedet bekymrer sig om den slags, eller om de er ligeglade."

Men naturligvis forelægger muligheden også stadigvæk, at hele det kollektive unionscirkus brød sammen efter Informations deadline. Det sidste melding kort før deadline var, at polakkerne alligevel havde nedlagt veto

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her