Læsetid: 1 min.

EU-positive presser Tjekkiets præsident

Tjekkiets præsident Vaclav Klaus er ude af trit med sine vælgere, når han kritiserer EU-forfatningen, mener en tjekkisk analytiker
30. april 2005

PRAG- En dyb kløft har kilet sig ind mellem partitoppen i Tjekkiets borgerlige oppositionsparti ODS og dets vælgere i spørgsmålet om holdningen til EU.

Landets liberale præsident, Vaclav Klaus, der er æresformand i partiet, er indædt modstander af EU's forfatningstraktat, mens en stor del af ODS' unge og veluddannede vælgere bakker op om traktaten. I ODS, der er landets største EU-skeptikerparti, er det samme ved at ske, siger den politiske analytiker, Jiri Pehe, fungerede som politisk rådgiver for den tidligere præsident, Vaclav Havel.

"Partiet er så småt begyndt at forstå, at dets holdning til EU ikke ligefrem er den bedste. Partitoppen er mod sine egne vælgere, der i en ny meningsmåling fremstår som positive over for Europas forfatning og yderligere europæisk integration. Derfor er der en ændring i dets strategi på vej," vurderer Pehe.

Flere frontfigurer i det borgerlige parti holder ifølge Pehe de positive ord om EU for sig selv af frygt for, hvordan præsidenten vil reagere. Men hvis tjekkerne ligesom franskmændene og danskerne skal stemme om traktaten, så bliver de nødt til at vælge side, når der skal føres kampagne.

"De er bange for, at hvis de står frem og siger, at de er pro-europæiske, vil de komme i konflikt med Klaus og hans anti-europæiske linje. Der har været eksempler på, at nogle i ledelsen har erklæret sig for og derefter er blevet skældt ud af andre i ledelsen. Desuden er de bange for at miste de 10-15 procent, der kun stemmer på ODS på grund af præsidenten," siger Jiri Pehe. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu