Læsetid: 7 min.

EU regulerer din hverdag

En stor del af vores lovgivning stammer fra EU. Mange af de produkter, vi er i berøring med morgen, middag og aften, har EU således været med til at sætte standarden for. Et faktum, de færreste skænker en tanke i hverdagen
22. marts 2007

Solen oplyser det store værelse, hvor hr. og fru Jensen ligger og sover. De hvide nymalede vægge har - som diverse boligindretningseksperter sikkert kunne have forudsagt - åbnet rummet og skinner nu om kap med solen. Allerede her spiller EU en rolle denne tidlige forårsmorgen. Grænseværdierne for flygtige organiske opløsningsmidler (VOC) i malingsprodukter har EU nemlig sat. Produkter såsom familien Jensens maling, skal derfor mærkes, så de udover den velkendte MAL-kode, faremærkning og eventuelle EU-blomst, nu også viser VOC-indholdet.

Derudover sker der en løbende vurdering af enkeltstoffer, hvorefter anvendelsen begrænses på basis af risikovurderinger. Et arbejde, der vil styrkes yderligere efter vedtagelsen af den nye EU-kemikalie lovgivning 'REACH', der påbyder, at forskellige data om stoffernes egenskaber vurderes i forbindelse med registrering. Denne større viden vil komme familien Jensen til gavn, når de maler resten af huset engang ude i fremtiden.

Ved lyden af vækkeurets kimen vågner hr. Jensen. Han rækker ud efter uret, men får i stedet skubbet det ud over kanten på sengebordet. Med et bump lander det på gulvet, og batterierne falder ud. Hvad dette batteri helt præcist indeholder af metaller og tungmetaller, har EU indflydelse på. Således er det EU, der inden for unionens rammer lovgiver om, hvad der må være i vores batterier. Desuden sætter EU-parlamentarikerne, i samråd med medlemslandene, de overordnede rammer for, hvad man skal gøre med batterierne, når de bliver til affald.

Lettere irriteret og uden tanke på det lille batteris EU-historie vælter hr. Jensen ud af sengen. Dovent krænger han en T-shirt over hovedet og ignorer den store brune sovseplet på brystet. Når fru Jensen om lidt vågner, vil hun uden tvivl kræve, at han straks skifter og smider den beskidte T-shirt til vask. Hr. Jensen er bestemt ikke vild med at vaske, og af frygt for at krympe familiens beklædningsgenstande tjekker han altid vaskeanvisningen i tøjet. Denne gang vil han måske også bemærke skriften "import". EU er Indiens største handelspartner, og den importerede T-shirt kan derfor meget vel være af indisk afstamning.

Hr. Jensen gnider sig i øjnene og lader for en stund plet være plet. Søvnigt trasker han ud i køkkenet og tænder sig en smøg. Langsomt fylder han lungerne med røg og lader så blikket hvile på den krøllede og halvtomme Cecil-pakke. "Rygning dræber," står der med fede bogstaver. Hr. Jensen ryster på hovedet og smider pakken hen i vindueskarmen. Advarslen fra EU rører ham ikke, han ville i hvert fald ikke indrømme det, hvis den gjorde.

Morgen

Børnene er allerede oppe. Et hårdt slag på en dør efterfulgt af en skinger råben afslører, at familiens yngste nåede badeværelset først. Teenagedatteren er ikke tilfreds. Hun ser allerede tidsplanen skride - og med den makeuppen. Var hun stået lidt tidligere op, havde hun måske haft tid til at læse deklarationen på den foundation, hun nu ikke når at smøre i hovedet. Siden 1976 har EU haft ansvaret for den lovgivning, der gælder kosmetiske produkter. At du som forbruger altid ved, hvad produktet indeholder, er derfor et resultat af, at alle kosmetiske produkter skal deklareres ens i EU. Og at teenagedatteren kan læse denne på dansk, kan hun også takke EU for.

Vandet løber længe ude på badeværelset, før hr. Jensen kan komme til. Han tænder smøg nummer to og vælger bevidst ikke at tænke på, hvad det er hans indre organer fyldes med. De skærpede regler for, hvilke skadelige stoffer der må være i hr. Jensens tobak, har EU indført. Han tager endnu et hvæs og venter utålmodigt. Efter en masse skrubben og en smule skrigen er familien endelig samlet om dagens første måltid. Drengen på 10 år øser grådigt en stor portion cornflakes op på sin tallerken og skubber så pakken over til søsteren.

Bag på den farverige cornflakespakke ville det stå, hvis over 0,9 pct. af en af ingredienserne var genmodificeret. På den måde kan forbrugeren ud fra ingredienslisten læse, om f.eks. majsmelet indeholder GMO. Det har EU sørget for. Mælken, børnene hælder over de sprøde flakes, er langt hen af vejen betalt af EU-støtte. Således blev der i 2005 betalt ca. 375 milliarder kroner i støtte til medlemslandenes landmænd. En bagside ved denne støtte er dog, at EU generelt har haft en overproduktion af mælk. De overskydende varer sælges til dumpingpriser på verdensmarkedet og i ulandene, hvilket i sidste ende forhindrer u-landenes egne bønder i at få afsat deres varer på det nationale marked. En problematik, de to børn ikke skænker en tanke, mens de slubrer den søde mælk i sig.

Efter det EU-restriktive morgenmåltid bliver resterne sat ind i det energimærkede køleskab. En ordning, EU indførte i 1995 i forhold til køleskabe og frysere, men som nu er udvidet til også at gælde bl.a. opvaskemaskiner, tørretumblere, elektriske pærer og biler. Mærkningen giver forbrugere som familien Jensen mulighed for at vælge produkter, der belaster miljøet mindst muligt. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at antallet af energieffektive produkter er steget, siden ordningen blev indført. Så selv om antallet af elektriske apparater er steget, er elforbruget i husholdningerne faldet.

Middag

Fru Jensen arbejder på det lokale postkontor. Et arbejde, hun glad cykler til hver morgen. På det seneste har EU dog været årsag til den frustration, liberaliseringen af postvæsnet har skabt blandt de af fru Jensens kolleger, der bringer posten ud. Den igangværende opdatering af postliberaliseringens-direktivet har vakt bekymring, fordi mange frygter, det vil ramme servicen i landdistrikterne hårdt.

På den lokale skole sidder familiens yngste og sveder. Mobiltelefonen, han lige har fået i fødselsdagsgave, ligger i lommen og brænder. Det ubesvarede opkald fra vennen, der er på ferie i Frankrig, gør det ikke nemmere at holde koncentrationen. Han kigger på det store vægur og tæller minutterne. Han ved præcis, hvor mange minutter, der er til, at klokken ringer. Hvad han derimod ikke er klar over, er, at det er EU, der har sørget for, at mobiltelefonerne i medlemslandene har fælles tekniske standarder. Desuden har EU også vedtaget en SAR-grænseværdi. Hvilket er et udtryk for den styrke eller effekt, som de elektromagnetiske bølger påvirker kroppen med. Grænseværdien skal fremgå af mobiltelefonens brugsanvisning eller varefakta og giver på den måde forbrugeren mulighed for at vælge en mobiltelefon, hvor SAR-værdien er lav.

Når klokken om lidt ringer, og drengen ringer til vennen, kan hr. og fru Jensen glæde sig over, at EU har fjernet monopolerne i telebranchen. Det gør regningen en anelse lavere. På gymnasiet har teenagedatteren også svært ved at koncentrere sig om andengradsligninger og eksponentielle vækstfunktioner. Hun er travlt optaget af overvejelserne omkring, hvorvidt hendes hår skal være sort eller mørkeblond. Når hun om fem minutter kan slippe ud af matematikkens tørre verden, skal hun nemlig hen til veninden og farve hår. Med pigernes hyppige - og ikke altid klædelige - hårfarveskift, kan de være glade for, at EU i 2002 vedtog en strategi for hårfarver, der i sidste ende skal munde ud i en positivliste over de hårfarvestoffer, der kan tillades i produktionen. En liste, der i første omgang kun er fokuseret omkring de kræftfremkaldende stoffer, men som danske forskere fra Videncenter for Allergi kæmper for også skal inkludere allergifremkaldende stoffer. Dokumentationen, der skal danne grundlaget for positivlisten, skal ligge klar i udgangen af 2007. Herefter er det op til EU's videnskabelige komité at færdigvurdere materialet, således at Kommissionen sammen med medlemslandene kan beslutte eventuelle reguleringer.

Aften

Da det endelig bliver fyraften, er det hr. Jensens tur til at foretage dagens indkøb. Træt og uden megen motivation parkerer han bilen foran det lokale supermarked og begiver sig ind i fødevarejunglen. Det store udvalg af eksotiske frugter, dansk grønt, tysk kød og indisk-inspireret brød er fristende og indikerer, at EU er verdens største eksportør og importør af fødevarer. Hr. Jensen klør sig i håret og leder febrilsk efter de ting, der står på hans indkøbsliste. Vare efter vare ryger ned i hans vogn - de fleste dog uden at matche dem på listen. I EU har man ikke kun strammet reglerne for fødevarehygiejne, kravene til mærkning er også blevet skærpet. Hvis hr. Jensen ikke havde så travlt med at komme hjem, kunne han på produkternes emballage læse om indholdet af f.eke. farve- og tilsætningsstoffer.

Derhjemme har fru Jensen været i gang med rengøringen længe. Hun fatter ikke, at den lille familie kan svine så meget. Irriteret sprøjter hun lidt mere Froggy glasspray på kluden og pudser så videre på det gamle spejl i gangen. På emballagen stråler den lille EU-blomst. Ved en fejl får fru Jensen skubbet til gulvspanden og vælter samtidig flasken med universal rengøring. På netop denne flaske finder man en henvisning til produktets hjemmeside. Dette er et krav fra EU, således at læger kan tjekke produktets indhold, hvis f.eks. fru Jensen skulle få det i øjnene.

Da hr. Jensen ankommer med favnen fuld af bæreposer, lader fru Jensen for en stund rengøringsmidler og pudseklud ligge. Begge synker de ned på de hårde køkkenstole og taler over et glas vin om dagens strabadser. At det er blevet nemmere at gennemskue, hvor meget alkohol, ikke kun vin, men også øl og sprut indeholder, skyldes EU's regler om mærkning af sådanne produkter.

Tre timer senere er familien endelig samlet foran tv'et. Kl. er 22, og de sene nyheder er i gang. Nyhedsoplæseren snakker om EU, der fylder 50 på søndag. Familien kigger på hinanden. Blikkene siger alt. Hurtigt bliver der skiftet kanal, og i stedet for nyhedsoplæserens monotone stemme høres nu lyden af et publikum, der klapper, og en speaker, der glad tilkendegiver, at stillingen er 24-22. Det, der sker i EU, virker så fjernt, og familien har svært ved at se, hvordan arbejdet i EU påvirker dem i dagligdagen.

Kilder: Interview med Anna Cecilie Skovgaard, Elisabeth Paludan, Sidsel Dyekjær og Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen samt Camilla Udsen fra Forbrugerrådet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu