Læsetid: 3 min.

EU og Rusland taler energisk under topmøde

Gas var hovedemnet på EU-Rusland-topmødet, som russerne ser som en lakmusprøve på forholdet mellem Rusland og Vesten
26. maj 2006

MOSKVA - EU vil have russiske garantier for stabile energileverancer. Rusland vil sikre sig en del af udbyttet fra gasforsyningsnettet i Europa.

Det var hovedemnerne, da EU og Rusland holdt deres halvårlige topmøde i går i den russiske by Sotji ved Sortehavet. EU-Kommisionens formand Jose Manuel Barosso mødtes sammen med Østrigs kansler og nuværende leder af EU, Wolfgang Schuessel med Ruslands præsident Vladimir Putin for at diskutere energileverancer fra Rusland.

EU har været stærkt bekymret for Ruslands pålidelighed, eller mangel på samme, som gasleverandør, siden Moskva, eller rettere, den statskontrollerede gasgigant Gasprom, sidste år af politiske årsager pludselig skar ned på leverancerne af gas til Ukraine, hvilket også ramte en række vesteuropæiske lande.

Derfor krævede EU i går faste garantier for, at Rusland vil være en sikker leverandør af energi til Vesteuropa.

Op mod 40 procent af EU's gas kommer fra Rusland. Putin har gentagne gange sagt, at Rusland er en pålidelig leverandør men har undladt at underskrive en international garantiaftale.

Men som de fleste iagttagere sagde i går, så er der ingen vej udenom. EU og Rusland har brug for hinanden. EU har brug for de russiske gasleverancer og Rusland har i høj grad brug for de store indtægter fra EU, som er landets største handelspartner.

Samtidig fører Rusland sig frem med større og større selvsikkerhed i lyset af, at olie- og gasindtægterne har forbedret den russiske økonomi betydeligt og andre nabolande end de vestlige, bl.a. Kina, står på spring for at købe både russisk energi og våben.

Det var derfor en meget selvsikker Putin, der i går tog imod EU's ledere, som har måttet erkende, at Rusland igen spiller en betydelig international rolle, bl.a. i krisen i Iran og i Israel-Palæstina konflikten.

Generalprøve for Putin

De russiske medier og politikere ser topmødet i Sotji som en generalprøve på topmødet mellem Verdens største industrilande, G8, i Sankt Petersborg i juli, hvor Rusland også har formandskabet.

G8-mødet er for russerne kronen på præsident Putins prestigeprojekt, inden han træder tilbage i 2008, nemlig at genvinde Ruslands internationale indflydelse.

Mødet i juli er på forhånd blevet formørket af den amerikanske vicepræsident Cheneys voldsomme kritik af Ruslands brug af energivåbnet til at banke nabolande som Ukraine, Georgien og Moldova på plads.

De tre lande har imidlertid sammen med endnu en tidligere sovjetrepublik, Aserbajdsjan, svaret igen ved i tirsdags at holde et topmøde i Ukraines hovedstad Kiev, hvor de i realiteten bebudede en udmelding af sammenslutningen af tidligere sovjetrepublikker og Moskva-vassaler SNG i protest mod Ruslands spil med energimusklerne. Mødet i Kiev kan vise sig at blive enden på SNG og et slag imod Moskvas indflydelse i det post-sovjetiske rum.

Og en række russiske kommentatorer forudser, at G8-mødet i Sankt Petersborg vil føre til en nedtur i forholdet mellem USA og Vesten på den ene side og Rusland på den anden. Putins tidligere chefrådgiver Andrej Illarionov sagde forleden, at Rusland og Vesten er på vej mod en "kølig krig".

Flere iagttagere mener, at Ruslands ledelse nu føler sig så selvsikker, at den er villig til at gå op imod det, som mange russere ser som USA's verdensomspændende dominans.

Samtidig har der været hårde anslag imod endnu et af Putins prestigeprojekter, nemlig lederskabet af Europarådet.

Fra mange sider har der lydt hård kritik af, at Rusland er blevet formand for Europarådet, når landet samtidig gør sig skyldig i en række overtrædelser af menneskerettighederne, foretager overgreb på0 mediernes frihed og undertrykker demokratiet.

Flere menneskerettighedsgrupper har på det seneste kritiseret Rusland voldsomt for overtrædelser af menneskerettighederne - især i Tjetjenien - og erklæret, at Rusland ikke er værdig til at lede Europarådet, hvis hovedvægt ligger på netop menneskerettigheder.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov svarede forleden igen med at sige, at under hans formandskab vil Rusland arbejde for at "modvirke dobbeltstandarder" med hensyn til menneskerettigheder. Hermed hentyder han til, at Europarådet har for travlt med at kritisere netop Rusland på det område.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her