Læsetid: 5 min.

EU vil sende atomaffaldet til Rusland

Ude af øje ude af sind. Europas atomindustri kan sælge sit affald til Rusland med EU's velsignelse. 'Det er et stort illusionsnummer, der skal få os til at tro, ataffaldsproblemet er løst,' siger en ekspert. Andre er bekymret for atomvåbenspredningen
7. juli 2006

For få år siden eksisterede byen slet ikke på det russiske landkort. Majak i de sydlige Uralbjerge var Joseph Stalins hjertebarn. I dag er det verdens største atomanlæg. I bedste sovjetiske stil blev anlægget og den nærliggende landsby holdt hemmelig for omverden, og det samme gjorde en snigende radioaktiv forurening og flere alvorlige ulykker, der så sent som i 1993 efterlod en miljømæssig katastofe af 'tjernobylske dimentioner'. Det er blandt andet her, at EU-landes atomaffald ender og alt tyder på, at der kommer mere.

Rusland satser nemlig stort på import af atomaffald og atombrændsel til genanvendelse. I går stod det klart, at et flertal i EU-parlamentet er med på ideen. De stemte for en betænkning om nye regler for handel med atomaffald og afviste derved et forslag om at forbyde salg af det farlige materiale til lande uden for EU.

"En vare er en vare. Jeg har tillid til, at der er ordentlig kontrol med at det forgår under ordentlige forhold," siger Venstres medlem af parlamentet, Karin Riis Jørgensen, der er imod et forbud.

Margrete Auken, SF- medlem af Europaparlamentet, er lodret uenig.

"Det er jo ikke chokoladesovs, vi snakker om. Det er dødsensfarligt materiale," siger Auken. Hendes tyske kollega fra den Grønne Gruppe er gået i spidsen for forbudet. Hun deler heller ikke Riis' tillid til sikkerheden. "De russiske regler for håndtering af atomaffald er uhyre sparsomme og praksis lever på ingen måder op til europæiske standarder. Rusland er et ustabilt land og demokratiet er på tilbagtog. Og vi er villig til at dumpe vores farlige affald for at slippe for problemerne. Det er skamfuldt," siger Rebecca Harms.

Profitabel skraldespand

Der er dog intet, der tyder på, at Rusland mener, at de europæiske atomindustrier skal skamme sig. I 2001 ændredes loven, så det blev endnu lettere at importere atomaffald og brugt brændsel. Og så sent som i sidste uge bekræftede de russiske myndigheder, at man ville satse på at udvide import-eventyret.

"Brugt brændsel er ikke skrald, men derimod job og indtægter," sagde en russisk atomfysiker til The Christian Monitor. Planen er at genanvende den brugte europæiske atombrændsel ved at behandle det i et såkaldt oparbejdsningsanlæg. Det gamle brændstof får derved ny energi og kan sendes tilbage til Europa. Problemet er, at der i dag kun eksisterer et sådan anlæg, nemlig det i Majak. Det er 25 år gammelt og lider under årtiers misligeholdelse. Men selv i nye anlæg er det en kompliceret og farlig sag.

"Der er så store omkostninger og så stor risiko ved at genanvende brændslet, at vi ikke ønsker at gøre det i Europa. Ikke engang USA, der har verdens største atomenergiprogram, vil give sig i kast med at genanvende brændslen," siger Bent Sørensen, professor i fysik på RUC.

Rebecca Harm tror heller ikke et sekund på, at det bliver virkelighed.

"Ifølge den nuværende aftalen skal det affald som Europa eksportere returneres som nyt brændsel, men reelt er det kun 16 procent, som vi ser igen. Hvor resten ender kan vil kun gisne om, men et hul i tundaren eller Uralbjergene er et godt bud," siger Rebecca Harms.

Ingen kontrol

Shaun Burnie, ekspert i europæiske atomaffald hos miljøbevægelsen Greenpeace, har flere gange besøgt de russiske affaldslagre, og er ikke i tvivl om, at yderligere affald vil øge risikoen for en miljøkatastrofe.

"Det er svært at finde steder, hvor atomaffald opbevares under så dårlige forhold. Der er meget i omløb og meget lidt gjort for at stoppe den stille miljøkatastofe omking lagrene," fortæller Burnie, der kalder det "tragisk", at EU tilsyneladende anser Rusland for at være en acceptabel samhandelspartner.

"Vi har ingen indsigt i, hvad der sker med affaldet og der er nul demokratisk kontrol med det russiske atomprogram. At sende mere radioaktivt materiale ind i Rusland er en trussel mod både miljøet og sikkerheden," konkluderer Shaun Burnie.

Den anerkendte amerikanske ekspert i atomvåbenspredning Poul Leventhal er også bekymret for, at en stigende mængde brugt brændsel til Rusland vil øge risikoen for atomvåbenspredning.

"Der er absolut ingen adskillelse imellem det civile og militære atomprogram i Rusland. Når for eksempel svenskerne sender kasseret brændsel til Rusland, er der ingen som helst garanti for, at det berigede uran ikke ender i russiske bomber, eller at det plutonium, som bliver biproduktet af oparbejdningen, ikke i værste fald ender på andre hænder. Jo mere plutonium vi producerer, jo større er risikoen for spredning," siger Leventhal og konkluderer: "Hvis Europa ikke selv kan opbevare sit affald, bør de i stedet skue mod USA."

Voksende behov

Der har tidligere været bred modstand imod at ekspotere atomaffald til Rusland. I 1996 stoppede Finland deres radioaktive sendinger til Majak på grund af de lave miljømæssige standarder. I 2002 afslog USA og Tyskland et russisk tilbud om at hjælpe dem af med deres affald, fordi man ikke fik gode nok garantier for, at materialet ikke ville blive brugt til militære formål. Alligevel har skibene ligget i pendulfart mellem EU's atomkraftværker og Rusland.

Ifølge tal fra Greenpeace har over 100.000 ton radioaktivt materiale fundet sin vej østover inden for de sidste 10 år. Alle de auropæiske atomkraftværker har sendt affald eller brugt brændsel til Rusland, men de største eksportøre har været Storbritanien og Frankrig. Shaun Burni vurderer, at eksporten vil vokse eksplosivt indenfor de næste 10-20 år

"Tyskland, Frankrig og ikke mindst Storbritannien har alvorlige problemer med at slippe af med det radioaktive affald. Det problem vil kun vokse, hvis man, som planlagt, bygger flere værker," siger Shaun Burni. I den seneste tid har atomkraftspørgsmålet stået højt på den poltiske dagsorden i England og Tony Blairs regering annoncerede for nylig, at man vil bygge nye reaktorer. Ifølge Shaun Burnie er problemet bare, at store dele af befolknigen er imod planerne. Her er Rusland en ven i nøden.

"Eksporten til Rusland er et stort illusionsnummer, der skal få os til at tro, at affaldsproblemet er løst. Virkeligheden er, at man bare flytter det: Ude af øje ude af sind," siger han.

I Rusland er det måske nok ude af øje i det hemmelige anlæg i bjergene eller i lagre på Kolahalvøen men det er bestemt ikke ude af sind. Ifølge en undersøgelse fortaget af det russiske Gallup er næsten 92 procent af den russiske befolk imod at landet importerer brugt atombrændstof-og affald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu