Læsetid: 3 min.

EU vil have smarte våben til en grum fremtid

Køreplanen for EU's fremtidige våbenstrategi bygger på en formodning om, at globaliseringen skaber øget ulighed, samt at EU skal have en rolle som global sikkerhedsmagt. Fremover skal vi have færre soldater og mere intelligente våben, påpeger en ny EU-rapport
10. oktober 2006

BRUXELLES - Det er en vanskelig fremtid, EU's forsvarsagentur spår Europa og verden. Om 20 år - som er perspektivet for den netop godkendte fremtidsrapport - vil globaliseringen have gjort uligheden større, både i landene, og mellem lande og verdensdele.

Kineserne vil være rigere, inderne ligeså. Europas styrke på især det tekniske område vil løbende blive ringere, ligesom også den internationale retsorden vil være truet.

Kort sagt: Vi kan se frem til et fattigere Europa i en mere ustabil verden.

Rapporten med de mørke udsigter er køreplanen for EU's fremtidige våbenstrategi.

Rapporten blev vedtaget sidste uge af alle EU's forsvarsministre minus den danske, der ikke er med på grund af det danske forbehold.

For få soldater

Europa vil lige akkurat opretholde sit befolkningstal, men lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed vil kunne svække kontinentet, mens befolkningerne i andre dele af verden ventes at vokse.

Afrika vil have en høj fødselsrate og høje dødstal på grund af AIDS, og befolkningen vil samle sig i 11 megabyer, fordi ørkenen vokser.

"Konsekvenserne for desperation, humanitære katastrofer og migrationspres ligger lige for."

Sådan hedder det i rapportens punkt 9.

Befolkningen i Mellemøsten vil vokse med 50 procent - med arbejdsløshed og usikkerhed til følge.

"Prognosen står på spændinger og stor vandring i regionerne omkring Europa i en tid, hvor Europa er ved at blive mere og mere afhængig af resten af verdenen, særligt når det gælder energi," hedder det i rapporten:

Derfor er der stor fare for, at "europæiske sikkerhedsinteresser bliver direkte eller indirekte udfordret ikke blot af spændinger i det nære naboskab, men også længere væk."

"Et fascinerende dokument," kalder EU's udenrigschef, tidligere NATO-generalsekretær Javier Solana rapporten.

Rapporten er blevet til efter 11 måneders studier i forsvarsagenturet, i samarbejde med EU's eget Institut for Sikkerhedsstudier og med støtte fra landenes ministerier og forsvarsindustrien.

Rapporten giver planlæggerne mulighed for at "arbejde sig gennem fremtidens tåge" med sin "stimulerende analyse af de store udviklinger, der vil skabe fremtiden," siger Solana.

Om 20 år vil EU "have anerkendt nødvendigheden af at være en global sikkerhedsaktør."

Opgaverne vil til den tid handle om at bringe stabilitet til konfliktområder, og ikke længere om at vinde over konventionelle fjender. Men det er kun en af grundene til, at styrkerne skal være uddannet og udstyret ganske anderledes end i da.

Isenkram

En vigtig faktor er nemlig også, at der vil være rift om Europas unge, så det bliver vanskeligere at få dem ind i militæret.

Og dyrere. Allerede nu går over halvdelen af militærudgifterne til personaleudgifter, hedder det i rapporten. Løsningen, som rapporten byder på, er at satse på færre soldater og smartere våben.

"Med henved to millioner mænd og kvinder i uniform i Europa, er der der plads til at gøre det," hedder det i rapporten.

Forsvarsminister Søren Gade siger overfor Jyllands-Posten, at udlicitering er en mulighed - en ide, der også bliver luftet i rapporten.

"Forsvaret kan ikke løse alle opgaver," siger Gade til Jyllands-Posten og nævner Irak som eksempel, hvor driften af de danske militærlejre allerede er udliciteret til private selskaber.

Desuden foreslår han at indbygge civile kompetencer i forsvaret på alle niveauer, for at tiltrække unge.

Målet om smartere våben handler om at sikre omstillingen fra konventionelt forsvar til globale sikkerhedsopgaver - rapporten spår da også, at militær- og sikkerhedsopgaver vil begynde at smelte sammen. Under mottoet "fra krigsskibe til robotter," foreslår rapporten at skære ned i det tunge militære isenkram. "Har europæerne virkelig brug for 10.000 kampvogne og 3000 kampfly," spørger EDA-rapporten.

EU's udenrigschef, tidligere generalsekretær i NATO, Javier Solana, understregede, hvor vigtigt det er, at EU allerede nu træffer de rigtige beslutnigner, både for EU's forsvar og EU som base for forsvarsteknologi om 20 år.

"Især hvis man tænker på, hvor lang tid det tager, at udvikle forsvarskapacitet," siger han.

Køreplanen, som de 24 ministre blev enige om sidste uge, er ikke nogen konkret beslutning. Men den danner nu grundlag for agenturets arbejde for at udarbejde mere konkrete planer for EU's forsvarsstrategi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu