Læsetid: 4 min.

EU-stemmer spildes på enkeltsager

Størstedelen af EU-Parlamentets tid går med at nå til enighed om beslutninger, der i sidste ende ikke får nogen politisk betydning. Det viser en undersøgelse, Information har fået foretaget. Forsker advarer mod, at for meget varm luft vil tage luften ud af parlamentet.
22. januar 2007

STRASBOURG - Størstedelen af de beslutninger, EU-parlamentarikerne har truffet i den første halvdel af deres valgperiode, handler ikke om emner, hvor Parlamentet reelt har magt.

Det viser en opgørelse, Information har lavet i samarbejde med analysefirmaet Kaas&Mulvad.

Kun 16,6 procent af de dokumenter, der ligger bag de vedtagne beslutninger, vedrører områder, hvor parlamentarikerne har medindflydelse eller måske endda det sidste ord.

Undersøgelsen dokumenterer mange parlamentarikeres oplevelser med det daglige arbejde:

"Der bliver brugt mere tid på de ting, vi ikke har indflydelse på, end på dem, vi har indflydelse på," siger parlamentsmedlem for Venstre, Anne E. Jensen, der modtager undersøgelsens resultat med et suk.

"Det er et stort problem i min politiske gruppe (De Liberale, red.), at de er mere interesseret i menneskerettigheder end i de sager, hvor vi har kompetence til at beslutte noget," siger hun.

Også Dan Jørgensen, der er parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, mener, der bliver brugt for meget tid på at diskutere sager, hvor medlemmerne ikke har nogen indflydelse: "Det lyder som en god dokumentation på det, jeg mener om vores måde at arbejde på," siger han om Informations opgørelse.

"Vi bruger alt for megen tid på områder, som vi ikke har indflydelse på."

Udenrigspolitik og menneskerettigheder - hvor Parlamentet ikke har kompetence - fyldte mest på dagsordenen i Parlamentets første periode, siger Dan Jørgensen.

Og det selv om Parlamentet i samme periode brugte masser af tid på to tunge og tidskrævende lovpakker om kemikalier og tjenesteydelser, hvor parlamentarikerne rent faktisk har indflydelse på det endelige resultat.

Tåbeligt tidsspilde

"Det er jo tåbeligt. Hvis vi vil fungere som et almindeligt parlament, skal vi fokusere og bruge vores indflydelse som et almindeligt parlament," siger Dan Jørgensen.

Det er SF's Margrethe Auken, der sidder i Parlamentets grønne gruppe, ikke enig i. "Det er klart, at der ligger et hav af resolutioner. Men faktisk er jeg imponeret over, at decideret lovgivning fylder 16 procent, fordi det er et tungt og tidskrævende arbejde," siger hun. Mens de to andre danske politikere satser på tunge sager, hvor der er mulighed for at øve reel indflydelse, bruger Margrete Auken Parlamentet som politisk platform for en række mærkesager, som f.eks. manglen på menneskerettigheder for kasteløse i Indien.

"Parlamentet er en platform. Kampagnen flytter bevidstheden, og det er sådan, politiske beslutninger bliver til. Parlamentet er vældig egnet til at lave netop det,"siger Margrethe Auken.

Stigende betydning

At kaste sig over emner, der egner sig til medierne, er en fornuftig strategi for Parlamentet, mener Mark Ørsten, medieforsker fra RUC og specialiseret i EU-dækning.

Kendsgerningen er nemlig, at Parlamentet har svært ved at sælge sine historier til medierne. Ikke nok med at EU har et problem med mediedækningen, Parlamentet er også den af de tre institutioner, der tiltrækker mindst mediedækning, siger Ørsten.

"Min analyse er, at Parlamentet har stigende betydning, men lav mediedækning," siger han. Det bekræfter flere danske parlamentarikere samt EU-forskeren Marlene Wind, der er lektor ved Københavns Universitet.

"Parlamentet har fået mere og mere magt. Den store udfordring ligger i at kommunikere det til borgerne," mener Marlene Wind.

"Respekten om Parlamentet er stadig omvendt proportional med den indflydelse, det har," mener hun. Parlamentarikerne synes, det er "op ad bakke" og "sejt". "Decideret EU-lovgivning er meget svært at få kommunikeret ud," siger Margrete Auken.

"De har brug for at være mere populistiske," siger Mark Ørsten. "Så inviterer man folk med en sag, der virkelig brænder igennem, selv om det handler om et område, hvor man ikke har indflydelse."

Men det er en hårfin balance sådan at forsøge at opbygge Parlamentets image. Det kan give bagslag med for mange enkeltsager.

"Hvis folk får en opfattelsen af, at parlamentarikerne bare producerer varm luft, er det ikke godt," siger Ørsten.

Det er netop, hvad Parlamentet er berygtet for blandt journalister. Sidste forår afslørede International Herald Tribune, at Parlamentet siden 1980'erne har betalt journalister flere dages diæter samt tog- eller flybilletter for at dække samlingerne i Strasbourg.

Parlamentets møder var så "fordummende kedelige," sagde en anonym journalist dengang, at han ikke ville dække dem, hvis ikke han fik pengene. Samme holdning havde en af Parlamentets talsmænd, der mente, at journalisterne ellers ville sætte "andre prioriteter."

Vis uenigheden

Det image kan overkommes. Det kan sagtens lade gøre at erobre en plads i medierne ved at køre en mærkesag, mener medieforskeren Sten Ørsten.

"Man kan tage ejerskab af en sag rent verbalt og håbe, at det flytter noget i beslutningsprocessen, selv om man ikke har magt på området," siger han.

Europæisk medieforskning viser, at store enkeltsager og skandaler brænder igennem, så EU får meget dækning, også over grænser. Men Bruxelles er præget af diplomati og forsøg på at skabe konsensus.

"Konsensus er meget politisk effektivt, men sælger ikke i medierne," konstaterer Ørsten.

Samme oplevelse har Anne E. Jensen fra Venstre.

"Medierne går efter konflikt. Og der er meget konsensuspolitik - især i EU-Parlamentet. Vi skal jo skaffe meget store flertal," siger hun. Samme oplevelse har hun dog også fra dansk politik, hvor sager ikke får megen omtale, hvis der er bred enighed bag dem.

Ørsten mener, at Parlamentet ville have godt af at vise konflikterne også.

"Den politiske proces ville have bedre af det. Det er ikke godt, at den ikke er i medierne," mener han. Det er bare om at komme i gang, for Parlamentet har gode muligheder for indflydelse, vurderer Ørsten: "EU-Parlamentet kan blive meget bedre til at presse de andre institutioner."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu