Læsetid: 3 min.

EU har stort økologisk underskud

Europæerne bruger dobbelt så mange ressourcer, som vi har på bekostning af mennesker i andre lande, siger Verdensnaturfonden
15. juni 2005

EU's 25 lande dræner lande med lavere indkomst for ressourcer. Fra miner og borehuller, skove og marker, stalde, plantager og fiskebanker over hele Jorden henter europæerne ressourcer til deres stigende forbrug.

Danmark er nummer fire på den europæiske overforbrugsliste - og nummer ni på verdensplan. Vi importerer soya til grisene, kul til kraftværkerne, metaller, fødevarer og drikkevarer, uld, bomuld og andre fibre, træ og tømmer i store mængder. En gennnemsnitlig dansker lægger beslag på tre gange flere ressourcer end Jorden stiller til rådighed pr. menneske.

På verdensplan bliver der brugt 20 procent mere end alle Jordens livsprocesser tilsammen kan frembringe. Derfor gør de rige landes overforbrug livet svært for mennesker med lav eller middel indkomst i andre lande.

Den rette balance

"Teknologiske fremskridt kan hjælpe os, men væksten i den globale økonomi går så stærkt, at teknologien ikke kan følge med," skriver Tony Long fra Verdensnaturfonden i sit forord til rapporten om Europas økologiske fodaftryk.

"Vi må fremme en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug, finde den rette balance mellem økonomisk vækst og velstand - og beskyttelsen af miljøet både hjemme og globalt," skriver EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso i indledningen.

"For at få folk til at tage udfordringen op og gøre den til deres egen, må de have klar information. Derfor hilser jeg et initiativ som dette fra Verdensnaturfonden velkommen."

"Rapporten knuser myten om Danmark som foregangsland på miljøområdet. Det er pinligt og uacceptabelt, at Danmark med sit høje økologiske fodaftryk er med til at sætte klodens natur og naturressourcer under pres," siger Jakob Andersen fra Verdensnaturfonden i Danmark.

Fodaftryk

For sammenligningens skyld omregnes forbruget af ressourcer i rapporten til økologisk produktivt areal: Hvor meget frugtbar jord skal der til for at frembringe en vis mængde fødevarer, fibre, tømmer, erstatte arealer der bebygges og dækkes med asfalt, frembringe en vis mængde energi og opsuge en vis mængde affald.

Forbruget af kul, gas og olie, som ganske vist er biologiske ressourcer, men ikke kan genskabes i overskuelig fremtid, bliver omregnet til det areal med voksende planter, der skulle til for at opsuge den ekstra menneskeskabte kultveilte, som verdenshavene ikke klarer.

Den metode er omstridt. Men hvis man ser bort fra overforbruget af kul, olie og gas, er der alligevel ubalance. EU bruger stadig mere end sin del af det globale økologiske råderum.

Verdenshandel

Ressourcerne suges til Europa, USA, Japan og andre velstillede lande i kraft af den voksende verdenshandel. Men løsningen ligger ikke i at bremse globaliseringen og skære ned på forbruget i hvert enkelt land for sig, skriver rapportens forfattere.

Men Europa og de andre velstillede lande må indse, at selv om globaliseringen kan hjælpe udviklingslande til velstand, fører den også til et dræn i deres naturressourcer og underminering af deres økosystemer.

Den økologiske kage er begrænset. Og Europa spiser for meget af den. Det kan imødegås ved at beskytte naturens ressourcer, eliminere spild, bekæmpe overforbrug og anvende (og genanvende) alle ressourcer mere effektivt.

Væksten i forbruget af ressourcer skal reserveres for de mange lande, der stadig bruger mindre end det globale gennemsnit pr. person (heriblandt er stadig Kina og Indien, viser rapporten).

Europas egen interesse

Europa bør bruge sine intellektuelle, finansielle, sociale og kulturelle fordele til at udvikle de nødvendige alternativer, både når det gælder fødevarer og beklædning, byer og byggeri, sundhed, naturforvaltning, transport og infrastruktur, siger Tony Long.

Det globale overforbrug af ressourcer mærkes mindre i Europa end blandt mange af de 5,2 milliarder mennesker, der lever i lav- og mellemindkomst-lande. Men europæerne bør vise vejen, ikke kun af filantropiske grunde, men fordi problemet drejer sig om den globale sikkerhed - og om Europas konkurrenceevne og troværdighed i det internationale samarbejde, siger han.

Jo længere man venter, jo dyrere bliver det - og jo større er risikoen for, at 'den økologiske gæld' vokser ud over det punkt, hvor skaderne forholdsvis let kan repareres, påpeger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her