Læsetid: 3 min.

EU truer Danmark med CO2-retssag

EU-kommissionen truer nu med sagsanlæg imod lande, der ikke har indleveret planer for fremtidens CO2 udslip, herunder Danmark
1. august 2006

Nu gider EU-Kommissionen ikke at vente længere. EU-landene skulle inden 30. juni have indleveret deres planer for, hvor mange CO2 kvoter de har tænkt sig at give til virksomhederne i de kommende år, men kun syv lande har lavet deres hjemmearbejde. Kommissionen truer med sagsanlæg, og Danmark kan blive et af de lande, der inden for de næste par uger vil modtage en meget løftet pegefinger.

"Vi bliver nødt til at sikre os, at medlemslandene er på en kurs, hvor de kan opfylde deres CO2-forpligtelser," sagde EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, i sidste uge.

Det europæiske CO2 kvotesystem er tænkt som en hjælp til at opfylde den fælles EU's forpligtelse overfor Kyoto-aftalen. Ideen er, at virksomhederne skal betale ved køb af kvoter, hvis de vil udlede drivhusgasser. Men for at gøre overgangen blidere har man givet de nationale regeringer lov til at uddele en bunke gratiskvoter. Det er omfanget af disse statstilskud i perioden 2008-2012, der efter planen skulle have ligget på EU-kommissionens bord for en måned siden.

Striden om basisåret

Den danske regering har indtil videre afvist at indlevere planen på grund af en strid om det såkaldte basisår. De europæiske lande skal nedskære udslippet af drivhusgas med udgangspunkt i den udledning, de havde i 1990. Men det var et år med en ekstra våd sommer i Norden. Store mængder regn betød, at Danmark importerede mere strøm fra norske vandkraftværker og derfor udledte mindre CO2 fra danske kraftværker. De 21 procent, som vi har lovet at reducere vore drivhusgasser med, bliver altså udregnet i forhold til et, ifølge regeringen, unaturligt lavt niveau. Hvis udgangspunktet havde været fx. året efter, ville Danmark kunne udlede fem ton CO2 mere.

Danmark gjorde i 2002 opmærksom på misforholdet og kommissionen lovede at se på problemet. De konservatives miljøordfører, Kristan Wedell-Neergaard, mener derfor, at det er urimeligt, hvis EU lægger sag an imod Danmark.

"Vi bærer en urimelig stor del af byrden, og det er klart, at vi ikke kan give noget endeligt svar på fordelingen af kvoter, når vi ikke ved, hvad vi skal forholde os til," siger Wedell-Neergaard.

Steen Gade fra SF mener, at regeringen "skamridder" striden om basisåret.

"Vi skal følge spillets regler, og det er noget pjat, når regeringen siger, at den ikke kan udarbejde en plan. Hvis det viser sig, at EU giver os medhold i anken mod basisåret, er der en ny situation, men indtil da må vi forholde os til de rammer, der eksisterer," siger Gade.

Martin Lidegaard, miljøpolitisk ordfører for De Radikale, har forståelse for den danske regerings problem med basisåret. Men han mener også, at det er en meget kærkommen undskyldning for regringen.

"Regeringspartierne er rygende uenige om, hvem der skal bære byrden for vores CO2 forpligtelser. Basisår-diskussionen er også en måde at vinde tid," siger Lidegaard og konkluderer:

"De må holde op med det dobbeltspil, hvor de udadtil agerer som ansvarlige forkæmpere for miljøet, mens de herhjemme ikke er indstillet på at gøre noget, når det kommer til reelle indgreb."

'Vi rydder bare op'

Kristan Wedell-Neergaard er ikke overrasket over, at oppositionen "larmer op" over den manglende allokeringsplan, men han mener, at de bør gribe i egen barm. "Det urimelige basisår blev fastlagt, da Svend Auken var miljøminister. Vi er bare ved at rydde op. Hvis udregningsgrundlaget havde været i orden, ville vi jo ikke sidde her nu," siger Wedell-Neergaard.

Det var igår ikke muligt at få en kommentar fra miljøministeren, men ministeriet oplyser, at man ikke har modtaget nogen besked fra EU-Kommissionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu