Læsetid: 4 min.

EU udhuler danske skatteregler

Skatteminister Kristian Jensen (V) anerkender, at dansk lovgivning må laves om, fordi en ny EU-dom gør danske beskatninger af multinationale selskaber ulovlige - eksperter advarer om, at de multinationale fremover vil slippe billigere
3. oktober 2006

Skatteminister Kristian Jensen (V) har sat sine embedsmænd på regnearbejde for at minimere skaderne på det danske skattesystem.

Det sker efter en ny dom fra EF-domstolen, der gennemhuller en række danske værn mod, at virksomheder med danske moderselskaber undgår at betale dansk skat ved at overføre indtægter til datterselskaber i andre EU-lande, der har en lavere selskabsskat end den danske.

Det fremgår af et nyt svar fra Kristian Jensen til Enhedslistens Frank Aaen, hvor skatteministeren indrømmer, at en række af de danske regler til beskatning af selskaber med udenlandske datterselskaber - den såkaldte CFC-lovgivning - må ændres efter en EU-dom, der blev afgivet d. 12. september mod den britiske stat.

"Dommen skaber betydelige skattepolitiske problemer for Danmark såvel som for mange af de øvrige EU-lande," siger skatteministeren.

Frank Aaen er endnu mere klar i mælet: "Dommen er en katastrofe, der vil koste den danske statskasse en bondegård."

De økonomiske og juridiske eksperter er enige om, at der ikke er nogen vej uden om danske lovændringer til fordel for de multinationale selskaber, efter EU har kendt det ulovligt, at den britiske stat har opkrævet britisk skat for udenlandske datterselskaber af den britiske sodavandsproducent Cadbury Schweppes.

Mod bankspekulation

Danmark indførte i 90'erne en lovgivning, der sikrer mod, at de multinationale selskaber med dansk hovedsæde kan overflytte overskud til lande med lavere beskatning ved hjælp af finansielle datterselskaber i de pågældende lande.

Det skete, efter at en række af de danske banker var begyndt at overføre deres bankforretninger til lavtbeskattede lande, og reglerne har ifølge skatteminister Kristian Jensen været "centrale i forhold til at beskytte grundlaget for selskabsskatten" mod at danske koncerner fjerner deres indtægter fra dansk beskatning ved at flytte dem til udenlandske datterselskaber.

Men det er ikke længere lovligt, siger EU-dommen, medmindre datterselskaberne er decideret kunstige konstruktioner.

EU-dommen åbner for en række perspektiver med konsekvenser for Danmarks skatteindtægter, siger professor i jura ved Copenhagen Business School Niels Winther-Sørensen:

"Et perspektiv er, at virksomheder med overskydende likviditet kan sørge for at have et udenlandsk datterselskab i et lavt beskattet land, som de altid sender deres overskud ud i. Det andet er, at selskaberne vil lægge deres finansieringsafdelinger i de lande, hvor det bedst kan betale sig. Altså at man for eksempel først rejser kapitalen til virksomheden i Irland, hvor selskabsskatten kun er 12,5 procent, og derefter udlåner den til det danske selskab, som får glæde af det høje danske rentefradrag. Den slags er noget, som den danske stat virkelig vil kunne mærke på skatteprovenuet. Derfor må embedsmændene nu i gang med at se, hvordan vi kan redde så meget som der kan reddes efter dommen."

Niels Winther-Sørensen vurderer, at det vil være muligt at lave regler, der formindsker skaden - i hvert fald indtil nogen næste gang rejser en sag.

Men ét perspektiv er helt sikkert: "Denne sag øger presset på selskabsskatten. Og måske vil en løsning være, at vi må nedsætte den igen."

Naturlig følge af EU

Lektor i jura ved CBS Jakob Bundgaard påpeger, at EU-dommen er en naturlig følge af Danmarks deltagelse i EU's indre marked:

"EF-domstolen siger reelt, at er man medlem af EU, er man det med hud og hår. Så hvis danske virksomheder vil etablere datterselskaber i Irland, Letland eller Cypern, fordi de er lavere beskattet, kan Danmark ikke forhindre det udelukkende med henvisning til den lavere skattesats. Derfor bliver Danmark ligesom Storbritannien nødt til at ændre lovgivningen."

Nye metoder

Professor i nationaløkonomi Pascalis Raimondos-Møller mener, at den danske knibe er udtryk for et grundlæggende problem, som handler om, at landene kommer til at presse selskabsbeskatningen i bund i konkurrencen om at tiltrække de multinationale selskabers investeringer:

"I Danmark har vi forlængst set, at multinationale selskaber som McDonald's, Nestlé osv. har været i stand til at flytte deres profitter ud af landet - også uden at overtræde CFC-lovgivningen. Senest har vi set Novo Nordisk åbne datterselskab i Schweiz for at minimere deres skattebetalinger. Men det er da klart, at selskaberne skal betale skat, og at det ikke kun skal være lønmodtagerne, der finansierer vores samfund. Derfor må man finde nye måder at beskatte på, som lukker hullerne."

Dette arbejde skal ifølge Raimondos-Møller ske i EU-regi:

"EU er i gang med at diskutere en ny metode til beskatning af de multinationale selskaber, hvor man fordeler beskatningen efter deres aktiviteter i de enkelte lande i stedet for at basere den på, hvor mange indtægter, de rapporterer. Aktiviteter er nemlig meget sværere at skjule. Disse nye regler vil lavtbeskattede lande som Irland og Cypern naturligvis kæmpe imod, men her må Danmark gøre en indsats," siger han.

Skatteminister Kristian Jensen ville ikke uddybe sit svar over for Information.

Men Frank Aaen har bedt ham regne på, hvor meget lovændringen vil koste de danske skatteydere:

"Englænderne regner med at miste milliarder, og det frygter jeg også kan ske i Danmark. Derfor må man reagere hurtigt, inden pengene begynder at fosse ud. Om ikke andet gennem civil ulydighed over for EU, som jeg ikke mener skal styre den danske skattepolitik, som er grundlaget for vores velfærdssamfund," siger Aaen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu