Det fundamentale problem med EU-Kommissionens energi- og klimaudspil er ikke, at dets 20 procent CO2-reduktionsmålsætning for 2020 skulle have været mindst 30 procent. Det fundamentale problem er fraværet af fagligt kompetente og sammenhængende tekniske og økonomiske analyser af mulighederne for at ombygge vores energisystemer - så vores samfund kan fungere med et meget lavere CO2-udslip. EU-udspillet er en frit svævende udredning, lavet af embedsmænd og kommissærer uden indsigt i de fysiske og tekniske forhold, de beskæftiger sig med. De kan opstille energiregnskaber i kalorier - eller nu om dage i joule-enheden - ligesom de kan opstille pengeregnskaber i kroner og ører. I simple bogholderier lægges energi i form af elektrisk kraft - der kan drive tog over bjerge - sammen med energi i form af varmt vand fra solfangere, der kun kan bruges til brusebad og opvask. Dertil lægges kemisk energi i form af olie, gas, kul, halm, affald etc., så der fremkommer en aldeles irrelevant æbler-og-pærer-sum, som man kalder det samlede energiforbrug. Derefter regner man ud, hvor mange procent af denne sum, der kommer fra vedvarende energikilder og diskuterer målsætninger for det fremtidige procenttal - som ikke er et relevant mål for noget som helst. Det drejer sig ikke om procenter af det ene og det andet. Klimaet reagerer ikke på procenttal, men på millioner ton CO2. Og den vakkelvorne energiforsyningssikkerhed skyldes det uhæmmede forbrug af olie og naturgas, der måles i tons og kubikmeter.
Derfor skal de energipolitiske målsætninger udtrykkes i formindskelse af CO2-udslippet og olieforbruget med så og så mange millioner ton og af naturgasforbruget med så og så mange millioner kubikmeter om året i løbet af de kommende årtier. Hvordan disse formindskelser i praksis opnås på den mest hensigtsmæssige måde, teknisk og økonomisk, er ikke et spørgsmål om vedvarende energi-procenter. Det er et spørgsmål om, hvordan vi skal ombygge vores fossile energisystem. Hvad hjælper det, at 20 procent af el-forbruget i 2020 dækkes af vindmøller og anden vedvarende energi, hvis el-forbruget til den tid et steget med 20 procent? Hvad hjælper det at blande 10 procent biobrændsel i benzinen, hvis brændstofforbruget til transport vokser med 10 procent eller mere, fordi der kommer flere fire-hjulstrækkere og andre unødigt brændstofslugende biler og lastbiler på vejene og flere og flere fly i luften? Ikke meget og slet ikke, når det olie- og naturgasforbrug, der medgår til at fremstille biobrændslerne, tages i regning.
De store sammehænge
Olieforbruget kan formindskes ved at udskifte de mange tilbageværende individuelle oliefyr med fjernvarme, varmepumper eller træ- og halmpillefyr; ved at udskifte bilerne med nye, der kan køre mange flere kilometer på en liter, og med el-biler; ved at bygge nye el-drevne, hurtige og komfortable offentlige transportmidler; og ved at få godstransporten tilbage på jernbaner og skibe. Hvis tilmed landbruget kan lave biobrændsel nok til at fodre dets egne traktorer og maskiner, ligesom det førhen fodrede dets egne heste, er det godt - forudsat, at importen af kraftfoder dyrket på jorder, hvor der før var regnskov, ikke yderligere forøges. For så bliver landbrugets økonomi uafhængig af stigende oliepriser, og så kommer mennesker ikke til at konkurrere med biler om jordens gaver. I det omfang et bæredygtigt europæisk landbrug og skovbrug derudover kan levere biomassebrændsel, skal det bruges til erstatning af kul og naturgas i kraftvarmeværker. Den sparede naturgas kan bruges i biler og busser. Det er meget billigere end at lave fast biomassse om til flydende biobrændsler til transport. Alt i livet på denne klode hænger sammen. Det er uansvarligt at opreklamere biobrændsler til transport uden hensyn til belastningen af de globale biologiske og energiforbrugende produktionskredsløb, en storstilet biobrændselsproduktion kommer til at indgå i. Og i et levedygtigt energisystem med et meget mindre CO2-udslip kommer alt til at hænge sammen. Den hele tiden skiftende el-produktion i vindmøller og solceller skal spille sammen med el- og varmeproduktionen i kraftvarmeværker udstyret med varmelagre og varmepumper, så de løbende kan regulere forholdet mellem deres el- og varmeproduktion. Og overførsel af elektrisk kraft til transportmidler bliver en integreret del af systemets funktion. Den opdeling i en el-sektor, en varmesektor og en transportsektor, som energibogholderne foretager, bliver fuldstændigt ophævet. Som beskrevet i Greenpeace-notatet Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum skal energisystemet betragtes i dets helhed, ikke stykkevist og delt.
Nu venter vi på at se, hvordan Foghs energistrategi kommer til at hænge sammen.
Klaus Illum er civilingeniør
