Læsetid: 3 min.

Euratomanipulation

27. januar 2003

»Atomkraft anses ikke for at være en bæredygtig energikilde.«
Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling, juni 2002

»Færdiggørelsen af Kursk 5 bør end ikke diskuteres. Det er kriminelt.«
Vladimir Kuznetsov, tidl. medarbejder ved den russiske atomsikkerhedstjeneste
Gosatomnadzor, Time Magazine, 18. Sept. 2000

EN MANIPULATION af den europæiske offentlighed er i gang. Så diskret som muligt arbejder Europa-Kommissionen på at få EU-landene til at godkende en 15 milliarder kroners saltvandsindsprøjtning til russisk og østeuropæisk atomkraft. Måske med det reelle mål at frigøre østlige naturgas-ressourcer til eksport til det energihungrende EU, som ikke selv vil udbygge atomkraften, en teknologi af i går.
Det handler om de såkaldte Euratom-lån. Siden 1994 har Kommissionen kunnet yde lån inden for en ramme af fire milliarder euro til »forbedring af sikkerheden og effektiviteten ved A-værker« i østlande uden for EU. Lånepuljen blev etableret i erkendelse af den rystende sikkerhedsstandard på de østlige A-værker. Med Tjernobyl-katastrofen i 1986 og med placeringen af adskillige øst-reaktorer tæt på EU’s grænser stod det klart, at indgreb over for de tikkende bomber var i såvel østlandenes som EU’s egen interesse.
Kommissionen har aldrig fået lov at yde lån til almen udbygning af atomkraften i øst. Det siger sig selv, at EU ikke kan promovere f.eks. russisk atomkraft-ekspansion, når flere EU-lande har klare nationale beslutninger om at afvikle eller helt afvise atomkraften. Lånene er derfor alene beregnet til nedlæggelse af øst-reaktorer, som ikke kan sikres tilstrækkeligt, eller til opgradering af reaktorer i drift eller under opførelse, så de – med Kommissionens ord –»kommer på niveau med vestlige sikkerhedskrav.« Og netop fordi det ikke er EU’s opgave at udvide atomkraften, har lån til idriftsættelse af nye reaktorer med opgraderet sikkerhed været betinget af samtidig lukning af gamle, mindre sikre enheder.
Nu vil Kommissionen have flere penge i lånepuljen. To milliarder euro – eller ca. 15 milliarder kroner. Til det formål har man lavet et uofficielt ’non-paper’ til medlemslandene med en liste på 24 østlige reaktor-projekter, som man mener er eller måske kan blive låneværdige. Papiret, som ikke var tiltænkt offentligheden, men blev afsløret i Information fredag, skal lægge pres på medlemslandenes finansministre for at få dem til i nær fremtid at åbne pengekassen.

KOMMISSIONENS aktion rummer manipulation i flere former.
*For det første er pengene i den eksisterende låneramme ikke brugt, sådan som Kommissionen hævder. 600 millioner euro angives som båndlagt til to ukrainske reaktorer på trods af, at den ukrainske regering i 2001 suspenderede projektet, og ingen ved, om det bliver genoplivet.
*For det andet vil Kommissionen omgå princippet om, at finansiering kun ydes til opgradering af nye reaktorer, hvis gamle reaktorer samtidig lukkes. Man er netop nu ved at forhandle lån til den rumænske Cernavoda 2-reaktor, uden at der er stillet krav om lukning af en anden reaktor i stedet. Iøvrigt bygges Cernavoda-2 af vestlige firmaer efter vestlige sikkerhedskriterier, så et EU-lån vil ikke blive brugt til opgradering af sikkerheden, men simpelthen til at få værket i gang.
*For det tredje rummer EU’s liste over potentielle låntagere mindst et reaktor-projekt, som aldrig kan nå vestlig sikkerhedsstandard og derfor er i strid med lånekriterierne. Det er den russiske Kursk 5-reaktor, der er af samme type som Tjernobyl-værket, og som russerne begyndte at opføre for 17 år siden, men på grund af pengemangel aldrig har færdiggjort. Trods visse ændringer mangler Kursk 5 ligesom Tjernobyl den beskyttelsesskal, reaktor-indeslutningen, som er sidste, afgørende barriere ved en alvorlig ulykke. Derfor ville Kursk 5 aldrig kunne godkendes i Vesten, og derfor er det i strid med kriterierne at tage den i betragtning.
Det samlede billede peger mod et ønske fra Kommissionen om simpelthen at sætte skub i udbygningen af atomkraften i øst. Et indtryk som bestemt ikke dementeres, når man snakker uden for citat med involverede EU-embedsmænd. Men samtidig et ønske i total strid med ideen bag Euratom-puljen som en ren sikkerhedsfremmende ordning.
Rygterne om Kommissionens manøvre begyndte at gå allerede i marts sidste år, og lige siden har SF forsøgte at fravriste finansminister Thor Pedersen en garanti for, at Danmark siger nej til udvidelse af puljen. Ministeren har med stor standhaftighed afvist at svare. Dog fastslog Thor Pedersen i november, da SF’s Anne Grete Holmsgaard endnu engang plagede ham: »Låneadgangen er til at forbedre sikkerheden på eksisterende værker (…) Det er ikke tilskud til nye værker.« Dermed burde Danmarks svar på Kommissionens anmodning om flere penge give sig selv.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu